Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet og sikker perioperativ behandling af voksne patienter med binyrebarkinsufficiens
Vejledningen henvender sig læger og sygeplejersker på anæstesiologisk afdeling.
Vejledningen beskriver retningslinjer for peri- og postoperativ glukokortikoidbehandling til patienter med erkendt eller mulig binyrebarkinsufficiens (primær eller sekundær)
Primær binyrebarkinsufficiens:
Sekundær binyrebarkinsufficiens:
Glukokortikoidbehandling givet oralt, inhaleret, intranasalt, intraartikulært eller ved påsmøring kan på grund af hæmning af ACTH og CRH ved negativ feedback medføre binyrebarkinsufficiens.
Baggrund
Hydrocortison dannes i binyrebarken med en normal produktion hos voksne ca. 20 mg/døgn. Ved større kirurgiske indgreb eller alvorlig sygdom stiger produktionen op til 100-200mg/døgn. Produktionen normaliseres igen efter 48 timer hos langt de fleste. Regulering af hydrocortisonsekretionen sker gennem HPA-aksen (hypothalamic-pituitary-adrenal axis). CRH (corticotropin releasing hormone) frigøres fra hypothalamus og stimulerer hypofyseforlappen til sekretion af ACTH (adreno-corticotropt hormone), der derefter stimulerer binyrebarkens kortisolproducerende celler. Det frie plasmakortisol regulerer via ”negativ feedback” sekretionen af ACTH. Systemisk anvendelse af glukokortikoider medfører således hæmning af HPA-funktionen med nedsat kortisolproduktion til følge. Derimod er aldosteronproduktionen ikke påvirket da denne stimuleres af renin. Dette er baggrunden for, at der kan benyttes Dexamethason, der kun har glukokortikoid effekt, ved sekundær binyrebarkinsuffiens, hvorimod der ved primær binyrebarkinsufficiens skal benyttes Hydrocortison, der både har mineralokortikoid og glukokortikoid effekt.
Alle glukokortikoidafhængige patienter er derfor i risiko for akut binyrebarkinsufficiens (Addisons krise) som følge af kirurgisk stress eller sygdom og det er vigtig dels at forebygge samt kende symptomer og behandling herfor.
Ved tvivl om behov for glukokortikoidsupplement bør dette administreres, da der ikke er nogle kendte langtidsbivirkninger ved korttidsbehandling med glukokortikoider.
Steroidparaply til patienter i fast steroidbehandling med Prednisolon ≥5 mg i ³ 4 uger:(NB. dog ikke hvis ophør >3 måneder)
###TABEL_1###Modificeret fra Association of Anaesthetists, the Royal College of Physicians and the Society for Endocrinology UK 2020 Guidelines
Såfremt en højere dosis glukokortikoid er indiceret fx på analgetisk/stress supprimerende indikation gives denne dosis i stedet
Steroidparaply ved primær og sekundær binyrebarkinsufficiens:
(herunder ved tvivl om primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens og med tidligere akut binyrebarkinsufficiens)
###TABEL_2###
Modificeret fra Association of Anaesthetists, the Royal College of Physicians and the Society for Endocrinology UK 2020 Guidelines
Såfremt en højere dosis glukokortikoid er indiceret på analgetisk/stress supprimerende indikation gives denne dosis i tillæg til ovenstående
Akut binyrebarkinsufficiens
Årsager
Symptomer: Træthed, kvalme, opkast, abdominalia, myalgia, arthralgia, hovedpine.
Fund: Hypotension, takykardi, feber, hæmodynamisk instabilitet, som ikke responderer på vasopressorer, hypoglykæmi, hyponatriæmi, hyperkaliæmi, eosinofili.
Behandling af akut binyreinsufficiens
Kontraindikationer
Ingen absolutte kontraindikationer
Graviditet
Amning
Ledelsen er ansvarlig for at implementere gældende vejledning
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning
Det er anæstesilægens ansvar at sikre sig indikationen og anføre i SP - anæstesijournalen - i forbindelse med præmedicinering om patienten skal have supplerende glukokortikoid. Det er den anæstesilæge, der bedøver patienten, der har ansvar for at steroiddosis bliver givet i forbindelse med anæstesiindledningen.
Udarbejdet af:
###NAVN###
###NAVN###
###NAVN###
###NAVN###