Pleje af nyfødt barn med stomi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

PLEJE AF NYFØDT BARN MED STOMI

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker ansat i BUKIR MTU for indlagte børn og unge med kirurgiske sygdomme i mave-tarm og urinveje.

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Barnet er indlagt i afdelingen og familien skal forberedes til operationen, hvor der foreligger en mulighed for anlæggelse af stomi.

 

Der vises billeder af en børnestomi, og forklares/vises kort 1 slags stomipose, 

Eller:

Barnet er opereret og stabiliseret, inden ankomst til afsnittet

 

Der vil sjældent være behov for skift af stomiposen de første par dage efter operationen, da der ikke er afføring i posen. Tiden bruges til at forældrene vænner sig til stomien, evt hjælper de til med at tømme posen for sekret og luft.

De første par uger vil der være selvopløselige suturer under pladen og rundt om stomien, som kan drille i forhold til at få pladen til at sidde fast.

 

Pose/plade: Start med det system der er på i forvejen og vurder så efter hånden om der skal skiftes til et andet system. Der findes 2 slags: To-dels, og et-dels.

To-dels: er plade for sig og pose for sig: fordel er at man kan skifte posen uden at tage pladen af, bagdelen er at poser og plader hurtigt bliver for små (barnet vokser) og derved  skal skiftes oftere. Pladen må max sidde i 2 dage (kolostomi)

Et.dels: Fordel er at den ofte sidder  i længere tid, bagdel er at det hele skal skiftes, hver dag

Ileostomi: pladen SKAL skiftes hver dag pga syren i outputtet. 

Kolostomi: pladen skal skiftes minimum hver 2 dag. Dog gælder det for alle, at de skiftes ved mistanke om afføring under pladen.

OBS! Hvis man kan se at pladen er opløst omkring stomien, skal den skiftes, da det hurtigt giver rød og irriteret hud

 

Forbered dig, inden skift af stomiplade, så du har alle tingene med ind:

Til at få pladen af: Brug ”remove” produkterne evt. NILTAC enten som serviet eller spray. OBS! Spray må ikke bruges til de små babyer, da det består af silicone, som de ikke må få i lungerne!!  Alternativt, kan man bruge vat dyppet i lunkent vand. Træk så lidt så muligt i huden , da den lille babys hud er meget følsom. 

PROCEDURE: Riv hjørnet af NilTAC serviet pakningen – løft pladen op (løsne den) i den øverste kant, pres  servietten sammen så væsken drypper ud og ned under pladen, og vent ca 1 min til det har fordelt sig og pladen har løsnet sig selv.

Til at rense omkring stomien:  Bløde gaze servietter eller vat, dyppes i lunken/varmt vand ( i foliebakke) . Huden skal være helt ren og tør. Små klæberester kan godt tages af, men også blive siddende, frem for at gnubbe for meget på den sarte hud. Brug usterile vatpinde helt inde omkring stomien. Kommer der afføring under proceduren, sættes en fugtet vattot i stomien (prop). Det er MEGET vigtigt at huden er tør for at få den nye plade til at sidde fast.

De fleste plader skal klippes til også selvom der er et forlavet hul, ofte vil der være to stomier i samme hul. Det er MEGET vigtigt at få klippet hullet i den rigtig facon og størrelse, brug tid på at få lavet en god SKABELON, (er i alle kasserne med stomi plader), sørg for at posen ligger rigtigt så den vender nedad og ud til siden så den nemt kan tømmes. Hullet må endelig ikke blive for lille da det så kryber op af stomien og løsner sig med det samme. HUSK at stomien er lidt ”våd” hele tiden, også på huden helt inde ved stomien, og vi vil have at pladen skal klæbe på TØR hud. Så hullet i pladen, skal være et par millimeter større end selve stomien. PLADEN skal opvarmes inden den sættes på, da den så klæber bedre. Varm den under lampe, med hænderne, eller på maven. Efter den er sat på masseres ganske let i hele plade området og du kan bruge en vatpind til at massere helt inde ved stomi hullet. Der kan være andre ting at tage hensyn til såsom en separat distal stomi, lysken eller andet hvor man også må klippe lidt i pladen HUSK EN GOD SKABELON  gør det nemmere næste gang.

TIPS: Ved ileostomier er der tit mere vådt omkring stomien (pga den tynde afføring), her er det godt at bruge en tynd modelerbar ring "tætningsring" omkring stomien – under pladen, da ringen opsuger noget af væsken , og det bliver nemmere at sætte posen på.

TIPS:

Ved begyndende rødme o.l. bruges skin-barriere serviet eller slikkepind. Dette dog kun ved behov da det kan være allergi fremkallende. Dette smøres direkte på huden inden pladen sættes på.

 

 

Materialer til brug ved pladeskift:

Pose/plade ( flere slags hvis du er i tvivl om hvad der passer)

Skabelon og kuglepen

Saks ( stomi saks der er buet og ikke spids)

Gaze

Vat

Vatpind (usteril)

Foliebakke      

”remove” product evt. NILTAC (spray/serviet)

Plasticpose til affald

Det er jo altid bedst hvis barnet ligger stille, så her lidt TIPS:

Under varmelampe, pakket ind på den øverste del af kroppen med armene ind til kroppen så de ikke flagrer. Hvis det er spisetid, så vent til barnet har fået lidt mad, husk sutten , og evt en trøster med, især hvis mor også skal lære det, så hun ikke kun skal trøste! ( evt. lidt sukkervand) Det må gerne være en god oplevelse, og skal ikke tage for lang tid.

 

FORÆLDRE:

Oplæring af forældre: Skal foregå i deres tempo.

STEP:

  1. Finde materialer frem 
  2. Tømme posen (dog kun vigtigt hvis afføringen skal måles)

  3. Klippe poserne til via SKABELON, samt varme poserne under proceduren

  4. Tage pladen af ( med remove)

  5. Rense/vaske rundt om stomien med vat/gaze + vatpind

  6. Tørre helt tør med blød gaze elller lign.

  7. Bruge skin-barriere serviet og -eller tætningsring

  8. Sætte plade/pose på

Da barnet ofte har været indlagt i lang tid, er det vigtigt at følge barnet tæt i starten af udskrivelsen/orloven

Forældrene skal føle sig trygge og vi skal sikre os at de ved hvilke symptomer/tegn de skal holde øje med og reagere på:

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Bilag

pleje af et barn med stomi - en vejledning til forældre.docx

oplæringsark stomi.docx

Tilbage til top