JACIE børn: Positiv mikrobiologi/dyrkning i donor graft (Kap. 7)


Ved ændringsforslag og eller spørgsmål kontakt Klinisk Sygeplejespecialist og JACIE-kvalitetskoordinator her.


1. Formål

At beskrive håndteringen af kontamineret stamcelleprodukt, herunder information af patienten og de pårørende samt beslægtet donor. Derudover stamcelleprodukter der er høstet uden for Rigshospitalet. 

Tilbage til top

2. Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker på afsnit 4063, der varetager behandling og pleje af børn og unge der er knoglemarvstranplanteret.

Tilbage til top

3. Definitioner

Donorgraft
Knoglemarv eller stamceller fra en beslægtet eller ubeslægtet donor, herunder også navlesnore og donorleucocytter.

Tilbage til top

4. Fremgangsmåde

Enhver donorgraft der høstes enten i aktuelle transplantationscenter, eller på andet center fra Danmark eller udlandet vil blive dyrket med henblik på kontaminerende bakterier. Som udgangspunkt vil alle stamcelleprodukter dog være indgivet, inden der kommer svar på den mikrobiologiske undersøgelse. I tilfælde af nedfrosset produkt (ie DLI, navlesnorsgraft eller haploidentisk graft) skal der allerede inden indgift tages stilling til nedenstående.

 

4.1 Ved positiv mikrobiologi har stuegangsgående TXID læge ansvar for:

  • At sætte patienten i relevant antibiotisk behandling, hvis patienten ikke allerede er i behandling.
  • At informere patienten og dokumentere fund af positiv mikrobiologi i patientens journal.
  • At beskrive tiltag for monitorering, og hvor bakterien formodes at komme fra.
  • Der gives besked til QM med henblik på audit.   

4.2 Stamcelleprodukter høstet uden for Rigshospitalet

Transplantationskoordinatorerne modtager information om fund af positiv mikrobiologi for produkter høstet udenfor Rigshospitalet. De sørger for straks at kontakte den ansvarlige HCT-læge. Koordinator dokumenterer i SP at svaret er kommet og videregivet til lægen.

Fremkommer oplysninger om positiv dyrkning fra donorgraft, skal patienten øjeblikkeligt blive klinisk vurderet med hensyn til relevansen af dette fund og passende ændring af den antimikrobielle behandling vil blive overvejet. Lægen har ansvar for at dokumentere information til barn/forældre/værge samt evt. opfølgende tiltag og monitorering i SP. Det påhviler kvalitetsansvarlig sygeplejerske/læge at rapportere fund og outcome i årsrapport.

Det skal endvidere anføres at positiv mikrobiologi fra donorgraft i mange tilfælde vil være uden klinisk betydning, idet der kan være tale om forurening og en bakterietype som allerede er fuldt dækket af en evt. pågående antibiotisk behandling.

I enkelte tilfælde, hvor graften administreres til patienten efter forudgående nedfrysning, vil der være kendskab til forurening inden indgift af graften. I det tilfælde skal betimeligheden af graftens indgift i patienten altid vurderes af specialist i hæmatopoietisk stamcelletransplantation. Denne beslutning skal ses i lyset af, at en beslutning om ikke at give graften evt. kan efterlade patienten i umiddelbar livsfare, med mindre der er tid til at vente med konditioneringen eller anden form for back-up graft eksisterer, hvilket vil være sjældent. Beslutningen om at give/ikke give dokumenteres i SP.

Alle stamcelleprodukter fra andre donorcentre der bliver behandlet i Stamcellelaboratoriet, bliver også mikrobiologisk undersøgt i Stamcelle lab på RH. Positiv test kan derfor også blive meddelt fra Stamcellelab. For stamcelleprodukter, der ikke har været behandlet i Stamcellelab på RH, kommer svaret med positiv mikrobiologi fra det donorcenter, der har høstet produktet.

 

4.3 Stamcelleprodukter høstet på Rigshospitalet

Hvis der konstateres bakterier i en graft der er høstet på Rigshospitalet, vil baggrunden for dette fund, selvfølgelig blive gennemgået og vurderet af blodbanken/stamcellelaboratoriet. Ansvarshavende læge i Blodbanken/Stamcellelaboratoriet kontakter TXID læger ved fund af positiv mikrobiologi.

 

4.4 Audit 

Det positive mikrobiologiske fund indrapporteres af datamanagere og der udføres årligt audit på håndteringen af stamcelleprodukter med positiv mikrobiologi på følgende parametre iht. JACIE: 

  • Dokumentation i patientjournal vedr. kriterier for indgift. 
  • Information til patient/donor/forældre.
  • Opfølgning på beslægtede søskendedonorer.
  • Opfølgning på patient
  • Outcomeanalyse.
  • Årsag til kontaminering/positiv dyrkning i et stamcelleprodukt til forsøges kortlagt.

 

Hvis der er mistanke om uønskede hændelser/afvigelser eller alvorlige bivirkninger hos modtager eller donor af hæmatopoietiske stamceller henvises til: 

JACIE børn: Uønskede hændelser, bivirkninger og UTH'er ved infusion stamceller og GMO (Kap.13)

 

Tilbage til top

5. Ansvar og organisering

 

6. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

7. Bilag

Der henvises også til tilsvarende mere detaljeret instruks fra Blodbanken

Mikrobiologisk test af celleprodukter..pdf

Se også instruks for voksen HCT: 

4.0.3 Prøvesvar fra donor- og graftundersøgelser og stamcelleprodukt givet til forkert patient

Tilbage til top

8. Akkrediteringsstandarder

JACIE 6. ed. B4.8.2, B4.9,

JACIE 7. ed. B4.9.5

JACIE 8. ed. B4.9.5.

Tilbage til top