Anæstesipersonale på Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte.
Malign Hypertermi (MH) -følsomhed er en sjælden, dominant arvelig, farmakogenetisk tilstand som kan føre til en livstruende hypermetabolisme i den tværstribede muskulatur i forbindelse med anæstesi, hvor triggerstoffer har været anvendt (inhalationsanæstetika samt suxamethonium).
Patienter disponeret til malign hypertermi: malign hypertermi er autosomalt dominant arvelig. Søskende, børn og forældre til MH disponerede patienter har ca. 50% risiko for at være MH disponerede.
Enkelte neuromuskulære sygdomme disponerer til MH-følsomhed. Hos patienter med kendt neuromuskulær sygdom bør anvendelsen af triggerstoffer nøje overvejes.
Tidligere normalt forløbende anæstesier giver ingen sikkerhed for, at en patient ikke er disponeret for MH.
Præmedicin
Hvis præmedicin skønnes nødvendig, kan alle benzodiazepiner og alle opioider anvendes.
Anæstesi
Sikre stoffer: Propofol, barbiturater, benzodiazepiner, ketamin, fentaniler og andre opioider, non-depolariserende muskelrelaksantia, neostigmin, pyridostigmin, droperidol.
Lokal analgesi: Alle kendte lokal analgetika kan benyttes.
Apparatur
Standardapparat uden fordamper med inhalationsmiddel. Udluft systemet med ilt eller atm. 10 l/min i ca. 10 min. før det anvendes.
Monitorering
Som minimum capnografi, Pulsoximetri, EKG, NIBT og temperatur.
Det er anæstesiafsnitsledelses ansvar at søge for personale er bekendt med forebyggelse af Malign hypertermi.
Det er præmedicinerende anæstesilægeansvar at sikre, at patienten ikke disponeret til malign hypertermi og i modsæt tilfælde følge ovenstående.
For behandling af et MH anfald, ANÆSTESI Malign Hypertermi - behandling