Fysioterapeuter der varetager faldudredning i Faldklinikken og Special Faldklinikken MAGE22 på Rigshosptialet - Glostrup
Faldklinikken på MAGE22, Rigshospitalet - Glostrup modtager patienter henvist fra egen læge, geriatrisk sengeafsnit på Rigshospitalet - Glostrup eller fra andet sengeafsnit på Rigshospitalet via Geriatrisk Team. Patienter henvises på baggrund af tidligere fald og/eller usikker balance, faldtendens/gentagne uforklarede fald, herunder ældre med synkope (4)
Special Faldklinikken på MAGE22, Rigshospitalet - Glostrup modtager patienter henvist fra Faldklinikken på MAGE22, Rigshospitalet - Glostrup eller Faldklinikkerne på Hvidovre Hospital, Bispebjerg/Frederiksberg Hospital og Amager Hospital. Patienter henvises på mistanke om vestibulær- og/eller autonom dysfunktion.
Patienter henvist til udredning i Faldklinikken og Special Faldklinikken tilbydes fysioterapeutisk faldudredning. Sygeplejersker i Faldklinikken og Special Faldklinikken booker tid til fysioterapeutisk vurdering i SP.
Fysioterapeuten læser journalnotat fra lægemodtagelse i MAGE22 i SP.
Til den fysioterapeutiske faldudredning i Faldklinikken benyttes Testskema MAGE22 (5)
Til den fysioterapeutiske faldudredning i Special Faldklinikken benyttes Testskema MAGE22 spec (6)
Faldanamnese
Der indhentes informationer om episoder og omstændigheder forbundet med patientens balanceproblemer og/eller fald.
Anamnesen tager udgangspunkt i ICF og indeholder blandt andet:
Kropsfunktion og anatomi:
Aktivitet og deltagelse:
Tilknytning til evt. træningscenter
Omgivelsesmæssige faktorer:
Målsætning
Der sættes kort- og langsigtede mål for evt. genoptræning sammen med patienten.
I Faldklinikken testes med:
I Special Faldklinikken testes med (10):
Efter den fysioterapeutiske vurdering informeres patienten og evt. pårørende om de umiddelbare fund og evt. anbefaling om genoptræning og/eller fysisk aktivitet i dagligdagen. Denne anbefaling alene gives primært til patienter, der vurderes ikke at have behov for genoptræning, men bør vedligeholde deres nuværende funktionsniveau. Når patienten er vurderet af læge, sygeplejerske og fysioterapeut, lægges der plan for det videre forløb på tværfaglig faldkonference og patienten informeres ved lægesamtale.
Skal patienten overgå til almen genoptræning informeres kontaktfysioterapeut og denne udfylder felterne "Helbredsforhold inkl. beskrivelse af behandlingsforløb-sammenfatning", "Helbredsrelateret funktionsevne på udskivningstidspunktet-sammenfatning" og "Patientens genoptrænignsbehov og potentiale" i genoptræningsplanen (12).
Hvis en patienten skal overgå fra Faldklinikken til Special Faldklinikken, lægges der ny plan efter diverse undersøgelser i Special Faldklinikken på Special Faldklinik faldkonference.
Skal patienten tilbydes genoptræning på specialiseret niveau på hold i Faldklinikken eller Special Faldklinikken, sættes patienten på deltagerliste eller venteliste til balancehold (Faldklinikken) eller Special hold (Special Faldklinikken). På deltagerlisten noteres patientens navn, træningsfokus, startdato, kontaktfysioterapeut og kontaktsygeplejerske.
Patienten kan tilbydes genoptræning på specialiseret niveau på hold i enten Faldklinikken eller Special Faldklinikken, hvis der efter den tværfaglige udredning vurderes at være behov for genoptræning og patienten fortsat er under udredning. Patienten kan, hvor der synes behov for det, få engangsinstruktion med opfølgning i selvtræningsøvelser.
Beskrivelse af genoptræning på specialiseret niveau på hold (11)
Efter endt genoptræning på specialiseret niveau sluttestes patienten. Patientens kontaktsygeplejerske booker tid til sluttest i SP.
Ved sluttest vurderes, i samarbejde med patienten, om de kort- og evt. langsigtede mål for genoptræningen er opnået. Patienten sluttestes med de samme tests som ved startvurdering og der tages stilling til evt. behov for, og patientens lyst til, evt. videre almen genoptræning.
Hvis patienten overgår til videre almen genoptræning, udarbejder fysioterapeut almen genoptræningsplan i SP, udfylder den udfra den fysioterapeutisk start- og slutvurdering som beskrevet i dokumentet (12) og videregiver den til sekretær i Faldklinikken, som færdigudfylder den og sender den elektronisk til patientens hjemkommune.