Procedure til administration af intranasal Dexdor® (dexmedetomidin) i Dagafsnit 4064, Afdeling for Børn og Unge

 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Administration af intranasal Dexdor® (Dexmedetomidin) på Dagafsnit 4064, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet og i diverse ambulatorier og afdelinger til ikke-smertefulde procedure, Rigshospitalet

 

Bør kun anvendes til børn med kendt hjertesygdom efter aftale med børnekardiolog (cardiac conduction system pathology), medicinsk behandling med medicin, som nedsætter aktiviteten af den atrioventrikulære knude (digoxin, nifedipine, etc.), kendt bradycardi, cardiomyopathy med eller uden reduceret cardiac output, hæmodynamisk problemer og skader på rygsøjlen (impaired peripheral autonomic activity). (1)

Tilbage til top

Dexmedetomidin (Dexdor®)

Dexmedetomidin er en selektiv alfa-2-receptor agonist, som medfører sedation, angstdæmpelse og

sympatolyse, og har en lignende virkningsmekanisme som clonidin. CNS-virkningen af α₂-agonister såsom Dexdor og clonidin er en nedregulering det sympatiske neuronale outflow og derved en sedativ effekt.

Dexdor® er ikke godkendt til pædiatrisk brug, men bruges off-label i stor udstrækning både på intensivafdelinger, præoperativt, og til sedering ved procedurer mange steder i verden. I en artikel af Jolien J. M. Freriksen et al (2) findes en grundig gennemgang af brugen intranasal Dexdor® og nationale anbefalinger i Holland. Her anbefales dosis til korterevarende procedurer at være intranasal administration af 2-3 mikrogram/kg kropsvægt som engangsdosis, med mulighed for gentagelse ved behov – dog max 200 mikrogram totalt eller maks. 4 mikrogram/kg kropsvægt, for børn 6 måneder til 18 år.

 

Dexmedetomidin kan gives intranasalt og virker i løbet af 25-50 minutter ifølge publikationer(1,2). Fordelen ved Dexdor® er en mindre risiko for respirationsdepression end ved brug af andre midler, som midazolam eller kloralhydrat. Det anvendes derfor til lungefunktionsundersøgelser (MBW) hos småbørn, da undersøgelsen kræver rolig almindelig tidalånding. Det anvendes også til børn med behov for sedering bl.a. før lumbalpunktur, hvis børnene er for små til at samarbejde til lattergas og for store til at kunne klare en lumbalpunktur med lokalanalgesi alene.

Dexmedetomidin er som udgangspunkt ikke analgetisk, men kun søvninducerende. Derfor kan børn godt vågne i forbindelse med ubehag/smerte. Proceduren kan med fordel planlægges til mindre børns vanlige middagslurstid for nemmere indsovning.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Indikation og henvisning

Indikation for sedering med Dexdor® til ikke-smertefulde procedure vurderes af læge fra den afdeling, hvor proceduren er ordineret. Lægen ordinerer Dexdor® 100 mikrogram/ml injektionsvæske til intranasal administration.

 

Administration planlægges til ca. 10-30 minutter før proceduren påbegyndes, hvis proceduren er planlagt så barnet er naturligt træt – ellers er der beskrevet effekt efter 25-50 minutter.

 

2. Medicinbestilling og Opbevaring

Dagafsnits farmakonom sikrer, at der altid er en lagerbeholdning på 3-4 ampuller Dexdor® i

Børne- og Ungemodtagelsens medicinrum. Farmakonom skal informeres, hvis afdelinger vælger at påbegynde brug af Dexdor® til nye patientgrupper/procedure, så lagerbeholdning kan opdateres.

 

3. Forberedelse på medicinadministrationsdagen

Familien modtages i Dagafsnit 4064, af sygeplejerske eller den fagperson, som skal udføre proceduren og sikrer sig, at barnet er rask (ingen feber, nye luftvejssymptomer, ingen tegn på infektion mm.) Der spørges til nye allergier og evt. ny medicin.

 

Der tages følgende observationer: Højde, vægt, puls, SpO2 (hvis muligt uden gråd), evt. øretemperatur og blodtryk (hvis der er tvivl om barnet er helt raskt, eller hæmodynamisk stabilt). I tilfælde hvor barnet tidligere har haft lavt blodtryk eller bradykardi efter intranasalt dexmedetomidin, måles blodtryk før sedering, eller kort efter at barnet er faldet i søvn, som udgangsværdi.

 

Herefter kontrollerer fagpersonen, at der Dexdor® på lager i medicinrummet.

 

Ansvarlig læge eller sygeplejerske sikrer sig, at alle betingelser (læge har ordineret Dexdor®, barnet er klinisk raskt ud over grundmorbus, puls, evt. BT og SAT i normalområde for barnets alder) til medicinadministration er opfyldte, før Dexdor® administreres.

Administration

Børn behøver ikke være fastende inden applikation af intranasalt dexmedetomidin.

Dexdor® (dexmedetomidin) administreres som opløsning 100 mikrogram/ml injektionsvæske, der overføres til et standardiseret næsespray devise (Aptar CPS pumpe 0,1ml/pust + SGD U-save glasflaske 3 ml – kan bestilles via apoteket), som giver 0.1ml/pust, dvs. 1 pust svarer til 10 mikrogram dexmedetomidin. Til mindre børn (vægt < 15 kg) med behov for optræk af mere præcis dosis, gives Dexdor® ved hjælp af en sprøjte og en blød sprøjtetop (spray device), som danner en sky af partikler på 30-100 micron (1/1000mm) i størrelse (MAD Nasal^™ Intranasal Mucosal Atomization Device, Teleflex, North Carolina, USA). Dosis kan med fordel fordeles mellem de to næsebor i doser af 0,1 ml for at sikre bedre og hurtigere absorption i næseslimhinden. Hvis et større volumen gives i et næsebor, vil barnet synke det overskydende medicin og absorptionen fra mavetarm vil være langsommere.

 

Dosis er 2-3 mikrogram/kg kropsvægt + evt. 1-2 mikrogram/kg kropsvægt ved behov, dog maks. 4 mikrogram/kg kropsvægt.

 

I de ovenfor beskrevet tilfælde, måles puls og blodtryk ved barnets ankomst, og læge informeres ved værdier udenfor det forventede, før der gives dexmedetomidin.

Applikation foregår i siddende, evt. i let bagoverbøjet stilling for at overskudsvæske synkes og ikke løber ud af næsen, og dosis fordeles mellem begge næsebor.

 

Efter applikation (eller når barnet sover) påsættes der central overvåget SpO₂ måler, og barnet kan lægges til at sove under dyne, i barnevogn el. f.eks. med en forælder.

 

Fagpersonen vurderer effekten af sedation efter ca. 10-30 minutter (eller forældrene kalder når barnet sover), og proceduren gennemføres, når barnet har sovet tungt i ca. 5 minutter yderligere.

 

Risici – forholdsregler, indikation for intervention

Der er ikke behov for blodtryksmåling under sedation så længe pulsfrekvens og SpO₂ er normal. Ved pulsfald på mere end 20-30% under normalområde for alder stimuleres/forstyrres barnets søvn – fx skub forsigtigt til barnet uden at vække det helt. Hvis dette er nok til at korrigere puls til normalområdet, kan undersøgelsen forsætte.

Hvis ikke pulsen retter sig ved stimulation af barnet, så måles BT og barnet vækkes ved forsat lave værdier. I tilfælde af hæmodynamisk betydende blodtryksfald, dvs. med voldsomt BT-fald eller hvis pulsen kommer under 50-60 slag/min for de helt små (under 12 måneder) og under 50 slag/min for de lidt større børn (1-5 år) og under 40 slag/min ved skolebørn, gives i sjældne tilfælde atropin intravenøst svarende til 10 mikgram/kg, max 0.5-1 mg.

 

Oftest er stimulation og berøring dog tilstrækkeligt. 

 

Hvis man vælger at måle BT hos et sovende barn, er let hypotension forventet, og man bør kun intervenere i tilfælde af værdier 20-30% under den nedre grænse for aldersgruppen. I så fald kan man vælge enten at give et væskebolus med f.eks. 10 ml/kg Ringerlaktat eller NaCl eller Efedrin 0.1-0.2 mg/kg som bolus, hvis man har iv adgang.

Det kan også gives i.m., hvis der ikke er iv adgang og BT ikke retter sig på vækning.

 

Bivirkninger

Generelt meget få bivirkninger og sikkert at bruge.

Jvf Bivirkninger (1,2)

 

Bivirkninger set hos <1 % af børn sederet med dexmedetomidin:

Bradykardi

Hypotension

SpO₂ fald

Luftvejsobstruktion

Kvalme/opkastninger

Udslæt

 

Trods almindelige kardiale bivirkninger som bradykardi og hypotension, er der aldrig beskrevet hæmodynamisk kollaps og eller behov for farmakologisk intervention efter intranasalt administreret Dexdor® i de foregivne doser.

 

Kontraindikationer

Hypotension inden sedation

Bradykardi inden sedation

Misdannelser i næsen

Lever- eller nyreinsufficiens

Luftvejsobstruktion

 

Bør kun anvendes til børn med kendt hjertesygdom efter aftale med børnekardiolog (cardiac conduction system pathology), medicinsk behandling med medicin, som nedsætter aktiviteten af den atrioventrikulære knude (digoxin, nifedipine, etc.), kendt bradycardi, cardiomyopathy med eller uden reduceret cardiac output, hæmodynamisk problemer og skader på rygsøjlen (impaired peripheral autonomic activity). (1)

 

Dokumentation

Fagperson dokumenterer observationer som vægt, temperatur, SaO₂ og blodtryk i SP og laver

procedurenotat. Ved behov laver ansvarlig læge notat om evt. reaktion på sedation og foreslår evt. fremtidig modifikation af plan til sedation.

 

 

Efter medicinadministration og færdig procedure

Familien kan forlade Daghospitalet/ambulatoriet hvor proceduren foregik, når barnet er vågnet og frisk igen.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Referencer

1. Maria C. Mondardini et al. Intranasal dexmedetomidine in pediatrics:

update of current knowledge. Minerva Anestesiologica 2019 December;85(12):1334-45. https://doi.org/10.23736/S0375-9393.19.13820-5

 

2. Jolien J. M. Freriksen et al. Best Evidence‑Based Dosing Recommendations for Dexmedetomidine for Premedication and Procedural Sedation in Pediatrics: Outcome of a Risk‑Benefit Analysis By the Dutch Pediatric Formulary, Pediatric Drugs (2022) 24:247–257. https://doi.org/10.1007/s40272-022-00498-y

 

3. Ref.: Pediatric Vital Signs Normal Ranges | Iowa Head and Neck Protocols - Roy J. and Lucille A. Carver College of Medicine

Pediatric Vital Signs Normal Ranges Summary Table: Values were derived from numerous sources (listed below) and reflect the most up-to-date guidelines. Normal ranges may include measurements that deviate from these values. Note that the patient's normal range and clinical condition should always be considered. www.medicine.uiowa.edu

Tilbage til top

Pediatric vital signs and Normal ranges SUmmery table.pdf

Tilbage til top