Udadreagerende og truende patienter på Ø34

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen for denne instruks er alt personale på Ø34.

Instruksen beskriver hvilke muligheder vi som personale har for at imødegå og håndterer situationer hvor en patient eller dennes pårørende skaber utryghed via trusler eller udadreagerende adfærd.

Instruksen er delt i op to del, som beskriver handlemuligheder i hhv. de situationer hvor der er potentiale for en utryg adfærd og de akut opstået situation.
 

Tilbage til top

Definitioner

Udadreagerende adfærd: 

Trusler: 

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Situationer med potentiale for trusler eller udadreagerende adfærd hos patienter

Fokus i situationer hvor der modtages en patient, både ambulant og til indlæggelse, er på sikkerhed for både patienter og personale.

Patienten

Når en patient optræder truende eller udadreagerende er det ofte med baggrund i nedsat mental kapacitet fx pga. stress, alder eller sygdom.

Det kan medføre, at patienten oplever situationen væsentlig anderledes end personalet, f.eks. pga.:

  • Sanseindtryk og forståelse kan være anderledelse
  • Der kan være nedsat opmærksomhedsevne
  • Evnen til at planlægge og strukturere kan være nedsat
  • Evnen til at forbinde årsag og virkning kan være nedsat
  • Der kan være langsom og rigid tænkning
  • Der kan være dårlig impulskontrol og affektregulering
  • Der kan være nedsat sociale kompetencer og empati
  • Der kan være stor stressfølsomhed

 

Det er vigtigt at huske på, at når en patient er opkørt på den ene eller anden måde, så er patienten ikke i en læringssituation. Det betyder, at det ikke kan forventes, at patienten fuldt ud forstår konsekvenserne af sine handlinger.

 

Personales samarbejde og koordinering

Hvis et personale på Ø34 vurderer en patient til at kunne skabe utryghed på afdelingen, så er det vigtigt, at dette meldes ud, som minimum skal ansvarshavende sygeplejerske og vagthavende øjenlæge koordinere planen fremadrettet.
Det er vigtigt, at følgende konfereres og handles på:

  • Hvilke konkrete handlinger fra patientens side kan true trygheden?
  • Kan den øjenfaglige behandling udskydes til patienten er mere rolig?
  • Hvilke tiltag skal udføres for at bibeholde trygheden, fx:
    • altid to personale i patients nærhed?
    • skal patienten skærmes på en stue?
    • skal patienten indlægges på anden afdeling?
    • ved indlæggelser: skal der kaldes ekstra ind til aften/ nattevagten:
      • Det akutte fastvagtportørkorps på Glostrup kan kontaktes på nummer 3-4934
      • Plejepersonale fra Ø34 – faste og vikarer
      • Skal vagthavende øjenlæge til nød blive fysisk på Ø34 natten over

 

 

I den akut opstået situation

Baggrunden for den akut opstået situation er Instruksen Rigshospitalets procedure ved vold og trusler (https://intranet.regionh.dk/rh/personale/arbejdsmilj%C3%B8-og-trivsel/vold-og-trusler/Documents/instruks-trusler-vold_2020.pdf)

 

Tilkald hjælp – Glostrup

  • Ring til portørerne på Glostrup på 39002
  • Ring til politiet på tlf. 112, hvis I oplever:
    • Grænseoverskridende adfærd som varer ved, fx verbale skældsord, nedsættende eller krænkende ytringer rettet mod enkelte personer eller en gruppe af personer
    • Støjende adfærd, fx højtråbende, generende adfærd for patienter/pårørende/ansatte
    • At en medarbejder føler sig utryg
    • At personer udviser mistænkelig adfærd
    • Overgreb, fx slag, spark og bid, hvor nogen lider fysisk overlast
    • Risiko for brug af fysisk vold
    • At der bliver fremsat trusler om anvendelse af øjeblikkelig vold
    • At de implicerede nægter at imødekomme ordrer fra personalet, fx om at forlade området
    • Igangværende hærværk, tyveri eller indbrudsforsøg
    • Våbenbesiddelse

Oplys om afsnit, evt. stuenummer, årsag og antal implicerede

Begræns og beskyt

  • Bring den truede eller voldsramte medarbejder til et sikkert sted
  • Hvis medarbejderen har lidt fysisk overlast, skal han eller hun følges til Akutklinikken (Glostrup) til behandling
  • Medarbejderens behandling skal dokumenteres i Sundhedsplatformen som enhver anden patient

 

Gode råd hvis en patient eller pårørende er truende

  1. Optræd roligt og med tydeligt kropssprog
  2. Lyt og vær opmærksom
  3. Vær aktiv – tag initiativ
  4. Forklar tydeligt, hvad der skal ske, hvad der er muligt og ikke er muligt
  5. Brug et enkelt sprog. Vær konkret
  6. Vær ikke dominerende eller underkastende
  7. Find og hold en passende afstand
  8. Overvej, hvordan du kan hjælpe patienten eller den pårørende til at genvinde sin selvkontrol
  9. Giv dig god tid, spil ikke Tarzan
  10. Kontakt eventuelt Krisepsykologisk Klinik for rådgivning af patienter og pårørende i krise

 

Procedure efter episoden

Beslutninger om den truende eller voldelige patient
Den ansvarlige leder eller ansvarshavende skal træffe beslutning om, hvad der skal ske med den voldelige eller truende person. Skal patienten fx isoleres eller visiteres til et andet hospital? Patienter må kun afvises eller visiteres til andre hospitaler, hvis en lægefaglig vurdering viser, at der ikke er behov for akut behandling. Hvis patienten forsat skal være indlagt, skal der sammen med politiet lægges en plan for sikkerheden under indlæggelsen. Det vil ofte betyde, at politiet skal opholde sig i nærheden.

Orientering videre i systemet
Vær opmærksom på at orientere øvrigt personale om patientens adfærd til både kliniske og tværgående afdelinger.

Dokumentér episoderne
Episoder skal dokumenteres i Sundhedsplatformen, hvis patientens voldelige adfærd kan have forbindelse til patientens sygdomsforløb eller have betydning for behandling, pleje og medicineringen af patienten eller føre til afbrydelse af undersøgelse eller behandling.

Eksempel på formulering: N.N. har på grund af xxx (utilsigtet medicinpåvirkning/sygdomsudløst abnorm adfærd eller lignende) været til fare for sig selv eller andre, hvilket man ikke kan udelukke igen vil kunne ske, hvorfor der selvsagt må være øget opmærksomhed på dette fremover.

Tag hånd om den truede eller voldsramte medarbejder
Den følelsesmæssige reaktion efter en episode med en voldelig eller truende patient eller pårørende skal kun sjældent håndteres af en psykolog. De fleste gange er der tale om en ganske naturlig reaktion, der først og fremmest kræver omsorg og støtte fra lederen og kollegerne.

Psykisk førstehjælp

  • Lad ikke den voldsramte være alene
  • Skab ro og tryghed. Vis at du er der, men giv plads til den voldsramte
  • Lad den voldsramte fortælle, hvad der er sket (igen og igen) – lyt!
  • Undgå at bagatellisere den voldsramtes oplevelse
  • Undgå at kritisere den voldsramtes handlinger
  • Hjælp eventuelt med at kontakte familie og pårørende
  • Følg eventuelt den voldsramte hjem
  • Sørg for, at den voldsramte ikke er alene det første døgn

Defusing

 Som en del af den psykiske førstehjælp kan det være nødvendigt at gennemføre en defusing med dem, der har været involveret i den traumatiske hændelse. Defusing giver de involverede medarbejdere mulighed for at dele tanker, oplevelser og indtryk så de kan danne sig et fælles overblik over den traumatiserende episode og at sikre, at de ansatte ikke forlader arbejdspladsen med en række uafklarede oplevelser.

Roller og opgaver
Lederen eller den ansvarlige sundhedspersons opgaver

  • Beslutte om medarbejderen skal sendes hjem, om der skal tilkaldes vikar og træffe andre ledelsesmæssige beslutninger
  • Holde samtale med den berørte medarbejder dagen efter episoden blandt andet for at drøfte, om der er behov for psykologbistand
  • Overveje om der er behov for psykologisk debriefing ved Afdeling for Krisepsykologi eller centrets egne psykologer
  • Sikre en god og tryg tilbagevenden til arbejdet for medarbejderen efter en eventuel sygemelding
  • Anmelde episoden til politiet

 

Kollegaens opgaver

  • Underrette ledelsen, hvis medarbejderen ikke selv har gjort det. Hvis den daglige leder ikke kan underrettes, orienteres afdelingens ansvarshavende medarbejder, som er ansvarlig for at træffe de ledelsesmæssige beslutninger, der ikke kan vente
  • Udvise kollegial omsorg og støtte og eventuelt yde psykisk førstehjælp
  • Underrette ledelsen. I mange situationer kan det være en kollega, der gør dette
  • Eventuelt henvende sig til Krisepsykologisk Enhed eller centrets psykologer for psykologbistand
  • Overveje om episoden skal politianmeldes
  • Udfyld skema til Intern registrering af vold og trusler

Tag hånd om hele arbejdspladsen
 Lederens opgaver

  • Mødes med alle medarbejdere i afdelingen om episoden og tage hånd om eventuelle psykologiske reaktioner
  • Vurdere om episoden giver anledning til forebyggende foranstaltninger, sikkerhedsmæssige tiltag, personalemæssige justeringer eller lignende

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

https://intranet.regionh.dk/rh/personale/arbejdsmilj%C3%B8-og-trivsel/vold-og-trusler/Documents/instruks-trusler-vold_2020.pd

Tilbage til top

Bilag