Dese-ALIF Anterior Lumbal Intercoporal Fusion: Postoperativ pleje og behandling

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At give overordnede retningslinjer for fremgangsmåden ved den postoperative observation, pleje og behandling ved dese-abdominal operation. 

AnkerTilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Opvågningssygeplejersker i Opvågning og Operation, afsnit 23

Anvendelse: Vejledning der beskriver det postoperative forløb ved dese-abdominal operation i Opvågning og Operation, afsnit 23 

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Kort beskrivelse af indgrebet
Bruskskiverne mellem ryghvivlens søjler kan på grund af slidgigtforandringer forårsage rygsmerter og eventuelt smerter ned i benene, hvis nerverødderne også er trykket. Ved operation kan man rense op og foretage en stivgørende operation sv.t. bruskskiven.
Operationen foregår gennem en ca. 10-15 cm lang incision i abdomen eller gennem en 6-8 cm lang incision imellem hoftekam og ribbenskurvatur i siden. Peritoneum og andre bugorganer holdes til side af kraftige retraktorer, dette kan afstedkomme læsion på de omkring læggende kar og organer.
I ryggen indsættes enten:

  • en cage med knogletransplantat (Synfix-LR) Stabiliserende operation med synfix
  • en cage (OLIF) sat ind fra siden (Clydesdale) - oftes suppleret med bagre instrumenteret dese i samme bedøvelse eller 2-3 uger senere. 

Generel modtagelse
Modtagelse og udskrivelse af voksne patienter på Opvågning og Operation, afsnit 23

Specifikke observationer:
Forbinding

Status beskrives ved min ankomst og udskrivelse og evt. skygge beskrives i kommentarfeltet under OP insicion/sår, Bandage status/skift. Ved gennemsivning skiftes forbindingen med steril teknik. 

Dræn
Der kan være anlagt sårdræn med vacuum i abdomen, vær opmærksom på, at dette ikke altid er sutureret fast.
Se i operationsbeskrivelsen om der må være vacuum på drænet. Ved durarift må der som udgangspunkt ikke være vacuum på drænet, på grund af siven af liqour, med mindre andet er ordineret af kirurgen.
Der observeres udseende og mængde. Drænet skal tømmes/pose skift ved 3/4 i posen.  

Renalt
Har kateter a`demeure.
Blærescanning - voksne patienter uden og med kateter - POTA 2042

Neurologisk
Patienten observeres for kraftnedsættelse, sensibilitets forstyrrelser og bevægelighed i underekstremiteterne for opsporing af beskadigelse af nerve eller udvikling af et hæmatom. Observationerne beskrives i plejenotat. Sammenlign med patientens præoperative gener. Se SP (vis journal – notater – AOP). 

Abdominalt
Da indgrebet foregår gennem abdomen, skal man postoperativ være opmærksom på indre abdominale blødninger. Observer om abdomen føles blød, dette noteres en gang i timen i SP vurderingsskema (Gastrointestinal- observation af abdomen). 

Underekstremiteter
Da det venøse kredsløb delvis afklemmes en periode under operationen, er der øget risiko for venetrombose. Derfor skal underekstremiteterne observeres for følgende

  • Farver, hævelse, fodpuls og ekstremiteternes temperatur. Disse observationer noteres en gang i time i SP vurderingsskema (Cirkulatorisk - Ødemer og Yderligere cirkulatorisk (fodpuls og hudtilstand/temperatur).
  • Der kan være lagt lokal bedøvelse, som kan give en motorisk og/eller sensorisk blokade i underekstremiteter. Kirurgen skal dog altid kontaktes ved ændringer i præoperativ status. 

Lejring og mobilisation
Patienten er lejret på ryggen under operationen.
Må som udgangspunkt mobiliseres frit, men se i SP om kirurgen har ordineret nogen form for restriktioner i forbindelse med lejring eller mobilisering.
Patienten med durarift skal på opvågningen have fladt sengeleje max 20-30 graders eleveret hovedgærde (må gerne ligge på siden) og må som udgangspunkt ikke mobiliseres. Behandlingslængde (ofte 24-48 timer)se kirurgernes kommentar i Operationsbeskrivelsen.
Tryksår - Trykaflastende madras, retningslinjer for valg og rekvirering Rigshospitalet
Tryksår - Repositionering og lejring ved forebyggelse og behandling 

Smertebehandling
Operativt gives lokalanæstesi inde omkring det kirurgiske felt samt i cicatrisen. Der forventes svage til moderate smerter postoperativt. Vær opmærksom på at patienten har fået og får sin vanlige smertestillende behandling. Se kirurgens ordinationer i Bedst/Ord.- Der må ikke gives NSAID præparater grundet øget blødnings risiko.
Postoperativ smertebehandling på Opvågning og Operation, afsnit 23
Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Væske og ernæring
Ingen restriktioner. 

PONV
Postoperativ kvalme og opkastning (PONV): Forebyggelse og behandling - voksne og børn

Andet
Ved stort (>1000 ml) blodtab  operativt samt ved evt. problemer operativt, vil opvågningen få dette oplyst af anæstesien, når patienten ankommer til opvågningen, og om der er yderligere observationer i den forbindelse. 

Mulige komplikationer

  • Risiko for udvikling af hæmatom (<0,1%) som observeres ved vurdering af tiltagende abdominalomfang, blødhed og abdominalsmerter,  kraftnedsættelse, ændret sensibilitet og nedsat bevæglighed i ekstremiteterne samt voldsomme smerter.
  • Ved durarift (<5 %) kan der fremkomme symptomer som hovedpine, kvalme, høreforstyrrelser og lysskyhed. Se kirurgens kommentar for behandling i operationsbeskrivelsen.
  • Arteriel eller venøs blødning der kræver reoperation, hvis patienten bliver cirkulatorisk ustabil. Kontakt anæstesi og kirurg. 

Generel udskrivelse
Modtagelse og udskrivelse af voksne patienter på Opvågning og Operation, afsnit 23
Rapportgivning til opvågningspersonalet og personalet på kirurgisk afdeling vedr. operationspatientens anæstesi- operations- og opvågningsforløb

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Opvågningssygeplejersken: har ansvaret for den postoperative observation, pleje og behandling på Opvågning og Operation, afsnit 23. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag