Carfilzomib, hjemmebehandling på bærbar pumpe (Behandling af myelomatose)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme, der skal administrere Carfilzomib som bærbar hjemmebehandling.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Behandling

Carfilzomib hæmmer kræftcellernes vækst og er ofte en del af en behandling med flere lægemidler bl.a. med Revlimid og Dexamethason.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Patienen skal jævnligt have taget blodprøver, så lægen kan følge om patienten tåler behandlingen og hvor godt behandlingen virker. Er trombocytterne under 30 mia./l, bliver behandlingen udsat en uge.

Behandlingsforløb

Lægen informerer patienten om det konkrete behandlingsforløb. Behandlingen bliver givet i serier, hver serie varer 28 dage. Carfilzomib bliver givet dag 1, 2 , 8, 9, 15 og 16 i hver serie. Dag 1, 8 og 15 får patienten behandlingen i afdelingen, dag 2, 9 og 16 får patienten behandlingen derhjemme. Behandlingen bliver givet i et perifert venekatether og varer ca. 30 min.

Sygeplejesken underviser og oplærer patienten i at anvende den bærbare pumpe til hjemmebehandling og udleverer en skriftlig vejledning. Carfilzomib til hjemmebehandling får patienten med i en køleboks, patienten skal tjekke at køleelementerne fortsat er kolde.

Behandling, derhjemme

  1. Carfilzomib-behandlingen sættes til kl. 09.30 (pga. holdbarhed af carfilzomib)
  2. Patienten drikker 500 ml væske inden start på behandlingen
  3. Håndhygiejne inden proceduren
  4. Patienten finder de remedier frem, der skal anvendes
  5. Har eventuelt vejledningen liggende i nærheden
  6. PVK'et skylles igennem med en forfyldt saltvandssprøjte. OBS om der kommer en bule eller der kommer smerter
  7. Patienten monterer slangen og aktiverer pumpen ved at trykke start
  8. Carfilzomib løber ind over 30 min.
  9. Når pumpen bipper, trykkes på stopknappen.
  10. Herefter tages slangen fra PVK'et og PVK' et skylles igennem med en forfyldt saltvandssprøjte
  11. De brugte remedier kommes i en affaldspose og lægges i køleboksen, som patienten medbringer ved næste aftale i ambulatoriet.
  12. Køleelementerne lægges i fryseren og medbringes ved næste aftale i ambulatoriet
  13. Patienten skal drikke 2 liter væske i alt.

Understøttende behandling

Carfilzomib-behandlingen medfører øget risiko for herpes virus, derfor gives forebyggende behandling med tablet Aciclovir, under hele behandlingsforløbet og i 3 måneder efter afsluttet behandling. Tabletterne tages x 2 dagligt, morgen og aften.

Bivirkninger

Under den første behandling kan der komme en allergisk reaktion, hvis patienten mod forventning får en allergisk reaktiom, gives alle behandlinger i ambulatoriet.

Allergisk reaktion under og indtil 24 timer efter første infusion

  • Kløe i næse og hals
  • Irritation i øjne og hals
  • Udslæt
  • Kvalme

Kraftigere allergisk reaktion

  • Kulderystelser
  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Opkastning
  • Smerter i muskler og led
  • Feber
  • Fald i blodtrykket

Generelle bivirkninger

  • Infektion
  • Blødning
  • Blodmangel
  • Symptomer fra hjerte og kredsløb
  • Føleforstyrrelser og nedsat kraft
  • Træthed
  • Ændret afføringsmønster

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag