Kirurgisk retina team, forundersøgelse til ambulante makulær kirurgi

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Beskrive krav til forundersøgelse af patienter, som skrives op til ambulant makulær kirurgi.

Gældende for læger i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet. 

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Hvilke patienter:

Patienter med generende symptomer fra epiretinal fibrose og makula hul kan med fordel opereres i lokalbedøvelse som ambulant kirurgi. Patienterne skal være selvhjulpne og indstillet på lokalbedøvelse. Patienter med andre diagnoser skal ikke skrives op til ambulant makulær kirurgi.

Krav til forundersøgelse:

Der skal foreligge en anamnese, hvoraf det fremgår at patienten er relevant generet. Desuden skal evt. allergier, væsentlige almensygdomme og medicinstatus være noteret.
Der skal foreligge en måling af puls og blodtryk.
Øjenundersøgelsen skal omfatte begge øjne. Man skal sikre sig at kammerdybden er tilstrækkelig til at der kan anvendes gas/luft, samt om linsen er tilstrækkelig klar. Der skal laves kontaktglasundersøgelse af det øje der skal opereres, hvor man konstaterer om der er perifere rifter eller degenerationer.
Der skal foreligge en OCT, som er mindre end 3 måneder gammel..
Såfremt der er tvivl om patienten er relevant generet, eller der foreligger snævret kammer, operationshindrende katarakt, perifere retinale problemer eller andre tvivlstilfælde problemer skal VR kirurg kontaktes.
Patienten skal informeres om sygdommens natur, herunder at det kun er det centrale syn der er truet. Der skal informeres om det planlagte indgreb og dets komplikationer, herunder amotio og kataraktudvikling. Der skal indhentes samtykke til operation. Den givne information samt patientens samtykke skal dokumenteres i journalen.
Ved forundersøgelsen skal patienten have recept på

  • øjendråber Spersadex x 4 og Cosopt x 2. Cosopt stoppes efter dråben mandag morgen.
  • tablet Ibuprofen 400 mg, 30 stk.  

Intern henvisning og recept:

Ønsker patienten operation skal der skrives intern henvisning, og patienten bookes derefter så vidt muligt samme dag af ØD personale til operation en torsdag med efterfølgende kontrol den følgende tirsdag.

 
Ugekontrollen:

Patienterne kommer til kontrol om tirsdagen. De har fået besked på at stoppe de tryknedsættende dråber om mandage. Der laves en alm. postoperativ øjenundersøgelse.
Graden af gasfylde noteres: Når patienten kikker lige frem noteres om man kan se gasinterfacet og i givet fald hvor det står i forhold til pupillen (for eksempel 50% betyder at underkanten står midt i pupilfeltet). Kan man ikke se gasinterfacet når patienten kikker lige frem undersøges ved blik ekstremt nedad.
Nethinden under gasinterfacet inspiceres. Indirekte binokulær oftalmoskopi (IBO) kan være det bedste instrument til at se nethinden i et gasfyldt øje.
Er patienten ikke catararaktopereret skrives intern henvisning til katarakt forundersøgelse. Hvis patienten er cataractopereret kan den i regelen afsluttes til egen øjenlæge.

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæge, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlig for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, er ansvarlig for at kende og følge instruksen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag