Vejledningen skal sikre, at undersøgelsessvar afsendes korrekt fra Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet-Glostrup.
Denne vejledning gælder for personale på Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet-Glostrup, og følges ved behandling og afsendelse af undersøgelsessvar.
DCSM: Dansk Center for Søvnsygdomme
SP: SundhedsPlatformen
ESS: Epworth Sleep Scale
Af undersøgelsesrapporten skal fremgå om patienten skal afsluttes eller overgå til et ambulant behandlingsforløb på DCSS.
A og B diagnoser skal fremgå.
Endvidere skal fremgå, hvem henviser er.
Henvisningsårsager kan opdeles i 3 kategorier:
Kategori 1: Henvisning til diagnostik og behandling modtages fra primær sektor eller andre hospitalsafdelinger (størsteparten).
Kategori 2: Henvisning til diagnostik modtages fra primær sektor eller andre hospitalsafdelinger. Her er der ikke noget ønske om at patienten skal behandles i DCSS.
Kategori 3: Henvisning til kontrol/opfølgende undersøgelse ordineret af afdelingen selv.
Undersøgelsessvar håndteres således:
Svartype A: Normalt undersøgelsessvar, ambulant eller under indlæggelse, kategori 1 og 2:
Undersøgelsesrapport sendes til SP. Undersøgelsesrapport sendes til henvisende læge. Standardbrev sendes til patient.
Patienten afsluttes. Der skal ikke oprettes journal. Undersøgelsesrapport og brev er gemt elektronisk.
Svartype B: Normalt undersøgelsessvar, kategori 3:
Undersøgelsesrapport sendes til SP. Patient følger plan beskrevet af læge i rapport før eventuel afslutning.
Svartype C: Abnormt undersøgelsessvar, ambulant eller under indlæggelse, kategori 1 og 3:
Undersøgelsesrapport sendes til SP. Patienten indkaldes til ambulant opfølgning efter plan beskrevet af læge i rapport.
Svartype D: Abnormt undersøgelsessvar, ambulant eller under indlæggelse, kategori 2:
Undersøgelsesrapport sendes til SP. Undersøgelsesrapport sendes til henvisende læge. Standardbrev sendes til patient. Patienten afsluttes efter plan beskrevet af læge i rapport. Der skal ikke oprettes journal. Undersøgelsesrapport og brev er gemt elektronisk.
Spørgeskema 1 (Anamneseark), spørgeskema 2 og ESS
Ved normal ambulant undersøgelse, hvor patienten afsluttes og undersøgelsen kategoriseres som en diagnostisk ydelse og der derfor ikke oprettes journal, kan patientens selvudfyldte spørgeskema 1 (anamneseark), spørgeskema 2 samt ESS skema makuleres.
Ved abnorm ambulant undersøgelse, hvor patienten fortsætter i forløb på DCSS, oprettes journal, hvori patientens selvudfyldte spørgeskema 1 (anamneseark), spørgeskema 2 samt ESS skema indskannes.
Afdelingsledelsen er ansvarlig for at implementere vejledningen.
Personalet på DCSS er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.
Ingen
Ingen
Link til:
GLO Rapportværktøjer på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Instruks for