Opkvalificering af masteruddannede kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere til kandidatniveau i Hjertecentret

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Denne vejledning har til formål at tydeliggøre centrets politik vedrørende opkvalificering af masteruddannede kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere samt kompetenceudvikling af kandidatuddannede kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og ledere i Hjertecentret.

Tilbage til top

Definitioner

Ikke relevant.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Opkvalificering af masteruddannede kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere til kandidatniveau mhp. yderligere akademiske kvalifikationer til brug i stillingen som klinisk sygeplejespecialist / klinisk underviser eller som kvalificering til ph.d.-studie.

I Hjertecentret er der kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere, som er uddannet på masterniveau. Disse kan opkvalificeres til kandidatniveau, hvis det vurderes nødvendigt. Dette gøres ved et kvalifikationssår. Dette år kan forløbe fx over 1 år eller 2 år halv tid.
OBS: Hvis tilknytning til et universitet, kan de stille krav om 1 år.

Sygeplejersker med videreuddannelse på masterniveau (60 ECTS) kan opnå yderligere 60 ECTS-point ved et kvalifikationssår.

Dette kan foregå ved ex afvikling af kurser på kandidatniveau, særlige forskningsmæssige opgaver i klinisk praksis og udgivelse af peer reviewed artikler i videnskabelige tidsskrifter.

Stillingtagen til meritering til indskrivning på ph.d.-studie (120 ECTS-point påkrævet) foretages i hvert enkelt tilfælde af forskerskolelederen på baggrund af indsendt CV med dertilhørende eksamensbeviser.

Man kan med fordel sigte mod KU´s kriterier, da det er på KU, vi kan indskrive til ph.d. med hovedvejleder. Herudover er det værd at overveje, at indskrivning med hovedvejleder fra Rigshospitalet er et krav, hvis der senere skal søges om midler fra Rigshospitalet til ph.d.-uddannelse. Det er Rigshospitalets strategi og holdning, at vi knyttes tættest til KU.

 

Indhold hvis målet er ph.d.:

KU:

Er bløde i formuleringen. Det er en samlet vurdering af CV´et. Det kunne være 30 ECTS-point og en videnskabelig artikel. De tilbyder en individuel vurdering af cv´et up front forud for ph.d.-indskrivning.

 

Aalborg:

1. Den studerende indgår i et samarbejde med en kvalificeret vejleder (lektor/professor), som typisk vil skulle fungere som hovedvejleder i et efterfølgende ph.d.-forløb.

2. Før semesterstart udarbejdes i samarbejde med vejleder en plan for forløbet. Planen, der afhængig af universitet evt. skal godkendes af forskerskolelederen, skal indeholde:

  • en plan for et individuelt kursusforløb på kandidatniveau, hvor den studerende tilegner sig de manglende kvalifikationer. Det vil typisk dreje sig om ’Videnskabelig metode og formidling’, ’Statistisk analyse og design af forsøg’, samt valgfrit tema rettet mod den problemstilling, der forventes arbejdet med i projektbeskrivelsen. ’Litteratursøgning og kritisk læsning’ kan også være aktuelt. I Aalborg er kravet til kurser 15 ECTS-point.
  • evt. en synopsis for (ph.d.-) projektbeskrivelse på max to normalsider
  • en plan for vidensformidling (fx videnskabelig konference eller undervisning)
  • der kan indgå et studierelevant ophold ved anden forskningsinstitution i perioden.

3. I løbet af de to semestre udfærdiges ph.d.- studieplanen. Ph.d.-studieplanen skal dokumentere evnen til at:

  • identificere og argumentere for en sundhedsvidenskabelig problemstilling, der forventes arbejdet med i et efterfølgende ph.d.-projekt. Redegørelsen skal understøtte problemstillingen med relevante referencer
  • foretage en fokuseret, systematisk litteratursøgning og på en struktureret måde præsentere og forholde sig til eksisterende videnskabelig viden på området
  • argumentere relevant for en afgrænset problemformulering og/eller hypotese til videre undersøgelse
  • beskrive og begrunde hvilken metode, der vil være relevant at bruge til at undersøge problemstillingen og/eller afprøve hypoteserne
  • redegøre for hvilket datamateriale og eventuel teori, der vurderes relevant at inddrage i projektet, samt præcisere fremgangsmåde ved dataindsamling, den praktiske gennemførelse og plan for analyse af de indsamlede data
  • forholde sig til etiske aspekter, der knytter sig til gennemførelse af undersøgelsen
  • udarbejde en tidsplan i Gantt-skema for, hvordan undersøgelsen tænkes gennemført
  • reflektere over den praktiske gennemførsel af projektet, herunder redegøre for ressourcebehov og potentielle samarbejdspartnere
  • perspektivere undersøgelsens betydning for klinisk praksis

4. Forløbet afsluttes senest tre måneder efter udgangen af 2. semester med et forsvar af ph.d.-studieplanen med censur, hvor den studerende demonstrerer at have opnået niveau svarende til kandidatniveau. På baggrund heraf udfærdiger vejleder en skriftlig udtalelse af forløbet.

 

SDU:

Kræver 60 ECTS-point ovenpå en master.

 

For de som ønsker at kvalificere sig på kandidatniveau, men ikke ønsker at kvalificere sig til ph.d.-forløb:

Der tages kurser på kandidatniveau svarende til 30 ECTS-point. Der udarbejdes et mindre forskningsprojekt med vejledning fra en relevant seniorforsker, som udmunder i et førsteforfatterskab.

 

Sygeplejersker med kandidatuddannelsen cand.cur. kan styrke deres viden med enkeltfag inden for fx statistik, metodelære eller andet. Enkeltfag kan læses på fx KU.

 

Sygeplejersker med kandidatuddannelse fx cand. scient. san kan styrke deres viden med enkeltfag inden for sygeplejens teorier og metoder. Enkeltfag kan læses på fx SDU eller AU:

https://www.sdu.dk/da/uddannelse/efter_videreuddannelse/tompladsordningen/sund

https://health.au.dk/uddannelse/efter-og-videreuddannelse/tompladsordning/

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ledelsen har ansvar for implementering af denne VIP.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ikke relevant.

Tilbage til top

Bilag

Ikke relevant.

Tilbage til top