Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til sygeplejersker og læger på Dansk Center for Søvnsygdomme og angiver retningslinjer for opstart og den fortsatte behandling af patienter med søvnapnø.

Tilbage til top

Definitioner

DCSM: Dansk Center for Søvnapnø

CPAP: Continuous Positive Airway Pressure

ASV: Auto Server Ventilation

AHI: Apnø Hypopnø Indeks

OSA: Obstruktiv SøvnApnø

OSAS: Obstruktiv SøvnApnø Syndrom

ESS: Epworth Sleepiness Scale.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ved optagelse af primærjournal skal lægen tage stilling til om patienten skal ses af en læge vedr. anden sygdom inden evt. afslutning, samt til lægelig opfølgning. Ydermere skal lægen udfylde Søvnapnø/CPAP flow chart (se under bilag).

Patienterne falder typisk indenfor én af følgende grupper:

OSAS patienter (inkl. patienter med almindelige comorbiditeter)
Hjertesygepatienter i ASV behandling
Patienter med andre co-morbiditeter

Ad gruppe 1: OSAS patienter (inkl. patienter med almindelige comorbiditeter)

Såfremt behandlingen virker, fortsætter patienten de aftalte kontroller hos sygeplejerskerne.

Ved behandlingssvigt:

Let/moderat OSAS; AHI 15-30 è Patienten kan prøve CPAP behandling 3-(6) måneder. Kontrol ved 3 og (6) måneder. Ved manglende compliance efter 3-6 måneder tilbydes patienten andre behandlingsmuligheder ved sygeplejersken, (jfr. Søvnapnø/CPAP flow chart. Se under bilag), tilbydes en lægesamtale eller afsluttes.

I tvivlstilfælde konference mhp. behandlingsplan.

Moderat/svær OSAS; AHI over 30 è Patienten kan prøve CPAP behandling i 3-(6) måneder. Ved manglende adherence/effekt konference mhp. evt. lægetid.

Ad gruppe 2: Hjertesyge i ASV behandling

Da ASV er kontra-indiceret skal patienter med EF<45 % følges i fællesambulatorie (onsdage) med læge og sygeplejerske med ca. 1 års mellemrum. Ved EF<45 % tages stilling til seponering af ASV og evt. skift til CPAP.

Ad gruppe 3: Patienter med OSAS og anden alvorlig sygdom

Patienter med anden sygdom, der er alvorligere end OSAS (f.ex. svær apopleksi, terminal cancer, svær Parkinson’s sygdom) vurderes individuelt mhp. CPAP, idet man her lægger vægt på, at CPAP behandlingen skal bibringe patienten en rimelig subjektiv effekt (bedre søvn, mere udhvilet, mindre dagsøvnighed) som overvejer generne ved behandlingen.

Der kan tilbydes CPAP behandling i en prøveperiode på 3-(6) måneder. Dette aftales ved patient/læge samtale og skrives i notatet, hvor indikationen skal fremgå og at pt er informeret om, at man prøver behandlingen, men at den skal have subjektiv god effekt hvis behandlingen skal fortsætte. Ved primær journaloptagelse skal der tages stilling til, om patienten skal ses af en læge vedr. anden sygdom samt til lægelig opfølgning. Behandlingen fortsættes såfremt patienten udtrykker positiv effekt heraf. Evt. ophør med behandling individualiseres afhængig af patientens primærsygdomme og sværheden heraf, idet CPAP behandling primært har til formål at lette patientens søvnapnø symptomer. Sygeplejersken kan tage stilling til evt. afslutning og kun lægesamtale ved behov.

God behandlingsrespons under CPAP behandling

AHI under eller lig med 10 betragtes som en god behandlingsrespons.

AHI over 10 kan i visse tilfælde være acceptabelt. Hvis der er AHI over 10 med obstruktive apnøer, optimerer sygeplejerske CPAP og masker. Minimum tryk øges evt. til 8-10 cm vand.

Hvis høj AHI (over 10) accepteres, skal dette dokumenteres i journal.

Er AHI mere end 10 centrale apnøer/time, efter 6 mdrs. behandling, idet centrale apnøer kan udløses af CPAP initialt, kan det skyldes bl.a.

Hjertesygdom (nedsat EF)
Tidl. apopleksi eller andet
Medicin (morfika, benzodiazepin)

Journalen tages med til fælleskonference mhp. yderlig undersøgelse (mhp. evt. PSG med og uden CPAP) eller observation eller ASV-behandling. Det vurderes om patienten før CPAP havde centrale apnøer eller ej.

ASV

Indikationer for ASV er primært patienter der også har centrale apnøer og samtidig symptomer der kan tilskrives dette (centrale apnøer uden dagsøvninghed og/eller dårlig nattesøvn skal næppe behandles). Indikationerne er:

Centrale apnøer med AHI over 15 og symptomer, der kan relateres til respirationssygdom.
Cheyne-Stoke. Dette kræver konferencebeslutning.
Behandlingssvigt af patienter med OSAS i CPAP behandling (Rest AHI>15 (både persisterende obstruktive og persisterende centrale apnøer).
Centrale apnøer opstået under CPAP-behandling (kompleks søvnapnø): det anbefales at CPAP fortsættes i 3-6 mdr. inden der tages stilling til behandlingsændring, da de centrale apnøer ofte forsvinder spontant.
Medicininducerede centrale apnøer.
Centrale apnøer og dagsøvnighed/søvnanfald (ESS over 14).
Evaluering, subjektiv effekt efter 3 måneder mhp. seponering eller fortsat ASV.

Hvis patienten har nedsat compliance ved almindelig CPAP behandling og centrale apnøer, kan man overveje at give en prøveperiode med ASV-behandling. Såfremt patienter findes at være kandidater til ASV behandling, gives en prøveperiode på ca. 3 mdr. God behandlingseffekt er opfyldt ved AHI<10 og subjektiv reduktion af dagsøvnighed og/eller bedring af nattesøvn og/eller mere udhvilet om morgenen.

Kontraindikationer:

Hjertesvigt med LVEF<45 %

BIPAP

Patienter med natlig hypoventilation sættes normalt i BIPAP.

BIPAP patienter henvises til RCØ (eks. patienter med neuromuskulære sygdomme, patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom med respirationssvigt, fedme relateret hypoventilation (obesity hypoventilation syndrome (OHS), patienter med tidligere polio).

Ved mistanke om natlig hypoventilation (f.eks. pludselig behandlingssvigt) hos patienter der er under udredning eller i allerede etableret behandling: Patient indlægges til PSG med transcutan CO2 og A-punktur. Hvis patienten allerede får CPAP/BIPAP behandling, kan PSG med CO2 bestemmelse gøres uden og med CPAP/BIPAP.

Mistanke om RBD eller anden søvnsygdom når patienten har OSA, der behandles med CPAP

Patienten undersøges med PSG med video, med og uden CPAP.

Denne bestilles i så fald ved sygeplejekontrollen efter 3 måneder, eller når patienten er kommet rimeligt i gang med CPAP behandlingen.

Patienter med iltbehandling

Patienter i CPAP behandling, som samtidig har behov for ilt behandling, kan gives dette ved tilførsel af ilt på mellemstykke på CPAP masken. Patienten skal have en CPAP maske/mellemstykke, hvortil ilt-tilførslen kan tilsluttes. Samme ilt-flow som uden CPAP. Der sendes notat til den lungemedicinske afdeling der står for iltbehandlingen.

Patienter over 70 år

Hos patienter over 70 år, som har søvnapnø med AHI<30/time men ikke har nogen symptomer herpå, bør man overveje indikation for behandling.

Hvor mange gange afbud skal vi acceptere?

Melder patienten afbud 3-4 gange, ringer sygeplejersken patienten op og spørger ind til motivation for behandling. Ønsker patienten at afslutte forløbet, afsluttes det. Patienten der gentagne gange (typisk to) uden grund melder afbud, afsluttes også. Der må dog gerne tages hensyn til forhold der kan modificere dette, f.eks. fravær på grund af sygdom eller alvorlige personlige forhold.

Tilbage til top