Diskretion - patientindlæggelse og registrering

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

At vejlede hospitalspersonalet om, hvordan man skal forholde sig, når patienter ønsker diskretion.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle ansatte på Rigshospitalet.

Vejledningen beskriver, hvordan diskretion håndteres og dokumenteres i Sundhedsplatformen.

Tilbage til top

Definitioner

Tavshedspligt: Alle ansatte er underlagt tavshedspligt. Det betyder som det helt klare udgangspunkt, at en ansat ikke må videregive oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. 

Diskretion: Når en patient beder om diskretion i forbindelse med sin indlæggelse, skal hospitalet skærme patientens statusoplysninger. Politiet kan bede om, at en patient indlægges under diskretion for at opretholde en uforstyrret efterforskning. Personalet kan også anbefale patienten indlæggelse under diskretion, hvis patienten har en voldelig, hævngerrig partner eller bekendt.

Elektronisk registrering af diskretion: 

Se også tipsheet: markering af diskretion                       

  1. Generel diskretion(patientniveau): Diskretionsanmærkningen ses ved alle forløb, indtil det slettes
  2. Specifik diskretion(behandlingskontaktniveau): Diskretionsanmærkningen ses kun på den enkelte patientkontakt
  3. Diskretionsanmærkning: I Sundhedsplatformen ses en markering af navnet med rød bjælke og en hængelås, hvilket er udtryk for, at der er tale om et forløb med diskretion.
  4. Fortrolighedsanmærkning (skærpet diskretion): Åbning af journalnotater med fortrolighedsanmærkning registreres, hvilket betyder, at brugere, som forsøger at tilgå journalen, mødes med "break the glass" -  det er en yderligere skærmning af patienten. Se også tipsheet: markering af fortrolighed
  5. FYI: restriktion/særlige aftaler for udlevering af patientoplysninger

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patienter uden diskretion

Når patienter ikke beder om diskretion, må du oplyse nærmeste pårørende, om patienten er på hospitalet samt på hvilket afsnit patienten opholder sig. Du må aldrig give oplysning om diagnose eller bopælsadresse (bl.a. af hensyn til indbrudsrisiko). Se VIP om Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke

 

Generel diskretion

Patienter med diskretion

Når en patient har udbedt sig diskretion eller er blevet opfordret til det, betyder det, at du ikke må videregive oplysninger om personens kontakt med hospitalet. Diskretionen gælder indtil patienten beder om at få den fjernet - også efter endt behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at du gør patienten opmærksom på, at der er registreret diskretion.

Al identifikation af patienten skal foregå under forhold, der respekterer og sikrer diskretionen.

I særlige tilfælde, hvor patienten skal skærmes fysisk på grund af stor risiko for voldelige episoder udefra, skal det overvejes, om patienten er bedst tjent med at være indlagt på en anden afdeling. I sådanne tilfælde bør der også overvejes en dialog med politiet omkring sikkerheden for personalet.

Patienter med skærpet diskretion

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at skærme patienten yderligere ved at registrere notater/dokumenter som "fortrolige". Dermed vil personalet blive mødt med advarslen: "break the glass" og et krav om indtastning af særlig adgangskode ved forsøg på at tilgå patientjournalen.

Registrering af diskretion i Sundhedsplatformen

Diskretion gælder for alle kontakter på hospitalet og skal registreres, så snart patienten udtrykker ønske om det.

Ved henvendelser

Hvis en patient er indlagt under diskretion, skal det ved alle henvendelser (personlige/telefoniske) udefra oplyses, at patienten ikke har et forløb på hospitalet eller at vedkommende ikke er registreret som patient på hospitalet. Det betyder også, at blomster og andre gaver til patienten skal afvises.

Hvis patienten, der er indlagt under diskretion, har pårørende, som gerne må vide, at patienten er indlagt, registreres navnet i aktiviteten FYI i Sundhedsplatformen under "restriktioner for udlevering af patientoplysninger".

Konsekvenser af registrering

Patienten skal gøres opmærksom på, at diskretionen er gældende, indtil patienten selv beder om at få den ophævet. Det indebærer, at patienten ved eventuelle fremtidige kontakter skal tage stilling til, om diskretionen fortsat ønskes, og hvis ikke, at diskretionsanmærkningen slettes i Sundhedsplatformen.

Patienten må i givet fald selv kontakte de pårørende, som patienten eventuelt ønsker skal kende til indlæggelsen.

Pårørende, som er registreret under FYI med særlig tilladelse til, at personalet videregiver oplysninger, bør have et lokalt telefonnummer til afsnittet, da de ikke kan få oplysninger, hvis de ringer til omstillingen. Medarbejdere i omstillingen kan ikke tilgå FYI-oplysninger, men kun se at patienten er registreret med diskretion, og kan derfor ikke oplyse, at patienten har kontakt til hospitalet.

Patienter med adressebeskyttelse fra CPR-register ses automatisk under FYI.

Der kan fortsat sendes oplysninger i form af epikrise til egen læge medmindre, patienten specifikt har frabedt sig det. Se VIP om Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke.

Videregivelse af oplysninger til politiet om patienter indlagt under diskretion (se VIP om patientoplysninger til politiet)

Den ledende overlæge på afdelingen (eller dennes stedfortræder) er overordnet ansvarlig for kontakten med politiet og skal inddrages i alle afgørelser om udlevering af person- og helbredsoplysninger, som patienten ikke giver samtykke til.

Som grundregel er det altid en læge, som videregiver behandlingsmæssige oplysninger til politiet.

Hvis politiet kontakter hospitalet om en person, der er indlagt under diskretion, skal det oplyses, at der ikke umiddelbart kan ses, at patienten er indlagt, men at man gerne vil undersøge det nærmere og vende tilbage. Spørg den, som kontakter hospitalet, om vedkommendes navn og tjenestested.

Sekretær/plejepersonale foretager derefter en kontrolopringning til politistationen, inden oplysningen om, at patienten er indlagt videregives. Politiet skal samtidig gøres opmærksom på, at patienten ikke ønsker indlæggelsen oplyst til pårørende mv. Formålet med at give politiet oplysning om en patients indlæggelse er at undgå, at politiet iværksætter større eftersøgninger, hvis de pårørende inddrager politiet i deres søgen.

Medmindre der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet, såsom manddrab, seksualforbrydelser og grovere vold, herunder vold mod børn, må der ikke uden patientens samtykke videregives oplysninger til politiet.

Vurdér i den enkelte situation, hvilke oplysninger, der er behov for at videregive til politiet. Oftest drejer det sig om, hvorvidt patienten er indlagt og/- eller forbliver indlagt, og om patienten forventes hjemsendt samme dag.

Er du i tvivl, så kontakt din nærmeste leder eller hospitalets sundhedsjurister.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag