At give den optimale behandling til gravide, fødende og barslende der er i lithium behandling.
Personale i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel der varetager behandlingen af gravide, fødende og barslende der er i lithium behandling.
Ingen
Lithium (Li) benyttes til behandling af bipolar affektive lidelser (manio-depressivitet) specielt manier.
Normalt frarådes graviditet under Li-behandling, men graviditet er ikke absolut kontraindiceret. Efter psykiatrisk vurdering kan moderen fortsætte Li-behandling både i forbindelse med planlagte og ikke planlagte graviditeter.
Ordinering, pausering, seponering og dosisreduktion af Li varetages af psykiater. Med mindre der foreligger en livstruende forgiftningstilstand.
Li-behandling i 1. trimester giver let øget risiko for misdannelser specielt hjertemisdannelser.
Li-behandling kan medføre myxødem hos den gravide.
Den gravide bør kontrolleres for polyhydramnios fra slutningen af 2. trimester. Den renale udskillelse giver polyuri og da Li frit passerer placenta kan fosteret også udvikle polyuri og dermed polyhydramnios. Da fosteret drikker fostervandet kan Li derfor muligvis op-koncentreres i fostervandet.
Moderens renale Li-clearence falder let op til fødslen - og kraftigt under fødslen. Der er derfor øget risiko for overdosering/forgiftning, hvorfor der anbefales hyppig kontrol af P-Li, se kontrol program. Dosisændringer af Li fortages af psykiater.
Der er uenighed om anbefalingerne vedrørende Li og amning. Lægemiddelstyrelsen fraråder amning under Li-behandling, da Li udskilles i brystmælk og teoretisk kan akkumuleres i barnet, og der er beskrevet symptomer/ bivirkninger (se 'Symptomer hos barnet' nedenfor). Nyere studier har dog vist betryggende lave Li-værdier og ingen alvorlige bivirkninger hos børnene. Vælger moderen at amme anbefales at observere barnet for bivirkninger og kontrollere moderens og barnets Li-værdier samt barnets thyroidea- og nyrefunktion. (se 'Kontrol efter fødslen' nedenfor)
Ved samtidig behandling med Li og NSAID vil Li-koncentrationen i blodet stige, hvorfor brug af NSAID frarådes.
P-Li kan kontrolleres ved blodprøve (også akut), svartid ca. 2 timer, terapeutisk niveau 0,5 -0,8. Prøven skal tages 12 timer efter sidste dosis.
Li forgiftning
Li udskilles primært renalt og dosis er derfor stærkt afhængig af moderens renale clearence, og da clearence øges væsentligt i graviditen er der normalt behov for dosis-øgning i løbet af graviditeten.
Li-halveringstid er ca. 30 timer, men øges ved nedsat nyrefunktion, f.eks. ved præeklampsi. Der vil derfor så være øget risiko for overdosering af moderen.
Forgiftning kan ses efter indtagelse af stor enkeltdosis eller ved nedsat udskillelsesevne/dehydrering f.eks i forbindelse med sectio/fødsel.
De første tegn på forgiftning kan være grov tremor, sløvhed, søvnighed, utydelig tale, muskelrykninger, usikker gang, evt. kvalme og diarré. Fuldt udviklet forgiftning kan ligne meningitis, encephalitis eller apoplexia cerebri og medføre chorea, koma, kramper og nyresvigt og kan ubehandlet medføre døden.
Behandlingen af Li forgiftning er symptomatisk, specielt m.h.p. elektrolytter og væske.
Li til moderen i graviditeten kan give symptomer hos det nyfødte barn efter fødslen selv om moderen er i terapeutisk niveau. Symptomer er også beskrevet hos børn af Li-behandlede ammende mødre. Der er beskrevet cyanose, hypotoni, atrieflimren, kramper, shock, polyuri/dehydrering, gastrointestinal blødning, thyreoidea-suppression. Alvorlige symptomer er dog sjældne.