Amning - Stramt tungebånd

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At nyfødte med stramt tungebånd der vanskeliggør amningen identificeres, så relevant behandling kan iværksættes

Stramt tungebånd kan forårsage sår og revner på brystvorterne, dårlig trivsel og kan medføre tidligt ammeophør.

 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personalet i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, Rigshospitalet.

 

Tilbage til top

Definitioner

Kort, stramt og/eller usædvanlig tykt tungebånd, der kan begrænse tungens bevægelighed.

Frenulum er en bindevævsmembran, der forbinder undersiden af tungen med mundbunden. Der kan også ses kort bånd mellem overlæbe og gumme, der kan give problemer med amningen, hvis barnet ikke kan svøbe med overlæben.

Ankyloglossia: For kort/ stramt tungebånd

Frenulotomi: Klip af tungebånd

HMH: Hud mod hud

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Stramt tungebånd (ankyloglossi) er en medfødt anomali som kan forårsage tidligt ammeophør. Forekomsten blandt spædbørn er 4-11 %. Ankyloglossi kan have betydning for tungens mobilitet og derved sutteteknikken. Ankyloglossi er ikke altid ensbetydende med at barnet ikke kan die ved brystet. Der er ingen klar sammenhæng mellem hvordan tungen ser ud og hvordan den fungerer. For at diagnosticere stramt tungebånd skal både anatomi og funktion af tung/tungebånd vurderes. Mobiliteten af tungen i forhold til amning og moderens oplevelse af amningen er vigtige parametre.

I juni 2020 blev der udarbejdet en National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankylogossi hos ammende spædbørn. Retningslinjen har 5 centrale anbefalinger.

  1. Det er god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi. Arbejdsgruppen bag retningslinjen anbefaler at anvende Tongue-tie and breastfed Babies Assessment Tool (TABBY)
  2. Det er god praksis ikke rutinemæssigt at tilbyde manuel behandling af biomekaniske forhold hos spædbørn med ankyloglossi og samtlige ammeproblemer.
  3. Svag anbefaling for at overveje at tilbyde frenotomi fremfor ammevejledning alene, til spædbørn op til 4 måneder med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer. 
  4. Det er god praksis at anvende smertelindrende behandling til spædbørn med ankyloglossia, der skal have foretaget frenotomi. Som smertelindrende behandling anbefaler arbejdsgruppen brug af 1-2 ml 24% sukkeropløsning appliceret på spædbarnets tunge umiddelbart forud for indgrebet, og forældrene anbefales, at barnet ammes umiddelbart efter indgrebet. Det er god praksis at overveje at anvende overflade analgesi ved klip af de kraftige/brede tungebånd.
  5. Det er god praksis at undlade at tilbyde eller anbefale mobiliserende efterbehandling af tungen (aftercare) efter frenotomi.

 

I følgende situationer er det relevant at vurdere barnets tungebånd:

  • Vedvarende smerter og evt sår på moderens brystvorter
  • Dårlig sutteteknik:
    • Barnet har svært ved at få godt fat på brystet
    • Barnet kan have fat for yderligt
    • Barnet har svært ved at fastholde grebet om brystvorten og slipper derfor hyppigt
    • Klikke-lyde (snapbacks) under amning
    • Moderen kan have oplevelsen af, at barnet tygger, gumler eller bidder i brystvorten
  • Dårlig mælkeoverførsel fra bryst til barn: barnet bliver ikke tilfreds ved brystet, moderens bryst tømmes ikke tilstrækkeligt og amningerne er meget lange.
  • Ved manglende trivsel hos barnet. Fx manglende eller for lille vægtøgning
  • Utilstrækkelig mælkeproduktion pga manglende tømning
  • Tilbagevendende mælkestase og mastitis hos moderen

 

Diagnosticering af stramt tungebånd:

For at vurdere tungebåndet skal der benyttes TABBY-score:

 

 

 

Der henvises endvidere til dette link for mere information og instruktionsvideoer: Vejledningsfilm i vurdering af barnets tunge

TABBY-score og ammevejledning journalføres i et laktationsnotat i SP.

 

Behandling:

Uanset udfaldet af TABBY-score skal der gives ammevejledning for at minimere symptomer.

Forsøg med forskellige ammestillinger. Gerne start forfra og benyt tilbagelænet ammestilling for at understøtte barnet egen evne til at lægge sig til med en dybere påhæftning.

Hvis barnet er under 1 døgn gammel:

  • Sørg for at barnet ligger HMH så ofte og så længe som muligt
  • Hvis barnet ikke kan komme til brystet uden smerter for moderen eller hvis barnet ikke kan danne tilstrækkeligt vakuum, anbefales det at moderen håndudmalker for at stimulere mælkeproduktionen.
    Se VIP:
    Amning af raske mature nyfødte de første døgn.
    Det udmalkede mælk gives til barnet.
  • Forsøg flere gange at starte forfra.

Neden for ses flowdiagram for der er indikation for henvisning til ØNH:

 

 

Ansvar og organisering

Skønnes det at barnets tungebånd er stramt og ammehjælp ikke afhjælper problemet, gøres følgende:

Hvis barnet er indlagt, laves best/ord. til ØNH-tilsyn. I henvisningen skrives TABBY-score. Der skal forinden være lavet et notat med vurdering af sutteteknik, og evt. vurdering af tungens mobilitet.
Der bør ikke laves henvisning til ØNH, hvis barnet er under 1 døgn gammel, da amningen kan ændre sig meget inden for det første døgn.

Hvis barnet er udskrevet, skal familien selv kontakte en privatpraktiserende øre-næse-hals-læge. Dette kræver ikke en henvisning.

Klipning af et stramt tungebånd (frenotomi) er et simpelt kirurgisk indgreb med lav risiko. Nogle mærker umiddelbart effekt af indgrebet, hos andre er der effekt efter nogle dage og atter andre oplever ingen mærkbar effekt. (Læs evt VIP: Kirurgisk behandling af kort tungebånd (frenectomi) ved problemer med amning)

(To randomiserede kontrollerede studier med blinding og ”snydeprocedurer” viser, at frenulotomi har signifikant effekt på moderens smerter og amningen – Berry 2012. Buryk 2011)

Hvis der gøres frenotomi er det forsat vigtigt med ammevejledning. 

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2023

Wilson-Clay and Hoover, The Breastfeeding Atlas, 6th Edition (2017); 144-151: 195-196

Wambach and Riodan, Breastfeeding and Human Lactation, 5th Edition (2016); 381-384

Amning - en håndbog for sundhedspersonale (2018); 182-183

Berry et al: A Double-Blind, Randomized, Controlled trial of Tongue-Tie Division and Its Immediate Effekt on Breastfeeding 2012

Edmunds, Janet et al: Tongue-tie and breastfeeding: a review of the litterature. Breastfeeding Review 2011; 19 (1): 19-26

Ankyloglossi hos ammende spædbørn, undersøgelse behandling af. National klinisk retningslinje 2020 (lang version)

 

Tilbage til top

Bilag