Blærescanning og forebyggelse af postoperativ urinretention

Læger, operations- og anæstesisygeplejersker der er involveret i øjenkirurgiske indgreb

Øjenkirurgi er ofte kortere indgreb < 2 timer. Der er sjældent behov for større mængder væskesubstitution, og der er intet væsketab i form af perspiratio eller blødning.

Ved længerevarende indgreb er der dog risiko for overfyldt blære og dermed postoperativ urinretention. 

Postoperativ urinretention (POUR) defineres som manglende evne til vandladning på trods af en fyldt blære. 

Længervarende indgreb defineres som knivtid > 3 timer

Voksne har en blærekapacitet på 400-600 ml urin. Vandladnings trang mærkes normalt ved et blærevolumen på 150 ml, og ved et volumen på 300 ml vil blæren føles fuld. 

Under generel anæstesi kan patienten ikke give udtryk for graden af vandladningstrang, hvorfor blærescanning er en pålidelig metode til vurdering af blærevolumen.

POUR med overdistention af urinblæren kan akut give udtalt ubehag og smerte. Kan ligeledes give kardiovaskulære reaktioner som f.eks. hyper eller hypotension, bardycardi eller synkope. Ved overset urinrentention kan patienten risikere blivende blæretømningsforstyrrelser.

Risikofaktorer for POUR beskrives som værende:

Præoperativt:

• Alder > 50 år
• Mand
• Type af kirurgi. Øget risiko ses ved anorektal kirurgi, hernie kirurgi, tidligere kirurgi i bækkenet.
• Comorbiditet såsom neurologiske sygdomme (stroke, poliomyelitis, multiple sclerose, spinal læsioner, cerebral parese, neuropati forårsaget af diabetes/alkohol)

Intraoperativt:

• Medicin anvendt under anæstesi såsom anticholinergika, B- blokkere, sympatomimetika, anæstesimidler såsom sedativa og visse inhalationsanæstesika
• Høje opiod doser
• Spinal og eidural anæstesi
• Større mængder intravenøse væsker peroperativt > 750 ml 
• Lang knivtid

Postoperativt:

• Over 270 ml urin i blæren ved ankomst til opvågningen 
• Indgift af sedativa og opioider. 

Forbigående blærevolumen på  500-1000ml er ikke skadeligt hvis det diagnosticeres og behandles inden for 1-2 timer. 

Hvis patienten ikke kan lade vandet spontant (er stadig under anæstesi) kan Steril Intermitterende Katerisering (SIK) foretages med aseptisk teknik

Ved indgreb som forventes af vare 3 timer eller derover gøres følgende forebyggende tiltag for at undgå POUR:

• Sengeafsnit/dagkirurgisk afsnit kontaktes af OP personalet når der gives præ. Patienten opfordres til vandladning umiddelbart inden afgang til operationsafdelingen.
• Når patienten ankommer på operationsgangen adspørger personlet patienten om tidspunkt for seneste vandladning. Tidspunkt noteres i SP
• Hvis patienten ikke har forsøgt at lade vandet umiddelbart inden afgang fra sengeafsnittet/dagkir, eller føler trang igen ved ankomst på operationaafdelingen, skal patienten tilbydes toiletbesøg.

• Pt. informeres præoperativt om ultralydsscanning af blæren, såfremt operationen viser sig at vare over 3 timer. Patienten informeres ligeledes om muligheden for at der peroperativt foretages engangskatetersering.

Efter 3 timers knivtid blæresannes patienten, og beslutning om behov for SIK foretages ud fra følgende:

• Ved blærevolumen på 800-1000 ml foretages SIK inden vækning.
• Ved blærevolumen > 1000 ml og forventet restkirurgitid > 30 minutter pauseres kirurgien så snart som muligt og der foretages SIK
• Tidspunkt for evt.  SIK og tømt volumen dokumenteres i SP af anæstesisygeplejersken.

Ansvaret for blærescanning og evt. SIK er fælles mellem operations og anæstesipersonalet. Hvis der mangler komptencer på stuen til at udføre blærescanning/SIK tilkaldes assistance fra det øvrige personale.

Blærescanneren hentes på opvågningsafsnittet af ledigt personale. Operationspersonalet er ansvarlige for at hente  udstyr til  SIK.

Anæstesipersonalet er ansvarlige for den præoperative patientinformation omkring muligheden for behov for blæsrescanning og evt. SIK

1.Pavlin DJ, Palvin EG, Gunn HC,Taraday JK, Koerschgen ME: Voiding in patients managed with og without ultrasound monitoring of bladder volume after outpatient surgery. Anesth Analg 1999; 89-90-7

2. Mulroy MF, Salinas FV, Larkin KL, Polissar NL: Ambulatory surgery patients may be discharged before voiding after short-acting spinal and epidural anesthesia. Anesthsiology 2002; 97:315-19

3. Baldini G, Bagry H et al: Postoperative urinary retention. Anesthetic and perioperative conciderations. Anesthesiology 2009; 110:1139-1157

4. Rosseland LA, Stubhaug A, Brevik H: Detecting postoperative urinary retention with an ultrasound scanner. Acta Anaesthesiol Scand 2002; 46:279-82

Tilbage til top

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/kirurgi/tilstande-og-sygdomme/postoperative-komplikationer/postoperativ-urinretention/