10.0.5 Symptomhåndtering ved akut gastrointestinal GvHD

At understøtte en ensartet og fælles grundlag for behandling, pleje af og information til patienter med tarm GvHD.

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker der behandler og plejer patienter med akut GI-GvHD.

Tilbage til top

GI: Gastrointestinal

GvHD: Graft versus Host Disease

HLA: Human Leucocyte Antibody

HSCT: Hematopoietic Stem Cell Transplantant

KMT: Knoglemarvstransplantation

VAS: Visuel analog Skala

Output: Henviser her til output af fæces

Tilbage til top

1. Symptomer på tarm GvHD

Symptomer på GvHD i mave/tarm kanalen omfatter diarre (mere end 500 ml /døgn). Diarréen kvantiteres bedst ved måling af volumen (ml/døgn). Derudover kan man lade sig vejlede af øget afføringshyppighed, specielt natlig afføring. Diarréen kan ledsages af intermitterende diffuse abdominalsmerter og diffus ømhed, i svære tilfælde paralytisk ileus.

 

2. Monitorering:

• Afføringsvolumen (output) registreres ved opsamling og vejning i bækkener. Hvis pt. ikke kan adskille fæces og urin, kan der anlægges KAD og/eller Furine eksternt fækalkateter, efter individuel vurdering.  Hvis registrering af output ikke er muligt, kan antallet af defækationer/døgn anføres som en pseudoparameter. Vejledning til Furine ekstern fækalkateter.pdf
• Afføringens hyppighed.
• Afføringsudseende (blod, tabletrester, afstødning af slimhinde etc.)

Ved mistanke om GvHD skal sygeplejersken opstarte måling af output, så der hurtigt dannes et overblik over mængde, udseende og hyppighed mhp. hurtig opstart af relevant behandling. Mængde, og udseende dokumenteres i Sundhedsplatformen.

 

3. Sygeplejehandlinger

• Ernæringsterapi (se under afsnittet: Ernæring)
• EWS score.
• Daglig smertescore og eventuelt iværksætte smertestillende behandling.
• Daglig vægt.
• Evt. stort væskeskema (registrering af al ind- og udgift) – ordineres af læge.
• Daglig tage stilling til væskebehandling ud fra output.
• Daglig vurderer elektrolytbalancen og korrigere elektrolytforskydninger eller risiko for dette.
• Instruere patienten i at holde huden intakt ved anus. Udlevere Critical Barrier Cream.
• Ved anvendelse af Furine ekstern fækalkateter skal der observeres omkring huden dagligt samt om posen slutter gode nok til.

 

4. Undersøgelser

• Afføringsprøver til D+R+S, og virus; adeno, noro, rota, entero evt andre mikroorganismer.
• Recto/sigmoideoskopi med biopsi.

 

5. Smerter

Akut GI-GvHD kan give abdominale smerter, hvorfor smerteproblematikker skal afdækkes og afhjælpes (2).

 

6. Ernæring

Patienter med gastrointestinal GvHD (GI-GvHD) er pr. definition ernæringstruede.  Mængden og arten af peroral føde der kan/bør indtages er omdiskuteret og der foreligger ikke valide data på området. Det er derfor ikke muligt at opstille en fagligt begrundet positiv/negativ kostliste, hvorfor patientens tolerance overfor fødevarer og væskeindtag er primært vejledede.

Da sygdomsbilledet ofte er komplekst og langvarigt, og restriktioner i kost og væskeindtag kan forværre livskvaliteten markant, tilstræber nedenstående retningslinjer at undgå udokumenterede restriktioner.

1. Der startes parenteral ernæring. VIP: 7.0.1 Parenteral ernæring til allogen KMT patienter
2. Ved output 1500 ml/døgn eller mindre (sv. t. stadium 1-2): Frit pr. os efter patientens ønske, formåen og tolerance.
   Patienter der er plaget af kvalme og opkastninger, skal vejledes i små og hyppige måltider. Rekvirere tilsyn af diætist. (1).
3. Ved output mere end 1500 ml/døgn (stadium 3-4): ”Tarmhvile” i 7 døgn, dvs. intet per os. Efter 7 døgn vurderes effekten, og der ordineres fortsat tarmhvile eller overgang til frit per os. Patienten bør være forsigtig med opstart af fødevarer og vælge blød kost og små måltider flere gange om dagen.

 

7. Vurdering af væskebalance

Væskebehovet hos KMT patienter er 40 ml/kg/døgn på grund af behandling med calcineurinhæmmere (Cyclosporin og Tracolimus), der giver risiko for forhøjet creatinin.

Udgift:

• Perspiratio (10 ml/kg/døgn)+ 10 % pr grad Celcius ved febrillia.
• Urin
• Afføring
• Opkast

Link til VIP: Væskedøgn og væskeskema inkl. nedetidsvæskeskema (se lokal tilføjelse for Klinik for Blodsygdomme)

 

7.1 Væsketerapi

Utilstrækkelig kompensation for væsketab herunder diarré kan føre til dehydrering. Ved store output kan det blive nødvendigt at tilføre patienten intravenøs væske. Dette vurderes dagligt ud fra patientens væskebalance i samråd med læge.

Forslag til erstatning pr. liter tabt sekret (over 1000 ml / døgn): 1000 ml kalium+Natrium+glukose

 

8. Medicinsk behandling

Se instruks for 8.0.2 Akut GVHD og 8.0.3 Kronisk GvHD

Tilbage til top

 

Revideres af klinisksygeplejespecialist.

Tilbage til top

1. Baumgartner, A. & Schuetz, P. “Nutritional Support” in The EBMT Handbook Hematopoietic Stem Cell Transplantation and Cellular Therapies, 2019.

2. Murray, J. Stringer, J. Hutt, D.”Graft-versus-Host Disease (GvHD)”, in M. Kenyon, A. Babic (eds.), The European Blood and Marrow Transplantation Textbook for Nurses, 2018.

Tilbage til top

Tilbage til top