Instruksen retter sig mod læger ansat i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi.
Instruksen skal sikre ensartethed ved indlæggelse og stuegang på afsnit 6063.
BAL: Behandlingsansvarlig læge
FMK: Fælles medicinkort
BES: Besøgssammendrag
GOP: Genoptræningsplan
Stationært sengeafsnit, varetager pleje og behandling af stabile patienter indlagt i afdeling for Hjerne- og nervekirurgi. Størstedelen af patienterne er indlagt til postoperativ observation og behandling. Derudover er der en gruppe af akutte patienter, som afventer kirurgi (typisk subakutte tilstande såsom kronisk subduralt hæmatom, shuntdysfunktion, postoperative infektioner mv.).
Såfremt patienten bliver ustabil (respiratorisk, cirkulatorisk, cerebralt mv.) kan patienten flyttes til NIMA (neurointermediært afsnit) eller NIA (neurointensivt afsnit)hvor der er mulighed for tættere observation. Der er udfærdiget visitationskriterier for de relevante sengeafsnit.
Visitation til Neurokirurgisk stationært sengeafsnit
Visitation til Neurokirurgisk Intermediært Afsnit NIMA - Rigshospitalet
Visitation af patienter - intensiv
Ved indlæggelsen
Alle patienter som indlægges på stationært afsnit skal have en indlæggelsesjournal (AOP).
For elektive patienter vil der typisk foreligge et operationsoplæg fra operatør samt AOP fra journalskriver (stud.med) – dette udføres i ambulatoriet. Ved indlæggelse af elektive patienter skal der tages stilling til vanlig medicin og vanlig medicin overføres til MDA fra FMK. Lægevikarer varetager denne arbejdsgang på patienter som møder fastende til operation om morgenen. Hos øvrige elektive patienter varetages medicingennemgang af vagthavende reservelæge.
Akutte patienter som indlægges skal have lavet indlæggelsesjournal og gennemgangsnotat af henholdsvis forvagt og bagvagt/BAL. Heri skal der fremgå anamnese, objektiv undersøgelse samt plan (blodprøver, pausering af blodfortyndende medicin, faste, videre udredning, samtykke mv.). I tilfælde hvor der foreligger brugbar indlæggelsesjournal fra anden afdeling, ønskes at der ikke blot refereres til denne, men at den kopieres og rettes til således at vi har vores egen neurokirurgiske indlæggelsesjournal. Der henvises endvidere til brug af best/ord-sæt særligt til akutte patienter.
Stuegang
Stuegangsfunktionen i stationært sengeafsnit har til formål at sikre:
Plan fra behandlingsansvarlig speciallæge følges
Rettidig vurdering og behandling af postoperative komplikationer
Patienten og pårørende adækvat informeres omkring behandlingsforløb, evt telefonopkald til pårørende (behov skal afklares dagligt med patienten)
Patienten er neurokirurgisk færdigbehandlet ved udskrivelse/flytning
Patienten får et professionelt og effektivt forløb
Arbejdsformen skal sikre kontinuitet hos både læger og sygeplejesker til glæde for patienten
I forbindelse med stuegang ønskes følgende elementer vurderet:
Tidlig vagt:
Ansvarlig for koordinering og arbejdsfordeling af dagens stuegang
Hverdage
###TABEL_1###
###TABEL_2###
Weekend
###TABEL_3###
Der tilstræbes følgende prioritering:
Stuegangsnotater anbefales udført efter nedenstående skabelon:
Eks.
###TABEL_4###
Udskrivelse
Forberedelse af udskrivelse/flytning bør påbegyndes så tidligt i forløbet som muligt, således at såvel patient som pårørende er afklaret omkring forventet indlæggelsesvarighed.
Der skal foretages FMK afstemning ved udskrivelse (til eget hjem, Region Sjælland – dvs alle andre end Region Hovedstaden) og medicingennemgang ved flytning (indenfor Region Hovedstaden). Endvidere skal der tages stilling til genoptræningsplan såfremt patienten udskrives til eget hjem.
Alle patienter, som udskrives/flyttes fra stationært afsnit skal have lavet udskrivningsresume/flytningsnotat – begge indeholdende epikriseskabelon via smartphrase .epi
Eks.
###TABEL_5###
Der henvises i øvrigt til særskilt VIP for udskrivelse:
Afdelingschefen i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi