Anvendelse af cuff på trakealkanyle på Respirationscenter Øst
Målgrupper og anvendelsesområde
Denne instruks beskriver opgaverne relateret til Cuff på trachealtube.
Definitioner
Cuffen: En ballon der sidder og tætner mellem selve tracehalkanylen og væggen i trachea (luftrøret).
En patient med en cuffet trachealkanyle kan ikke tale, da der ikke kommer luft forbi stemmelæberne, dvs al inspiration og ekspiration sker gennem trachealkanylen.
En cuffet trachealkanyle har en ca. 10 cm lang tyndslange siddende ud ved kanten på kanylen. For enden af slangen sidder en lille ballon (cuffventil) med studs på. Er cuffventilen flad, er den afcuffet, er den blød/spændt er trachealkanylen cuffet. Der cuffes/afcuffes vha. en 10 ml. sprøjte (oftest med luft, Bivona med vand). Cuffning og afcuffning skal foregå efter nedenstående procedure.
Risiko ved brug af cuff:
- Skader slimhinden i trachea med kolonisering af bakterier, som giver lokal infektion
- Dannelse af stenose i trachea
- Irritation og dermed øget produktion af sekret
- Cuffen kan punktere under brug, eksempelvis ved overfyldning af luft/vand eller ved uheld
- Ingen mulighed for at kunne tale
Cufftryk:
I slimhinden i trachea er der små blodårer, hvis trykket i cuffen bliver for stort, vil trykket fra cuffen komprimere blodårerne og dermed skabe stenoser. Normalt er arterietrykket i trachealvæggen ca. 30 mm Hg. cufftrykket bør således ikke overstige 25 cm H2O. Hvis patienten har lavt blodtryk, vil arterietrykket også blive mindre, og denne patient vil hurtigere få stenoser ved samme cufftryk.
Der skal bruges så lav en mængde som muligt til at holde cuffen tæt. Man kan høre, hvis patienten får luft op i munden, ved at patienten får stemme og/eller gurglelyde, hvilket tyder på, at cuffen ikke er tæt. Der er situationer, hvor man må acceptere, at trykket er nødt til at overstige de 25 cm H2O. Ofte kan en stillingsændring af hoved/hals/hovedpude være nok, dette skal forsøges først. På Respirationscenter Øst måler vi ikke rutinemæssigt cufftryk. Cuffen kan også af en eller anden årsag gå i stykker og så må patienten have skiftet trachealkanylen.
Fremgangsmåde
Baggrund
Har patienten en cuffet trachealtube, foregår respirationen udelukkende igennem trachealtuben og ikke via de øvre luftveje. En cuffet trachealtube udelukker luftpassage i de øvre luftveje helt. En cuffet trachealtube beskytter til en vis grad patienten mod, at aspireret sekret trænger ned i de nedre luftveje. Aspiration kan medføre pneumoni. Aspiration kan også forekomme som følge af refluks, dvs. tilbageløb af maveindhold til esophagus/svælg og derfra til trachea. Det er derfor vigtigt at sikre, at der ikke er længerevarende fyldning af ventriklen (retention) efter indgift af sondemad.
En cuff er som beskrevet, en ballon placeret midt på tuben. Cuff’en fyldes op med sterilt saltvand eller luft afhængig af hvilken tube patienten har. Det er vigtigt, at være opmærksom på, om der skal anvendes luft eller vand i cuffen. Det er vigtigt at der max. cuffes op til den lægeordinerede mængde luft/saltvand i cuff’en, da trakea er følsom for tryk og et for højt cufftryk kan medføre øget sekret og stenose.
Før opcuffning er det vigtigt, at sikre sig at patienten har udåndingsventil på. Dette, for at sikre at patienten kan komme af med luften.
Hos nogle patienter skal der ændres på respiratorens indstillinger, når han/hun cuffes op. ( Primær og sekundære indstillinger, evt anden respirator til patienter der har behov for cuff om natten )
Enkelte patient har ikke muskelkraft til selv at forhindre lækage gennem næse og mund, og har derfor behov for at blive cuffet op, for at få tilstrækkelig gavn af manuel ventilation.
Mængden af luft eller saltvand er ordineret af læge. Der må ikke komme mere end det ordinerede antal ml. i. Dette er for at sikre, at der ikke opstår stenose eller udvidelse af trakea.
Tuben har en udvendig slange med en ventil, der sikrer at væsken eller luften bliver i cuff’en. For at ventilen holder tæt, er det nødvendigt at dreje sprøjten af og på med et lille vrid, når der cuffes ud eller op.
Metode ved udcuffning
-
Forbered patienten på udcuffning.
-
Udfør håndhygiejne.
-
Sørg for at have remedierne klar: handsker, sugekatheter og en 10 eller 20 ml. sprøjte.
-
Tøm cuff’en for luft eller saltvand med en 10 eller 20 ml. sprøjte.
-
Vær sikker på at cuff’en er helt tom.
-
Hvis udcuffning fremkalder øget sekretmængde eller der løber sekret ned fra svælget, skal der suges.
Metode ved opcuffning:
-
Forbered patienten på opcuffning.
-
Træk stemplet på sprøjten tilbage til 10 eller 20 ml luft eller saltvand.
-
Fyld langsomt cuff’en med den ordinerede mængde luft eller vand.
-
Hold stemplet i bund mens du med et lille vrid drejer sprøjten af.
Funktion/formål med cuffet tube:
- Direkte adgang til de nedre luftveje for at suge patienten
- Muliggør respiration ved obstruktion af de øvre luftveje
- Beskytter de nedre luftveje mod aspiration til en vis grad
- For at opnå sufficient ventilation via respiratoren
Observation og sygepleje
Der vil løbende over dagen samle sig sekret ovenover cuff’en. Dette kan over længere tid give dårlig ånde og risiko for pneumoni. Derfor skal der to gange dagligt cuffes ud, for at forebygge tryk, udvidelse af trakea og infektioner.
Patienten skal suges og der skal cuffes op igen. Nogle skal suges i munden og over cuffen før og efter udcuffning. Nogle patienter skal kun være cuff’et ud ganske kort tid og nogle skal først suges efter de er cuff’et op igen. Dette er meget individuelt for RCØ´s patienter.
Ved tvivl om mængden i cuff’en skal al luft eller saltvand tages ud af cuff’en inden der cuffes op på ny. Dette er for at sikre, at der ikke kommer mere i cuff’en, end den mængde der er ordineret som max. Det vil sige, at der aldrig må puttes lidt ekstra luft eller saltvand i cuff’en. Det skal nævnes, at nogle patienter kan presse luften ud af cuff’en.
- Saltvandet i cuffen kasseres en gang i døgnet samt
- 10 eller 20 ml Cuff sprøjte skiftes daglig.
Ansvar og organisering
Afsnitsledelsen på Respirationscenter Øst er ansvarlig for at inskruksen implementeres i afsnittene og at det relevante sundhedfaglige personale har kendskab til og anvender denne i praksis.
Læger og plejepersonalet har ansvar for at der dokumenteres efter gældende retningslinjer i SP
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Knut Dybwik: ”Respiratorbehandling – lærebok for sykepleiere”. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag 2001
Overlæge, Dr. Med. ###NAVN###, RCØ, 2011.
Suiter DM, Mc Cullough GH, Powell P. Effect of cuff deflation and one-way tracheostmy speaking valve placement on swallow physiology. Dysphagia 2003;18:284-92
Bilag
###TABEL_1###