Blærekateter 3041/3042

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Personale på NK operationsgang 6023, med funktioner på operationsstuer

Tilbage til top

Definitioner

At kunne tømme blæren og måle urinmængden med mindst mulig infektionsrisiko og gener for patienten.

KAD bør kun anlægges, når der er særlig indikation for dette. Det skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er tilstede.

Hvis det i anæstesi-procedurekort til pågældende operation er angivet, at der er indikation for anlæggelse af Kateter á demeure, kan dette anlægges uden yderligere dokumentation for indikation i patientjournalen/Opus, forudsat at patienten har givet samtykke til proceduren før anæstesiindledning. Sygeplejepersonalet dokumenterer selve anlæggelsen af KAD i sundhedsplatformen.

Hvis Kateter á demeure anlæggelse ikke fremgår som procedurestandard, skal anæstesilæge eller kirurg vurdere indikationen og ordinere proceduren i patientjournal/Opus før anlæggelse. Patient samtykke indhentes samtidig af det speciale, der stiller indikationen. Sygeplejepersonalet dokumenterer selve anlæggelsen af KAD sundhedsplatformen. 

Hvis indikationen for anlæggelse af KAD opstår efter anæstesiindledningen, skal den læge der stiller indikationen, dokumenterer i patientjournalen/sundhedsplatformen:

1. Indikation for KAD

2. At samtykke ikke er muligt.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Brug af urinvejskateter udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehus­erhvervede urinvejsinfektioner. Bakterier spredes intraluminalt eller via urethra uden på kateteret og op i blæren og stammer hovedsageligt fra patientens egen bakterieflora. Risikoen for at på­drage sig kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger af tekniske og patientrelaterede faktorer, herunder først og fremmest kateterets liggetid. Kvinder har større risiko end mænd. De rapporte­rede hyppigheder af bakteriuri varierer fra 1-5% ved enkeltstående kateterisation, 10-30% ved korttids kateterbehandling op til 100% ved kateteriseringsperiode på 3 uger eller mere svarende til, at bakteriurifrekvensen øges med 5% for hver dag, kateteret ligger. Ved kort tids kateteranvendelse kan bakteriuri i vid udstrækning undgås ved at efterleve de i denne vejledning beskrevne principper. Bakteriuri er derimod vanskeligt at undgå ved længerevarende kateteranvendelse.

Flere undersøgelser viser, at suprapubiske blærekatetre giver færre urinvejsinfektioner ved kort­tidsbrug end de transuretrale katetre. Samtidig undgås uretrale komplikationer. Intermitterende kateterisation er et alternativ til kateter á demeure.

Indikationer for Kateter á demeure kan være:  

• Operationer under dura
•  Peroperativt ved længerevarende operationer (>2 timer)
•  Ved behov for måling af timediurese, eks ved risiko for diabetes insidipus
•  Akut urinretension

OBS: Kontraindikationer.

Ansvar:

Det påhviler afsnitsledelsen NOA, at anæstesiprocedurekort er opdaterede.

Det er ordinerende læges ansvar at notere indikation og samtykke i patientjournal/sundhedsplatformen.

Anlæggelse af KAD på både mænd af kvinder udføres af sygeplejersker, der forinden har gennemgået en oplæring i disse procedurer. Oplæringen indbefatter teoretisk undervisning (aseptik og komplikationer) og praktisk undervisning, hvor proceduren gennemføres sammen med oplært sygeplejerske. 

Håndhygiejne:

Kontaktsmitte via personalets hænder er den mest almindelige måde, hvorpå smitte overføres fra patient til patient og mellem patienter og personale. Håndhygiejne er en af de vigtigste enkeltstående handlinger til at forebygge smittespredning ved kontaktsmitte og derved undgå sygehusinfektioner.

Håndhygiejne omfatter hånddesinfektion med spritholdigt middel og/eller håndvask med almindelig vand og sæbe. Der er evidens for, at hånddesinfektion med et spritholdigt hånddesinfektionsmiddel fjerner og dræber mere end 10 gange så mange bakterier på hænderne, end der fjernes ved almindelig håndvask. På Rigshospitalet anbefaler IHE brug af hånddesinfektion som førstevalg i forbindelse med de fleste patientrelaterede procedurer frem for håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenede.

Valg af kateter:

• Der anvendes sterile katetre med mindst mulig katerstørrelse (Ch), som sikrer sufficient drænage. Standard i afdelingen er CH 12 til kvinder og CH 14 til mænd, hvis der er problemer med at passere prostata, forsøges med et kateter med et nummer større.
• Før kateteret anlægges, tages stilling til den forventede kateteriseringsperiode, da denne har betydning for, hvilket kateter der skal vælges mht. holdbarhed/liggetid og vævsvenlighed.
• Katetre af latex, plast, teflon og silikone findes på markedet. Ved allergiproblemer (latex-allergi) og langtidsbehandling over 3 uger skal de 2 sidstnævnte typer vælges. Standard katetervalg i afdelingen er Termo-kateter af silicone.
• Katetre af ren silikone har bedre vævsvenlighed, mindre tendens til belægninger og større drænagekanal end latexholdige katetre.
• Leverandørens garanterede holdbarhed/liggetid for kateteret skal fremgå af emballagen eller indlægssedlen.

 

Valg af kateterpose:

Steril TimeDiurese sæt anvendes ved:

• Patienter, hvor der er risiko for udvikling af diabetes insidipus
• Patienter med kraniepharyngeom
• Patienter med hypofysetumorer
• Patienter, hvor der er forventelig stor blødning
• Patienter der kommer fra/skal til NIA
• Alle børn
• Patienter med påvirket urinproduktion

Steril kateterpose anvendes ved:

• Alle øvrige operationer

Anlæggelse af KAD på kvinder:

• KAD anlægges som en aseptisk procedure. Der anvendes sterilt kateter, sterile handsker og sterile servietter/afdækningsstykker og rekvisitter. Før og efter kateteranlæggelse foretages håndvask eller hånddesinfektion.
• Håndvask foretages umiddelbart før og efter kateterisation.
• Patientens genitalier vaskes omhyggeligt med vand og sæbe (vaskecreme kan anvendes).
• Er patienten synlig ren, kan genitalieområdet i stedet afvaskes med sterilt saltvand. Vask urinåbningen. Kønslæberne holdes adskilte, de fugtede sterile vattamponer tages med pincet og bruges til afvaskning forfra og bagud.
• Ved katerisation af kvinder påføres kateterspidsen 5-10 ml. gel inden opsætning eller der indføres 5-10 ml. steril desinficerende gel i urethra. Gelen kan indeholde et lokalbedøvende middel. For at opnå lokalbedøvelseseffekt bør der ventes 10 min., inden der kateteriseres.
• Kateteret indføres under iagttagelse af aseptisk teknik.
• Der kontrolleres om kateteret ligger korrekt ved at observere urin, evt. ved tilbagetræk på 2 ml sprøjte.
• Ballonen fyldes med Nacl (7 ml. ved voksne, se iøvrigt igen på det valgte kateterer) Kateteret trækkes forsigtigt tilbage til der er let modstand.

• Steril timediuresesæt/kateter pose tilkobles kateret.

 Fixering:

• For at undgå vandladning ved siden af kateteret, læsion af slimhinden og smerter, skal kateteret fikseres, så ”træk” undgås.
• Kateteret kan med fordel placeres på abdomen.

Anlæggelse af KAD på mænd:

• KAD anlægges som en aseptisk procedure. Der anvendes sterilt kateter, sterile handsker og sterile servietter/afdækningsstykker og rekvisitter. Før og efter kateteranlæggelse foretages håndvask eller hånddesinfektion
• Patientens genitalier vaskes omhyggeligt med vand og sæbe (vaskecreme kan anvendes)
• Er patienten synlig ren, kan genitalie området i stedet afvaskes med steril saltvand. Forhuden trækkes tilbage, de fugtede sterile vattamponer tages med pincet og bruges til afvaskning - først rundt om urinåbningen, derefter over glans og til sidst fjernes eventuel smegma bag forhuden
• Der indføres steril desinficerende gel i urethra (instillagel 11 ml engangssprøjte). For at opnå analgetisk effekt bør der ventes 10 minutter inden kateteret anlægges
• Penis holdes først vinkelret på kroppen. Når kateterspidsen når prostata, rettes penis ud til vandret stilling og kateteret føres ind i blæren. Hvis der er modstand kaldes en læge til at anlægge kateteret. Kateteret må ikke forceres under indførelsen, da man risikere at lædere og i værste fald penetrere urethra. Kateterets åbning holdes hen over kapslen, så den første urin kan samles der.
• Der kontrolleres om kateteret ligger korrekt ved at observere urin ved tilbagetræk på 2 ml sprøjt
• Ballonen fyldes med sterilt vand eller NaCl (7 ml) ved voksne, se iøvrigt på det valgte kateter
• Kateteret trækkes forsigtigt tilbage, til der er let modstand
• Steril timediuresesæt/kateterpose tilkobles kateteret
• Forhuden trækkes på plads

Fixering:

• For at undgå vandladning ved siden af kateteret, læsion af slimhinden og smerter, skal kateteret fikseres, så ”træk” undgås.
• Hos mænd skal kateteret fikseres, så penis ligger opad på abdomen (den penoscrotale vinkel skal være rettet ud).

Anlæggelse af KAD på børn:

Hos børn afhænger valg af kateter af barnets alder og størrelse.

Vejledende kateterstørrelser:

• 6 french under 10 kg
• 8 french 10-25 kg
• 10 french over 25 kg

Den endelige beslutning om størrelse på kateteret er den ansvarlige anæstesilæges.

Fixering:

• For at undgå vandladning ved siden af kateteret, læsion af slimhinden og smerter, skal kateteret fikseres, så ”træk” undgås.

Engangskaterisering - steril intermitterende kateterisation (SIK):

Intermitterende kateterisation på operationsgangene skal udføres sterilt. Kateteret fjernes inden 10 minutter. Patienten må ikke forlade operationsafdelingen med et engangskateter.

Ved engangskaterisering (SIK) dokumenteres i ORBIT under peroperativ dokumentation 1.

Referencer:

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 Teamansvarlig. Ansvarlig for revidering og implementering

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Dansk Standard DS2451-7, styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 7: Krav til brug af kathtre,der efterlades som urinvejsdrænage. Dansk Standard 2001

Dansk Standard DS2451-6, styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 6: Krav til infektionsprofylakse ved brug af urininkontinenshjælpemidler til engangsbrug. Dansk Standard, 2001

Håndbog i Infektionshygiejne Rigshospitalet, Hygiejnevejledning nr. 08-01-Blærekathetre.

Kolding, A. K. og Sebens, S; Operationssygepleje, Nyt nordisk forlag, 1 udg 2010

Walter, S.; Uretralkateterisation, videnskab og praksis/kliniske procedurer. Ugeskrift for Læger 2004;166(43):3822

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top

Bilag

 

Tilbage til top