ANÆSTESI/RYGKIRURGISK Modtagelse af rygkirurgisk operationspatient

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At lave en ensartet vejledning til sundhedspersonalet på operationsgangen, i modtagelsen af den rygkirugiske operationspatient.

Vejledningen skal være med til at sikre at pleje, behandling og etablering af relation er af høj kvalitet og foregår med en høj grad af sikkerhed.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Henvender sig til operationsteamet, bestående af operationssygeplejerske, gulvassistent, anæstesisygeplejerske, kirug og anæstesilæge, der har medansvar for modtagelse af den rygkirurgiske  operationspatient.

Tilbage til top

Definitioner

Modtagelse af rygkirurgiske operationspatienter, er et samarbejde mellem fagpersonale. Samarbejdet bygger på sygeplejefaglig viden og vurdering, opmærksomhed, respekt, omsorg, tillid, dialog, etik, sikker kirurgi, relationel koordinering og med fokus på at udvikle en postiv og tillidsfuld relation til patienten. 

Fremgangsmåde

Før afhentning af patienten.

Inden dagens første operation afholdes teammøde på operationsstuen, hvor patient, udstyr, medicin og kirurgi gennemgås og klargøres. ​​​​​​Kirurg, anæstesisygeplejerske og operationspersonale deltager alle i teammødet. 

Ved dagens resterende operationer afholdes ikke teammøde. Men dagens efterfølgende patienter/kirurgi gennemgås af teamet på stuen inden afhentning af næste patient.

Afhentning af patienten :

Det tilstræbes, at kontakten til patienten skabes af en fagperson ad gangen, for ikke at skabe forvirring. Det tilstæbes yderligere i relation med patienten at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære på stuen.

Oftest er det anæstetisten, der henter patienten i venteværelset, og det er derfor denne, der har den primære kontakt med patienten.

På vej til operationsstuen udspørges, der om patienten har brug for et toiletbesøg og om patienten er fastende efter de gældende retningslinier.

Bliver patienten kørt direkte fra stamafdeling til operationsstuen, adspørges denne på operationsstuen.

Skal pårørende med på operationsstuen, sikrer den person der henter patienten sig, at de er klædt om efter gældende vejledning. Hvis dette ikke er tilfældet søger personen der henter patienten for at de klæder om.

Ved dagens øvrige operationer tilkaldes kirurg og anæstesilæge til stuen før eller imens patienten hentes.

Patienten ankommer på stuen:

Personalet der har hentet patienten, videregiver relevante patientoplysninger til operationsteamet.

Der udspørges om allergi, så alle i teamet hører det. Herunder medicin, plaster, afspritning.

Operationspersonalet hilser på patienten og den usterile gulvassistent modtager patientens tøj og anviser patienten til sengen/sengekanten.

Operationspersonalet udspørger patienten, om der skal tages evt. hensyn i forbindelse med lejring. Ved behov informeres patienten om blærekatheteranlæggelse.

Skal der ændres på patientens monitorering, kan ændringen foretages imens operationspersonalet tager sig af patienten.

Patienten og evt. pårørende får mulighed for at stille spørgsmål til kirurgen og andre bekymringer.

Kirurg og hele operationsteamet udfører identifikation, markering og indgrebstype fgl. "tjekliste ifg. Sundgedsplatformen til sikker kirurgi og andre inavsive procedurer".Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation.

Anæstesipersonalet tager herefter over, vurderer luftveje, monitorerer patienten og anlægger PVK. Løbende vurderes patientens psykiske tilstand/humør og kontakten/plejen tilpasses derefter.

Hvis den usterile gulvassistent ikke er tilstede, hentes denne af anæstesipersonalet inden "tjek-ind" proceduren udføres i Sundhedsplatformen.

I indsovnings-og opvågingsfasen, skal der være ro på stuen. Gulvassistenten vurderer om patienten har brug for beroligende/betryggende hånd at holde i ved induktion af anæstesi. Ligeledes hjælper gulvassistenten til i opvågningsfasen, hvis patienten er forvirret og urolig.                                                                                   

Evt pårørende følges ud af operationsstuen af den usterile gulvassistent, så snart patienten sover.

Den usterile gulvassistent forlader først stuen når patienten sover og denne kan ventileres uden problemer.

Anæstesipersonalet:

Anæstesilægen og spl. laver i fællesskab en revurdering af patienten og den planlagte anæstesi.

Inden anæstesilægen forlader stuen, laves ligeledes en plan for den perioperative anæstesi og den postoperative smertebehandling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Sygeplejersken, Fag og Forskning 2019, nr. 1 – Sygepleje skal bygge på en stærk relation til patienten.

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019/sygepleje-skal-bygge-paa-en-staerk-relation-til-patienten

 

###NAVN### HS. (red) m.fl.

2016 Diagnostiske Fag, Munksgaard forlag, 1. udg.  s. 371

 

###NAVN###, E.E.

2011, ”Bag masker og lukkede døre, En etnografisk undersøgelse operationsassisterende funktioner i dansk hospitalsvæsen”, Kap. 4

 

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer

Operativt CEI 2. udgave 2020, ”For det præ, per og postoperative område” s. 15

Tilbage til top

Bilag