Stuegang og mødeformer i Apopleksienheden, Rigshospitalet, Glostrup

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Vejledningen beskriver definition, indhold og opgavefordeling i stuegang og mødeformer i Apopleksienheden, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup.

 1. Stuegang og møder med patient og pårørende

1.a Akutforløb, tværfaglig konference og stuegang

1.b Rehabiliteringsforløb, Den Involverende Stuegang, DIS efter IPLS princip

1.c Mødeformer i rehabiliteringsforløb hvor patienten ikke ønsker eller kan deltage i Den Involverende Stuegang

1.d Monofaglig samtale 

1.e Børnesamtale

1.f Pårørendemøde

1.g Udskrivningskonference

 

2. Møder og fora for personale

2.a Apopleksiledelsesteam

2.b Specialiseringsmøder

2.c Forskning og udvikling

2.d Tværfaglig Forum

Formål

  

Apopleksipatienter er ofte karakteriserede ved at have komplekse problemstillinger, der kræver et tæt tværfagligt samarbejde i forbindelse med udredning, behandling, pleje og rehabilitering. Derfor er der behov for et struktureret og målrettet samarbejde, med inddragelse af patient og pårørende. 

Formålet er at skabe rammer for patient og pårørende involvering, tværfaglige drøftelser, koordinering og prioritering i forhold til den mest hensigtsmæssige indsats og således skabe et fælles grundlag for et godt samarbejde mellem patient, pårørende og behandlerteamet.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

  

Vejledningen henvender sig til tværfagligt klinisk personale med Apopleksienheden, Rigshospitalet- Glostrup som funktionsområde. 

Tilbage til top


Definitioner

  

Behandlerteam:           

Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og fungerer som pleje- eller behandlingsansvarlige i det pågældende patientforløb. 

Pårørende:                  

Den eller de personer patienten ønsker involveret. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse.  

Tværfaglighed:

To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observationer, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet.

Tværfaglighed kræver systematik og organisering for at sikre, at dét hver enkelt udøver gør overfor en og samme problemstilling eller patient, sker på en sådan måde, at alle tiltag er tilpasset hverandre og ikke modvirker hinanden.  

IPLS:

IPLS, InterProfessionel Læring og Samarbejde er tværfaglighed med særligt fokus på systematisk læring og inddragelse af patienter og pårørende. http://www.ipls.dk/

Tilbage til top


Fremgangsmåde

1. STUEGANG OG MØDER MED PATIENT OG PÅRØRENDE

1.a Akutforløb, tværfaglig konference og stuegang

Formålet med tværfaglig konference og stuegang i akutforløb er

Pårørende opfordres til at være til stede, i fald patienten ønsker dette.

 

Forud for stuegang holdes kort tværfaglig konference om alle patienter i gruppen.

 

Deltagere i tværfaglig konference

Læge, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, evt. logopæd og neuropsykolog.

 

Deltagere i stuegang

Patient, evt. pårørende, læge og sygeplejerske.

 

Målgruppe

Patienter i akutforløb, samt pårørende.

 

Mødehyppighed og varighed

Stuegang foregår dagligt på alle akutte patienter. Tværfaglige konferencer foregår på alle hverdage og udvalgte helligdage.

 

Sted

I stuegangsrum på afsnit, patientstuer, samt samtalerum.

 

Indhold

Tværfaglig konference

 

Stuegang

Alle patienter tilses og undersøges efter behov. Patienter og pårørende informeres om undersøgelsesresultater, anbefalinger fra tværfaglig konference og om det videre forløb. Der svares på spørgsmål og patienterne giver samtykke eller planerne ændres. 

 

Dokumentation

Læge og sygeplejerske dokumenterer i SP.

 

Efter behov er der opfølgning på stuegang, og ordinationer udføres. 

 

  

1.b Rehabiliteringsforløb, Den Involverende Stuegang, DIS efter IPLS princip

 

Formålet med Den Involverende Stuegang, DIS er 

 

I processen sikres 

Medicinske problemstillinger håndteres i samme seance. Ifald der skal udføres objektiv undersøgelse gøres dette før eller efter DIS.

 

Deltagere

Patient, evt. pårørende og patientens behandlerteam. Maksimalt 2 elever/studerende eller observatører kan deltage med patientens accept. Kan patientens pleje- og behandlingsansvarlige ikke deltage, videregiver vedkommende relevant viden til den kollega, der i stedet deltager via mundtlig overlevering eller via skriftlig dokumentation.

 

Målgruppe

Patienter i rehabiliteringsforløb, samt pårørende.

 

Mødehyppighed og varighed

Afholdes en gang om ugen på fast ugedag, fast tidspunkt og varer 30 min. 

 

Sted

Konferencerum eller samtalerum på 5. sal.

 

Mødeplan

Før den involverende stuegang

 

Mødeleder

Den behandlingsansvarlige læge, der sidder ved siden af patienten for bordenden, er mødeleder. Det er mødelederens ansvar

 

Det er alle fagpersoners ansvar

 

Problemer og ressourcer, der er til stede hos patienten, herunder pårørendes ressourcer, medicinske problemstillinger, aktuelt funktionsniveau – kognitivt, fysisk, og sociale vilkår, afdækkes  i samtalen og ved at referere relevante undersøgelsesresultater. På baggrund af dialog mellem behandlerteamet og patient og pårørende aftales hvorledes de aftalte mål i behandlingsplanen bedst nås.

 

DIS er struktureret efter skabelon. Se bilag 1.

 

Efter afslutning afholder behandlerteamet kort evaluering af mødet mhp læring. Patient og pårørende orienteres om formålet med denne evaluering.

 

Dokumentation

Lægen dikterer SP-notat efter ovenstående skabelon.

Sygeplejerske dokumenterer i SP og registrerer Barthel score. Tværfaglige mål og planer skrives på ”Aftalt på DIS” ark og hænges op hos patienten. Bilag 2.

 

1.c Mødeformer i rehabiliteringsforløb hvor patienten ikke ønsker eller kan deltage i Den Involverende Stuegang

 

I fald patienten ikke ønsker Den Involverende Stuegang eller det af anden årsag ikke kan lade sig gøre at gennemføre, afholdes nedenstående:

          Formålet med den tværfaglige samtale er

 

Deltagere

Patient, evt. pårørende og patientens behandlerteam. Kan patientens pleje- eller behandlingsansvarlige ikke deltage, videregiver vedkommende relevant viden til den kollega, der i stedet deltager via mundtlig overlevering eller via skriftlig dokumentation.

 

Målgruppe

Rehabiliteringspatienter indlagt i Apopleksienheden, der ikke deltager i DIS, samt pårørende.

 

Mødehyppighed og varighed

Første samtale afholdes indenfor den første uge efter indlæggelse.

Efterfølgende vurderes behovet ud fra dialog mellem behandlerteam og patient samt pårørende.

  

Der afsættes 50 minutter til hele den tværfaglige samtale indeholdende:

 

Sted

Den plejeansvarlige sørger for at finde egnet lokale på 5. sal og booke dette. 

Den plejeansvarlige koordinerer tidspunkt med behandlerteamet og patient og pårørende.

 

Mødeleder

Mødelederen er lægen. Det er mødelederens ansvar

 

Det er alle fagpersoners ansvar

 

Den tværfaglige samtale har som udgangspunkt følgende indhold:

 

Samtalen kan derudover have flere forskellige områder i fokus. Fx uddybning af patientens hjemlige forhold, tidligere interesser, vaner, ønsker til det aktuelle patientforløb og ønsker for fremtiden.

 

Dokumentation

Samtalens konklusioner dokumenteres af lægen i SP. Overskriften: ”Tværfaglig samtale” benyttes. Ligeledes noteres det hvem der deltog i samtalen samt kort beslutningsreferat.

 

1.d Monofaglige samtaler med patient og pårørende

Monofaglige samtaler mellem fagpersoner og patient og pårørende foregår løbende efter behov. 

Udover planlagte stuegange og møder, håndteres akutte problemstillinger i dagtid af afsnittets stuegangsgående læge og uden for dagtid af vagthavende læge.

 

1.e Børnesamtale 

Formål

Formålet med at tilbyde samtaler til børn af indlagte patienter er, at hindre børnene i at blive efterladt i et tomrum med manglende information og forståelse for den situation, som hele familien er ramt af. Derudover har vi pligt til at tage kontakt til kommune, hvis barnet har behov for særlig støtte. Herunder hvis den indlagte er enlig forsørger og der ikke er andre nære pårørende der kan tage vare på barnet. Underretningspligt vedr. børn og unge

Deltagere

I samtalen deltager barn eller børn og evt. den raske forælder eller andre nære pårørende, samt læge og sygeplejerske. Patienten kan deltage, men fokus er på børnene.

 

Målgruppe

Børn mellem 6 og ca. 18 år, med en forælder eller bedsteforælder indlagt med apopleksi.

 

Mødehyppighed og varighed

Samtalen tilbydes indenfor de første dage efter indlæggelsen, og efter behov.

 

Sted

Samtalen foregår i et samtalerum i afdelingen.

 

Indhold

Samtalen skal tage udgangspunkt i barnets/børnenes reaktioner og tage hensyn til børnenes alder. Samtalen starter med, at læge og sygeplejerske orienterer børnene om den sygdom, der har ramt patienten. Herefter skal børnene have mulighed for at stille spørgsmål. Tanker og følelser børnene kan have, som er meget almindelige:

 

Det er vigtigt dels at give børnene information svarende til deres alderstrin og dels at være åben overfor deres eventuelle spørgsmål.

Ifald der er behov for egentlig krisehjælp, henvises til neuropsykolog.

 

Dokumentation

Resume, aftaler og evt. plan dokumenteres i SP.

 

1.f Pårørendemøde

Formål

Information om apopleksi - og om den behandling, der tilbydes, når man får en apopleksi, samt give de pårørende mulighed for at drøfte problemstillinger med hinanden.

 

Deltagere

Pårørende, afdelingssygeplejerske, læge ved første møde og neuropsykolog ved andet møde.

 

Målgruppe

Pårørende til apopleksiramte der er indlagt eller har været indlagt  i Apopleksienheden.

 

Mødehyppighed og varighed

Der afholdes 2 informationsmøder for pårørende ca. hver 2. måned om apopleksi. Arrangementerne annonceres via opslag i afsnittene.

 

Sted

Konferencerummet 5. sal

 

Indhold

Ved første møde informerer en læge med speciale i apopleksi  hvad en apopleksi er, hvad der sker i hjernen, udfald i forhold til skadens placering, forventninger til fremtiden samt medicin.

Ved andet møde informerer en neuropsykolog om de neuropsykologiske følger af en hjerneskade, samt om krise- og sorgreaktioner.

Ved begge møder er der mulighed for at stille spørgsmål under og efter oplæggene samt at tale sammen, eller stille spørgsmål til en afdelingssygeplejerske.

 

Dokumentation

Der foretages ingen dokumentation af dette møde. 

 

1.g Udskrivningskonference

Ved udskrivningskonference deltager, udover patient, pårørende og plejepersonale en visitator fra patientens kommune mhp visitering af ydelser til patienten fra kommunen. Udskrivningskonferencen afvikles ud fra samme IPLS princip som ved DIS. Personalet forbereder sig monofagligt og patient og evt. pårørende er involveret i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsproces.

 

 

2. MØDER OG FORA FOR PERSONALE

2.a Apopleksiledelsesteam

Se kommissorium, Bilag 3

2.b Specialiseringsmøder til fastsættelse af niveau for genoptræningsplan(GOP) 

Sygehuset skal (jfr Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus) angive om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Senest ved udskrivning skal det vurderes, om der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Den lægefaglige vurdering tager afsæt i en tværfaglig udredning af funktionsevnen. 

For at dette kan ske, afholdes Specialiseringsmøder til fastsættelse af niveau for GOP, hvor det tværfaglige team kan drøfte hvilket niveau patientens GOP skal have. Arbejdsgang for dette ses her Arbejdsgang specialiseringsmøder_28.4.20.docx

2.c Forskning og udvikling

Rigshospitalet, Glostrup er et universitetshospital og patienterne vil blive tilbudt at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Forskning og udvikling i Apopleksienheden, er forankret i Enhed for Klinisk Apopleksiforskning.

Apopleksi – Tværfaglig Udviklingsgruppe (ATU):

Idet der foregår mange forskellige projekter, både monofagligt og tværfagligt, koordineres dette i ATU, som er et tværfagligt forum, med deltagelse af udviklings- og forskningspersonale, afsnitsledelserne, interesserede medarbejdere samt den apopleksiansvarlige overlæge. 

Formålet er:

Se kommissorium, Bilag 5

 

Dysfagi Ekspert Teamet

Se kommissorium, Bilag 6

2.d Tværfagligt Forum

Se kommissorium, Bilag 7 

Tilbage til top


Ansvar og organisering  

Ledelsesteamet i Apopleksienheden har ansvar for at det kliniske personale med funktionsområde i Apopleksienheden, er bekendt med denne vejledning.

Det kliniske personale er ansvarligt for at afvikle møder og stuegang efter denne vejledning. 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  

www.ipls.dk

 

VIP-vejledninger

Tilbage til top

 


Bilag

Bilag 1: DIS arbejdsseddel version 270116.doc

Bilag 2: Aftalt på DIS 10.05.19.doc

Bilag 3: kom for apopleksiledelses-team-2015.doc

Bilag 5: kom for ATU 2015.doc

Bilag 6: kommisorium for dysfagi final 27 06 2014 (2).doc

Bilag 7: kommisorium for Tværfagligt Forum_sept.2019.pdf

Tilbage til top