ALLERGISK DISPOSITION
Atopisk sygdom: Astma, rhinoconjunctivitis, atopisk dermatitis og kronisk urticaria.
Allergi: IgE medieret reaktion, der kan forekomme med eller uden samtidig sygdom.
Disposition: Arvegangen er polygenetisk. Risiko for atopisk sygdom er betydeligt øget ved dobbeltdisposition, dvs. hvor 2 familiemedlemmer i 1. led (forældre eller søskende) lider eller har lidt af behandlingskrævende kronisk atopisygdom.
NS-IgE: Frekvensen af falsk positiv og falsk negativ er høj. NS-IgE anses ikke for tilstrækkeligt sikker til at danne grundlag for interventionsstrategi. IgE analyse anbefales derfor ikke som led i vurderingen af allergidisposition.
FØR FØDSLEN
Med henblik på at opspore børn med høj risiko for at udvikle allergi optager den praktiserende læge og læger eller jordemødre i svangreambulatoriet familieanamnese for allergisk disposition, og der tages stilling til, om der skal iværksættes forebyggelse som anført nedenfor. Ved såvel enkelt- som dobbeltdisposition anbefales profylakse som anført nedenfor, men kun ved dobbeltdisposition kan det forventes, at der vil blive givet tilskud til særlige ernæringspræparater, hvis dette skulle blive nødvendigt.
FOREBYGGELSE
Hos børn med disposition til atopisk sygdom tilrådes følgende:
Undgå passiv rygning.
Det er veldokumenteret, at passiv rygning øger risikoen for udvikling af astma og allergi. Dette er den vigtigste af de profylaktiske tiltag og skal derfor prioriteres højt i vejledningen af ALLE forældrene.
Undgå komælksbaserede modermælkserstatninger og mosmad de første 4 levemåneder.
Det tilrådes fortsat fra Sundhedsstyrrelsen, at barnet udelukkende ammes mindst til 4 måneders alderen. Alternativt til amning anbefales Nutramigen eller Profylac. Nyere dansk undersøgelse har sat tvivl om det er virksomt. Der afventes på flere data indtil anbefalingerne laves om. På barselsgangen gives normalt ingen form for tilskud, indtil amningen er kommet i gang. Hvis supplerende væsketilførsel er nødvendig anbefales vand.
Det vides, at barnet lettere sensibiliseres i de første levemåneder. Derfor bør barnet ligeledes undgå mosmad eller alternative mælkeerstatninger som fx sojapræparater. Undgår barnet komælk i denne periode, udvikler det ikke allergi for komælk, men det er ikke veldokumenteret, at senere udvikling af atopisk sygdom forhindes. Forebyggelse har dog også vist sig at have positiv effekt i forhold til børneksem.
Pelsdyr.
Pelsen på dyr indeholder potente og almindelige allergener. Relationen mellem eksposition for pelsdyr og senere udvikling af allergi / atopiske manifestioner er usikker og der kan derfor ikke give generelle rekommendationer på nuværende tidspunkt.
Reducer udsættelsen for støvmider.
Støvmider er potente og almindelige allergener. Det er vanskeligt at reducere ekspositionen. Det tilrådes at forsøge at minimere fugtigheden i boligen, optimalt til under 45%, samt sikre hyppig vask af sengelinned ved min 60 grader.
Ved udskrivelsen fra barselsgang eller neonatalafdeling.
Det anføres i udskrivningsbrevet, om der er fundet allergisk disposition og tilrådet profylakse. Det er normalt egen læge, der ansøger om tilskud til særlige ernæringspræparater.
ANDEN INFORMATION
Der er ingen dokumentation for anbefaling af diæt til den gravide eller ammende moder
Efter de første ca. 4 måneder kan man til allergidisponerede børn give almindelig komælsbaseret modermælkserstatning og man bør efterfølgende ernære barnet som andre børn uden specielle kostrestriktioner.
Der er ikke videnskabelig grundlag for at fraråde fødeemner som bælgfrugter, citrusfrugter eller jordbær samt æg, fisk og skalddyr. Men nogle af frugterne kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommetr godt i gang med overgangskosten.
En unødvendig, langvarig og omfattende diæt medfører øget sygeliggørelse samt risiko for fejlernæring og kræsenhed, fordi barnet ikke får introduceret forskellige relevante fødeemner i den mest hensigtsmæssige alder.
Reference: Sundhedsstyrelsen - Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2006.