Triagering Gravid- og fødemodtagelsen, afsnit 4023

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

Formålet med triagering er, at der anvendes et fælles grundlag for:

 

  • Systematisk vurdering og triage af patienter ved telefonhenvendelse og ved ankomst
  • Systematik i stabiliserings-, behandlings- og observationsforløb
  • Sikring af korrekte patientforløb for akutte patienter
  • Tidlig identificering af svært syge patienter

 

Udgangspunktet for triagering er at finde den svært syge patient og allokere de korrekte ressourcer hertil, og at alle patienter ved ankomst fordeles til et relevant diagnostisk- og behandlingsforløb. Med andre ord er patientens tilstand vigtigst for triagen, ikke diagnosen eller ankomst tidspunkt.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Læge- og jordemoderfagligt personale i gravid- og fødemodtagelsen, Rigshospitalet.

Tilbage til top

Definitioner

 

Overordnede principper

Alle patienter, der ankommer i gravid- og fødemodtagelsen, afsnit 4023, skal vurderes (triageres) mhp identificering og prioritering af behandlingsbehov.

 

Triage kategorier og kriterier

Patienter vurderes ud fra kontaktårsag samt obstetrisk EWS/vitale parametre og bliver i henhold hertil tildelt en triage kategori.

Der anvendes 4 kategorier i triageringen af patienter:

RØD - Patienten har et øjeblikkeligt behandlingsbehov af livreddende karakter eller akut behov for stabilisering grundet kritisk sygdom.

GUL - Patienten har et subakut behandlingsbehov, men der er tid til diagnostik og udredning inden opstart af behandling.

GRØN – Patient, der ikke har et akut behov for udredning, diagnostik og behandling.

HVID – Patienten, der er normalt fødende. Kan ved patologi (eks. påvirket CTG eller placenta løsning) triageres grøn, gul eller rød.

Planlagt patient f.eks. op-ned scanning, vendingsforsøg, blodprøvekontrol mv.

 

 

 

Triagering før ankomst til afdelingen (typisk ved telefonhenvendelsen):

Patienterne triageres efter kontaktårsag i RØD, GUL, GRØN eller HVID kategori på baggrund af anamnese samt de oplysninger jordemoderen får i telefonen. Brug smartphrase.

Kontaktårsagskategorierne indeholder de hyppigste symptomer og oftest anvendte begreber og definitioner indenfor patientens kontaktårsag.

 

Kontaktårsagskategorier:

Mistanke om hypertension/præeklampsi/HELLP

Blødning

Plukkeveer/mistanke om PPROM/PROM

Mindre liv

Andre årsager/symptomer på:

                             Hovedpine, synsforstyrrelser

                             Åndenød, trykken for brystet, hjertebanken

                             Mavesmerter, flankesmerter

                             Smerter sv.t. ben, rødme, hævelse

                             Febrilia, kvalme, opkastninger

                             Psykiske symptomer

                             Post partum komplikationer

Fødende/Planlagte henvendelser

 

Triagering ved ankomst til afdelingen består af 3 trin:

 

Trin 1. Triagering efter kontaktårsag og primær vurdering

RØD, GUL, GRØN eller HVID kategori på baggrund af kontaktårsag og primær vurdering ved ankomst. Brug smartphrase.

 

Trin 2. Triagering efter obstetrisk EWS

Alle patienter skal have målt obstetrisk EWS.

                             Hvid/grøn: BT, puls, urinstix

                             Gul/rød: fuld EWS (med undtagelse af “mindre liv”)

 

 

Trin 3. Samlet triagering efter kontaktårsag/primær vurdering og obstetrisk EWS

Kvinden tildeles det triage niveau, hvori hun har den dårligste score. Dette betyder i praksis, at en patient der f.eks har scoret GUL efter vurdering ud fra kontaktårsag/primær vurdering, men GRØN ud fra obstetrisk EWS, samlet set triageres GUL.

 

Revurdering efter patienten er set af læge

Triagering efter samme princip som ved ankomst til afdelingen. Brug smartphrase.

 

Tidsmål for iværksættelse af behandling og revurdering

###TABEL_1###

 

 

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

 

Triagering før ankomst foretages af afdelingsjordemoder/jordemoder.

Triagering ved ankomst foretages af afdelingsjordemoder/jordemoder.

Nedtriagering fra RØD og GUL skal konfereres med læge.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag