Hjerte-Pigtail kateter

 

Målgrupper

Definitioner

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag

 

Målgrupper

En af komplikationerne efter en hjerteoperation er, at der dannes en større mængde pleuravæske, som kræver drænering. 

Pigtail kateter.

Pigtail drænet/kateteret også kaldet grisehaledrænet anlægges såfremt det formodes, at drænsekretet er serøst.

Drænet er langt mindre kompliceret at anlægge og mindre smertefuldt for barnet efterfølgende.

Drænet er tyndere end et normalt pleuradræn. Derfor kan det kun drænere serøst væske. Det vil nemt clotte til, hvis det skal drænere blodigt væske.

 

Definitioner 

Drænets opbygning:

Det består af drænet, som er fæstnet til huden via en enkelt sutur og et specialplaste. Hvis der er behov for sug, typisk ved luftlækage, kan pigtaildrænet forbindes med et almindeligt pleuradræn system via en connecter.

Der må ikke sættes en pean på den tynde drænslange, da den nemt kan rive hul i drænslangen og medføre til en pneumothorax.

Ansvar og organisering

 Sygeplejehandlinger og observationer:

• Der skal malkes på drænet, som normalt. Der skal kun malkes på den drænslange som er koblet til trevejshanen.
• Da drænet er meget tyndt skal man være ekstra opmærksom på, om drænet clotter til.
• For at undgå at drænet clotter til kan det være nødvendigt at aspirere fra drænet via trevejshanen.

            Der skal bruges en 20 ml. sprøjte ved aspirationen, da der ved én større sprøjte nemt dannes vakuum.

            Der skal aspireres 2 gange dagligt. DV og AV.

Det er vigtigt, at man før der aspireres lukker af for trevejshanen mod barnet, så der ikke trænger luft ind, når proppen tages af trevejshanen før aspiration.

Herefter lukkes der for trevejshanen ind mod barnet og det væske, som lige er blevet aspireret skylles videre ned i drænposen.

Der aspireres til der ikke er mere at aspirere, altså til der opstår et vakuum. (der kan ikke provokeres til mere drænproduktion ved stor og gentagen aspiration).

• Såfremt man ikke kan aspirere fra drænet, kan der skylles på det med NaCl. Der skal bruges 5-10ml. (max 10ml.) og herefter kan man forsøge at aspirere.
• Det er vigtigt, at de antal ml. NaCl der skylles ind i barnet via drænet noteres på drænskemaet, da de skal tælle med i den samlede drænproduktion. NaCl indgiften noteres på drænskemaet som en sidebemærkning.
• Drænposen skal tømmes hver morgen kl. 06.00 i forbindelse med afslutning af døgnets drænregnskab. Det noteres på drænskemaet kl. 06, som afslutning på dette døgn, mængden af drænproduktionen som tømmes ud. Herefter startes et nyt skema op. Under denne procedure skal der lukkes af ind til barnet via 3vejs-hanen. Det udtømte drænprodukt skylles ud i bækkenkogeren.

 

• Al omgang med drænet i forbindelse med aspirering skal foregå sterilt. Samme procedure som ved omgang med CVK. Der skal bruges sterile handsker, 4 klorhexidin spritswaps 0,5 % uden glycerol og gul prop uden membran.

 

• Det er en fordel at fæstne drænslangen til barnets tøj, frem for et underlag, da der er en større risiko for at denne type dræn kan seponeres ved et uheld.