Klinik og ætiologi: En tilstand med stillingsafhængig hovedpine, værst i stående eller siddende stilling, lettest i liggende stilling. Opstår efter durapunktur (spinalanæstesi, lumbalpunktur eller ved duraperforation i.f.m. epiduralanæstesi). Hovedpinen kan være næsten invaliderende, og således umuliggøre f. eks. pasning af et nyfødt barn. Svinder oftest spontant i løbet af en uge, men forløbet kan være langvarigt.
Hovedpinen kan ses sammen med nakkestivhed, kvalme, ændret syn (fotofobi, diplopia, sløret syn), og/eller ændret lydopfattelse inkl tinnitus.
Forekomst: Hyppigheden aftager med alderen, er hyppigst hos kvinder, og aftager med aftagende nåletykkelse. Den afhænger formentlig tillige af nålens slibning, således at pencil point nåle (f. eks. Whitacre) giver lavere hyppighed end skærende nåle (f. eks. Quincke).
Forebyggelse: anvendelse af tyndest mulige nåle med konisk og ikke skærende spids. Der findes ikke belæg for, at fladt sengeleje efter durapunkturen eller ophydrering hindrer opståelsen af hovedpine. Såfremt durapunkturen foregår i forbindelse med anlæggelse af epidural er risiko for ny durapunktur er 10% (1).
Behandling:
Konservativ: Rigelige væskemængder, tabl. paracetamol 1 gram x 4 dagl.
Epidural bloodpatch: Det bedste tidspunkt at anlægge EPB er 48-72 timer efter dura punktur (successrate 70-100%) (2-5). Hvis den anlægges < 24 timer er success rate ca. 30% (4,5). Man kan anlægge EBP i perioden 24-48 timer efter dura punktur, hvis konservativ behandling ikke har haft effekt og patienten har ulidelig hovedpine.
Med sædvanlig teknik anbringes en Tuohy nål i epiduralrummet på omtrent samme niveau som den oprindelige punktur. Patientens eget blod, sterilt udtaget samtidigt af assistent, injiceres via nålen. Indtil 20 ml blod injiceres langsomt, eller blod injiceres til pt. klager over smerter eller trykken i ryggen, lår eller glutealområdet (oftest efter inj. af ca. 12-15 ml).
Efterbehandling: Af nogle anbefales 2-4 timer vandret lejring efter EBP (8,9).
Pt. skal informeres om hun ikke må løfte ting tungere end sit barn, og undgå overdreven brug af bugpressen ved toilet besøg
Desuden skal der gives besked om temperatur forhøjelse, ryg eller radikulære smerter, recidiv af hovedpine eller andre symptomer skal der føre til henvendelse.
En korrekt efterbehandling efter EPB er afgørende for positiv effekt (9,10).
Forsigtighedsregler inden behandling: Udeluk infektion som årsag til tilstanden (nakkestivhed, feber, lokal infekton), og undersøg om antitrombotisk eller AK- behandling er startet efter durapunkturen. Udeluk ICH, SAH, stroke, sinus vene trombose, PRES og andre alvorlige omend sjældne diff. diagnoser.
Kontraindikationer for EBP: Lokal infektion, sepsis, koagulopati, malignitet (risiko for spredning) Hiv-infektion er ikke kontraindikation for EPB (12-14).
Komplikationer er yderst sjældne: epidural hæmatom eller abscess kan dog forekomme
Ganglion Sphenopalatino Block: Anvendes visse steder med variende effekt og er ikke standard behandling (14).
Referencer:
1.Russell, Int J Obstet Anesth 2002;11:23
2. Ostheimer GW. Headache in the Postpartum Period in Clinical Management of Mother and Newborn (Eds. Marx GF), Springer-Verlag, New York 1979, pp. 27-41.
3. Duffy PJ, Crosby ET. The epidural blood patch. Resolving the controversies. Can J Anesth 1999:46:878-886
4. Crawford JS. Experience with Epidural Blood Patch. Anaes 1980:35:513
5. Ostheimer GW. Prophylactic Epidural Blood Patch. Reg Anes 1979:Oct-Dec:17-19
6. Looser EA, Hill GE, Bennett GM et al. Time Versus Success Rate for Epidural Blood Patch. Anesthesiol 1978:49:147-148
7. Colonna-Romano P, Shapiro BE. Unintentional Dural Puncture and Prophylactic Epidural Blood Patch in Obstetrics. Anesth Analg 1989: 69:522
8. Martin R, Jourdain S, Clairoux M, Tètrault JP. Duration of decubitus position after epidural blood patch. Can J Anesth 1994: 41:23-25
9. Rutter S, Russel R, Popat M. Efficiacy of epidural blood patch in the obstetric population. Letter. Int J Obst Anæsth 2000:9:69-71
10. Reynolds F. Epidural blood patching without tears. In: Russel R, Scrutton M, Porter J. Pain relief in labour. Reynolds F (Ed). BMJ Publishing group 1997:226-228
11. Tom DJ, Gulevich SJ, Shapiro HM, Heaton RK, Grant I. Epidural Blood Patch in the HIV Patient. Anesthesiol 1992:76: 943-947
12. Frame WA, Lichtman MW. Blood Patch in the HIV - positive Patient. Letter to the Editor. Anesthesiol 1990:73:1297
13. Hughes SC, Dalley PA, Landers D, Dattel BJ, Crombleholme WR. Parturients Infected with Human Immunodeficiency Virus and Regional Anesthesia. Anesthesiology 1995:81:32-37
14. Cohen S, Ramos D, Grubb W et al. Sphenopalatine ganglion block: a safer alternative to epidural blood patch for post dural puncture headache. Reg Anesth Pain Med 2014;39:563.