At personalet kan give en ensartet og evidensbaseret vejledning, som giver mødrene mulighed for at komme godt i gang med amningen. En god amme start øger chancerne for en fuld amning indtil barnet er 6 måneder, som anbefalet af sundhedsstyrelsen.
Personalet i obstetrisk klinik
Amning det første døgn:
I den første tid efter fødslen er hyppig amning vigtig. En amning som kommer godt i gang allerede i det første døgn, har betydning for barnets trivsel. En god ammestart sikrer dannelsen af prolaktin receptorer i brystet og dermed en hurtigere og mere sufficient mælkedannelse via stimulation af brystet.
Lige efter fødslen
Ved uforstyrret HMH kontakt efter fødslen, får flere etableret en velfungerende amning
Selv en kort adskillelse af mor og barn, vil forstyrre processen.
Amme hyppighed det første døgn:
Se ”ammeplan 1 døgn” om opstart og hyppighed af stimulation.
Amning fra 2. døgn:
Ammehyppighed/frekvens/varighed:
“Hud mod hud”:
Trivselsvurdering:
Mindst 1 gang dagligt under indlæggelse eller i forbindelse med hjemmebesøg eller besøg i ambulatoriet, laver personalet en klinisk vurdering af barnets trivsel.
Afvigelser fra den normale ammeetablering - hvad gør man?
Suttesløvt barn:
Personalet bør ikke forsøge at tvinge barnet til at sutte. I stedet skal barnet forsøges motiveret til at få lyst til at sutte, hvilket kan gøres på forskellige måder.
Barnet lægges HMH hos mor så meget som muligt og mater opfordres til, regelmæssigt, at malke lidt colostrum ud med hånden, som barnet kan få i munden - evt. ved at sutte på en ren finger.
Vil barnet fortsat ikke sutte – fortsættes med HMH og for at kompencere for den manglende stimulation, fortsætter mater med håndudmalkning og udmalkning med maskine ca. hver 3-4 time og den evt. udmalkede mælk gives til barnet på sprøjte eller kop.
Barnet afviser brystet:
Hvis barnet af en eller anden grund begynder at afvise brystet, er det meget vigtigt ikke at tvinge barnet til at sutte.
I stedet for lægges det HMH så ofte og længe, som muligt og forsøges kun lagt til når det selv viser tegn på at ville til brystet.
Mater stimulerer mælkeproduktionen ved at malke ud med hånden og/eller maskinen og barnet får mad på kop/sprøjte, som beskrevet i forrige afsnit.
I tilfælde af afvigelser fra normal ammeetablering, hvis barnet afviser brystet eller er sløvt/irritabelt bør man vurdere om barnet kan have infektion, lavt BS, lav tp, respirationsproblemer, ganedefekt mm. og skal konfereres med pædiater.
Vær desuden opmærksom på om barnet har kort/stramt tungebånd. (Link: ”Stramt tungebånd hos nyfødte”)
Sutter barnet ikke sufficient efter 2. døgn, skal barnet vejes for at vurdere trivslen.(Link: ”Vejning af nyfødte”)
Ammeplan
Amning de første 24 timer for raske børn født til tiden:
Som udgangspunkt ammes barnet efter behov. Dog skal amningen gerne komme godt i gang indenfor de første 24 timer, af hensyn til mælkeproduktionen og amme forløbets længde.
###TABEL_1###
###TABEL_2###
###TABEL_3###
###TABEL_4###
Hands off (HOT) har altid første prioritet
Hands on, hvor det skønnes nødvendigt og forsøges altid inden udmalkning opstartes.
Løbende gøres status:
Barn: tegn på infektion, lavt BS, lav temp, ganedefekt, respirationsproblemer, kort tungebånd
Mor: indadvendte brystvorter, træthed, psykisk problemsstilling mm.
Suttebrik: Se vejledning om brug af suttebrikker.
Kvinder som vi skal være særligt opmærksomme på, pga risiko for forsinket mælkedannelse:
Ved retineret placentavæv, langt udtrættende fødselsforløb, kvinder med PCO, brystopererede, overvægtige, stort blodtab ved fødslen >500ml, diabetes, kvinder som har fået sectio.
Kilder:
“Amning - en håndbog for sundhedspersonale” - Sundhedsstyrelsen 2018
“Breastfeeding and Human Lactation” Riordan 4. udgave
Hud mod hud (HMH) :
Når barnet ligger hud mod hud øges mors oxytocin udskillelse, og hud mod hud har en række positive effekter for mor og barn.
- at regulere sin temperatur
- at holde et stabilt BS
- barnet har en lavere hjerte- og respirationsfrekvens
- barnet græder mindre, og forbruger derfor mindre energi.
- barnets parathed til at tage brystet øges.
- barnet sover lettere og er mere vågent og derfor mere parat til at tage brystet.
- barnet kommer hyppigere til brystet og har derfor meget positiv indflydelse på
ammeetableringen.
- ved amme problemer, kan hud mod hud kontakt medvirke til en bedre sutteteknik.
Er der ikke mulighed for hud mod hud kontakt mellem mor og barn, lægges barnet hud mod hud hos far.
Man formoder, at der er samme positive effekter af hud mod hud kontakt hos far, bortset fra effekten på amningen.
Vedr. samsovning se pjecen: Forebyg vuggedød