Hæmangiomer og vaskulære malformationer hos børn og unge

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger som diagnosticerer vaskulære læsioner hos børn og unge.

Børn og unge med komplicerede hæmangiomer eller karmalformationer skal vurderes af en specialist eller af et tværfagligt team med erfaring i diagnostik og behandling af vaskulære læsioner (link: vejledning for hæmangiomteam- RH-BBH)

Tilbage til top


Definitioner

VASKULÆRE LÆSIONER

Hæmangiomer

Vaskulære malformationer 

Low-flow karmalformationer:

Venøse malformationer

Lymfatiske malformationer

Kapillære malforamtioner

High-flow karmalformationer:

                                      Arteriovenøse malformationer.

 Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

HÆMANGIOMER

  1. Definition
  2. Epidemiologi
  3. Klinisk præsentation
  4. Differentialdiagnoser
  5. Syndromer
  6. Supplerende undersøgelser
  7. Behandlingsindikationer
  8. Behandlingsmuligheder
  9. Behandlingsstrategi

1. DEFINITION

Infantile hemangiomer (IH) er benigne vaskulære tumorer, kendetegnede med en øget neoplastisk proliferation af umodne endothelceller (VEGF) og fibroblaster (FGF), der kan differentierer til adipocytter. De er GLUT 1 (Glukose Transporter 1) positive ved immunhistokemisk undersøgelse.

De udviser hurtig vækst efter fødslen  (indtil 8 til 10 mdr) efterfulgt af en stabil fase og derefter langsom spontan regression (komplet hos 60% ved 4 år og 76% ved 7 års alderen).

2. EPIDEMIOLOGI

3. KLINISKE PRÆSENTATIONER- Diagnostik

Fra en svagt lyserød plet med diskrete telangiektasier til en højrød spændt eller elastisk proces (jordbærmærker) eller en højrød fast, nupret pladeformet hudinfiltration (kutane)

Blød eller elastisk, varm, ikke kompressibel proces med blåviolet skær i huden

Overfladisk kutant hæmangiom over subkutan proces

Andre sjældnere hæmangiomtyper

NICH = Non-involuting congenital hæmangioma,  er tilstede ved fødslen. Oftest fladt, telangiektatiskt. Også Glut 1 negativ. Regredierer ikke.

  1. DIFFERENTIALDIAGNOSER

 

DIFFERENTIALDIAGNOSTIK

###TABEL_1###

 

  1. SYNDROMER

PHACES Syndrom (80% er piger)

Posterior fossa anomalier (Dandy-Walker, cerebellar hypoplasi eller dysgenesi)

Hæmangiom i ansigtet (segmentært)

Arterielle anomalier

Cardiac:  hjerte- karmisdannelse,  oftest aorta koarktation

Eye: okulære malformationer

Sternal agenesi eller supraombilikal raphe

Ved større frontale eller frontotemporale hemangiomer  kan der være indikation for:

PELVIS/SACRAL syndrom

Spinal dysraphism

Anogenitale anomalier

Cutaneous anomalier

Renal eller urologiske anomalier

Angiom af

Lumbal området

Ved udbredt hemangiom i det perineale område kan MR skanning af medulla og ultralyd af abdomen-pelvis være indiceret.

 

  1. SUPPLERENDE UNDERSØGELSER:  Hvornår?

 

 

Obs abdominal hæmangiom  (lever)

Obs tarmblødning

Ultralyd af abdomen m. Doppler

Evt CT skanning/MR skanning

 

Obs spinale anomalier: spina bifida, tethered cord

 eller urogenitale anomalier

MR skanning af columna og/eller CT skanning af pelvis-abdomen

 

  1. BEHANDLINGSINDIKATIONER

De allerfleste infantile hæmangiomer (70-80%) kræver ingen behandling, men oftest støtte til forældrene i venten på spontan regression. Dette giver normalt det bedste langtidsresultat.

Behandling er indiceret ved komplicerede hæmangiomer:

  1. Livstruende komplikationer
  1. Funktionel  risiko
  1. Ulcererede hemangiomer

        Lokal behandling er afgørende:

d. Kosmetisk risiko

  1. BEHANDLINGSMULIGHEDER

Propranolol

I 2007, blev effekten af propranolol på hæmangiomer tilfældigt opdaget. Propranolol  er nu førstevalgspræparat  til behandling af hæmangiomer når denne er indiceret.

Propranolol  fremskynder den normale ”involution” af hemangiomerne. Dybe hæmangiomer responderer hurtigere end overfladiske. Både mekanismen bag den spontane regression og propranolols virkningsmekanismer er uafklaret.

 

Andre behandlingsmuligheder

      I livstruende situation, kan følgende overvejes:

Lokal behandling

kan være effektiv ved meget overfladiske hæmangiomer (9;10)

 

  1. BEHANDLINGSSTRATEGI

Når man vurderer at der er eller vil blive indikation for behandling, henvises barnet mhp opstart af  behandlingen snarest.

Førstevalgspræparatet er propranolol.

Effekten af propranolol er størst  i den proliferative fase (op til 12-24 mdr) men effekt er også observeret ved senere behandlingstart.

Ved livstruende hæmangiomer, kombineres propranolol oftest med systemisk steroid.

 

Kriterier for start af propranolol behandling

Undersøgelser før opstart af propranolol

 Propranolol behandling    

Propranolol gives indtil ca. et års alderen og så længe der er varme /flow i hæmangiomet, evt bekræftet ved ultralydskanning.

 

Præparater til rådighed:

          (evt Hemangiol mikstur 3,75 mg/ml, 120 ml ”stabilt” 2 måneder ved stuetemperatur.

        Obs: 1 flaske koster 2000 kr. Er ikke tilskudsberettiget. Søg Enkelttilskud.)

 

** ved bivirkninger: uro, mareridt, diarre kan Atenolol afprøves (Atenolol er et beta1-selektiv betablokker og hydrophil, dvs krydser blod-hjernebarrieren i mindre grad end propranolol) (23;24):

 

VASKULÆRE MALFORMATIONER

Vaskulære malformationer opstår som følge af genetiske mutationer, der medfører "fejl" i den vaskulære dannelse. De omfatter et bredt spektrum af tilstande fra simple til mere komplekse malformatitoner, som kan være skæmmende, smerterfulde, funktionsindskrænkende og eventuelt livstruende. 

Vaskulære malformationer deles op efter kartype og flow forhold og omfatter nedenstående hovedgrupper (21):

Low-flow karmalformationer:

Venøse malformationer

Lymfatiske malformationer

Kapillære malformationer

High-flow  karmalformationer:

                                                Arteriovenøse malformationer.

Incidensen af kongenitte karmalformationer estimeres til ca. 1,5%.

 

A. Venøse malformationer

1. Klinisk præsentation

Venøse malformationer består af abnorme, tyndvæggede vener med et tyndt tunica muscularis og stort lumen, hvilket medfører et meget lavt flow med deraf følgende øget risiko for lokale thromber og thromboflebitis.

Venøse malformationer er ofte blå, bløde og kompressible men kan pga kalcificerede flebolitter være hårde, "grynet" ved palpation. De kan forekomme fokalt, multifokalt eller have en diffus udbredelse. Hud og slimhinder er afficeret af de superficielle venøse malformationer, mens de dybe venøse malformationer kan afficere muskulatur, led og/eller knogler.     

Hyppigste symptomer er smerter, hævelse og/eller trykgener. Mange venøse malformationer er ikke behandlingskrævende.

 

2. Udredning

 Klinisk undersøgelse, ultralyd og evt MR skanning med angiosekvenser.

Ved udbredt sygdom kan forbrugskoagulopati forekomme, hvorfor relevant paraklinik (inkl. thrombocyttal, D-dimer, fibrinogen) er relevant.

 

3. Behandling. 

Behandling sigter på at reducere gener fra den venøse malformation. Komplet remission af venøs malformation ses sjældent og recidivraten er høj. Behandling er indiceret ved:

Behandlingsmuligheder

Der udføres individuel tilpasset behandling.

Behandlingsmodalitet vælges efter placering og udbredelse af den venøse malformation bedømt udfra klinik og evt. suppleret med UL og/eller MR med angiosekvenser. Der er oftest behov for at gentage behandlingen.

 

B.  Lymfatiske malformationer

1.Klinisk præsentation

Lymfatiske malformationer er histologisk karakteriserede ved cystisk hulrum af varierende størrelse omgivet af et tyndt endotel. På baggrund af de cystiske hulrums størrelse opdeles de i mikrocystiske, makrocystiske eller kombinerede lymfatiske malformationer. De kan forekomme overalt i kroppen, men ses hyppigst i hoved-hals regionen samt i aksillerne. De består af funktionelt lymfatisk væv og i forbindelse med infektion kan der forekomme hævelse. Overfladiske malformationer kan have et vortelignende udseende eller ses som små vesikler, som kan kompliceres af lymforé og infektion. Dybereliggende lymfatiske malformationer fremstår ofte som en hudfarvet, blød udfyldning men kan blive forstørrede og fremstå blålige ved intern blødning eller infektion.

 

2.Udredning

Klinisk undersøgelse, ultralyd og evt MR skanning med angiosekvenser. Ved nålepunktur kan der udhendtes klar strågulvæske, der er diagnostisk for lymfatisk malformation. Aspiratet kan være blodtilblandet, hvis der har været spontan blødning ind i malformationen.

 

3. Behandling af lymfatisk malformation er indiceret ved

4. Behandlingsmodaliteteter

Protokol for behandling med OK 432

Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik, Rigshospitalet, har landsfunktion for skleroterapibehandling med OK-432 af patienter med lymfatiske malformationer.

Der udføres klinisk undersøgelse, klinisk foto, ultralyd us med Doppler, evt aspiration til cytologisk undersøgelse og evt MR skanning med angiosekvenser.

Ved behov gøres skleroterapi i fuld anæstesi: aspiration af cystevæske fra den lymfatisk malformation og ultralydvejledt injektion af OK432.

Patienterne følges ambulant i ØNH regi mhp opfølgning, respons på behandling opgøres som:

 

C. Kapillære malformationer

1. Klinisk præsentation

Kapillære malformationer omfatter nævus flammeus og de hereditære telangiektasier. Nævus flammeus affcierer kapillærer og venoler i midt og øvre dermis. De forekommer hyppigst i hoved-hals regionen (ca 85%) og viser sig primært som flade, lyse/mørkerøde forandringer. 

2. Behandling

Farvestof laser er den bedst dokumenteret behandling.

 

D. Arteriovenøse misdannelser

1. Klinisk præsentation

Læsionen består af abnorme forbindelser mellem arterier og vener. Disse abnorme forbindelser er misdannede blodkar med meget lav modstand således at blodgennemstrømningen er meget høj. Der er som regel mange arterielle fødekar og ligeledes mange afløbsvener.

Den arteriovenøse malformation kan være stabil og asymptomatisk i mange år men før eller siden vil den give sig til at vokse. Det nøjagtige grund til vækst kendes ikke men det er kendt at pubertet, traumer ( inklusiv insufficient kirurgi eller interventionel radiologisk behandling)  og graviditet kan  inducere vækst. Symptomer er smerter, kosmetiske gener, blødning, ulceration eller iskæmi. I sjældne tilfælde kan der opstå kardiel inkompensation.

2.  Behandling

Behandling af arteriovenøse malformationer er indiceret ved

  1. Behandlingsmetode.

Behandlingen der har den mindste risiko for recidiv er kirurgisk resektion in toto evt. forudgået af embolisering. Dette er desværre sjældent muligt pga. malformationens lokalisation. Ikke operable arteriovenøse malformationer kan oftest behandles med embolisering. Behandlingen skal som regel foretages gentagne gange. Det er en specialist opgave og gøres bedst i et multidisciplinært team.

Ved behandlingsrefraktær sygdom kan behandling med Sirolimus (Rapamune) overvejes (22)

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Hassanein AH, Mulliken JB, Fishman SJ, Greene, AK. Evaluation of terminology for vascular anomalies in current literature. Plastic and reconstructive surgery 127: 347–51, 2011
  2. Greene, AK (2011 Jan). Vascular anomalies: current overview of the field. Clinics in plastic surgery 38:1–5, 2011
  3. Ernemann U, Kramer U, Miller S et al (2010 Jul). Current concepts in the classification, diagnosis and treatment of vascular anomalies. European journal of radiology 75: 2–11, 2010
  4. ###NAVN### HJ, Colombo M, Frieden IJ. Ulcerated hemangiomas: clinical characteristics and response to therapy. J Am Acad Dermatol, 2001
  5. Léauté-Labrèze C, Dumas de la Roque E, Hubiche F et al. Propranolol for severe hemangiomas of infancy. NEJM, 2008
  6. Lawley LP, Siegfried E, Todd JL. Propranolol treatment for hemangiomas of infancy:risks and recommendations. Pediatric Dermatology, 2009
  7. Sans V, Dumas de la Roque E, Berge J et al. Propranolol for severe infantile hemangiomas : follow-up report. Pediatrics, 2009
  8. Hogeling M, Adams S, Wargon O. A randomized controlled trial of propranolol for infantile hemangiomas. Pediatrics, 2011
  9. Mc Mahon P, Oza V, Frieden IJ. Topical Timolol for infantile hemangiomas. Putting a note of caution in “Cautiously optimistic”. Pediatric Dermatology, 2012
  10. Püttgen K, Lucky A, Adams D et al. Topical timolol maleate treatment of infantile hemangiomas. Pediatrics 2016;138:1-9
  11. Léauté-Labrèze C, Prey S, Ezzedine K. Infantile hemangioma: Part I. Pathophysiology, epidemiology, clinical features, life cycle and associated structural abnormalities. JEADV, 2011
  12. Léauté-Labrèze C, Prey S, Ezzedine K. Infantile hemangioma: Part II. Risks, complications and treatment. JEADV, 2011
  13. Drolet BA, Frommelt PC, Chamlin SL et al. Initiation and use of propranolol for infantile hemangioma: report of a consensus conference.  Pediatrics 2013;131:2012-1691. Epub 2012 Dec 24.
  14. Michaud AP, Bauman NM, Burke DK et al. Spastic diplegia and other motor disturbances in infants receiving interferon alpha. Laryngoscope, 2004.
  15. Wetry D. Epidemiology, pathogenesis, clinical features and complications of infantile hemangiomas. UpToDate, 2012
  16. Wetry D. Management of infantile hemangiomas. UpToDate 2012
  17. Hoeger PH, Harper JI, Baslega E et al. Treatment og infantile hemangiomas: recommendations of a European expert group. Eur J pediatr 2015:174:855-65.
  18. Charabi B, Nielsen LH, Jensen F et al. Ny behandling af cystiske hygromer/lymfangiomer. Ugeskr Læger, 2005
  19. Andersen IG, Rechnitzer C, Charabi B. Effectiveness of propranolol for treatment of infantile hæmangioma. Dan Med J 2014;61:A4776
  20. Velure HK, Hartling UB, SchusterA, Bygum A. Medicinsk behandling af børn med infantile hæmangiomer. Ugeskr Læger 2017;179:2-6
  21. Larsen AK, Engberg T, Hedelund L. Klassifikation af vaskulære læsioner. Ugeskr. Læger. 2018:180
  22. Wiegand S, Wichmann G, Dietz A. Treatment of lymphatic malformations with the mTOR inhibitor Sirolimus: a systematic review. Lymphatic research and biology 2018;16 (4)
  23. Abarzua-Araya A, navarrete-Dechent CP, Heusser F et al. Atenolol versus propranolol for the treament of infantile hemangiomas. A randomized controlled studyJ Am Aca Dermatol 2014;70:1045-49
  24. Fernandez-Pineda I, Williams R, Ortega-Laureano L, Jones R. cardiovascular drugs in the treatment of infantile hemangioma. Wolrld Journal Cardiology. 2016;8:74-80

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top