Hvis en medarbejder bliver syg af en infektion, kan det i de fleste situationer være svært at bevise, om der er tale om en arbejdsbetinget smitte. Følges de vejledninger, der er udarbejdet i Infektionshygiejnisk håndbog - Indholdsfortegnelse – specielt Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale (infektionshygiejnisk vejledning) og Håndhygiejne for sundhedspersonale– er risikoen for smitte meget lille.
Det sker imidlertid, og ikke så sjældent, at en patient med en smitsom sygdom er indlagt, undersøgt, behandlet og plejet i kortere eller længere tid, inden diagnosen stilles og de supplerende retningslinjer kan følges. I disse tilfælde er det vigtigt, at personalet registreres, så man senere kan finde frem til dem, hvis der bliver tale om en anmeldelse for en arbejdsbetinget smitte.
Hvis sundhedspersonale, der har undersøgt, behandlet og passet en patient (direkte kontakt eller dråbesmitte) og ikke har fulgt de Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale (infektionshygiejnisk vejledning) efterfølgende udvikler symptomer forårsaget af infektion, skal de registreres.
Det kan eksempelvis dreje sig om:
Lungetuberkulose.
Udsættelse for blod og vævsvæske.
Udsættelse for MRSA.
Afsnittet skal registrere navn og cpr-nr. på udsat personale og dato/periode for, hvornår vedkommende har været eksponeret. Center, klinik og afsnitsnr. Skal også fremgå af listen.
Desuden noteres navn og cpr-nr. på smittekilden (patienten).
Listen opbevares i afsnittet registreret under det pågældende center i henhold til Arbejdsmiljøenhedens interne procedurer.
Center- og klinikledelser er ansvarlige for, at sundehedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede for, at vejledningen kan følges.
Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge vejledningen