RØDT forløb

Patienter i livsfare, patienter der tvangsindlægges på fare-indikation, retspsykiatriske patienter, patienter med meget alvorlig psykiatrisk og/eller somatisk helbredsforstyrrelse, patienter der vurderes at kunne være stærkt udadreagerende.

ORANGE forløb

Patienter med sandsynlig risiko for skade på sig selv eller andre, patienter, der tvangsindlægges på behandlingsindikation, patienter med alvorlig psykiatrisk og/eller somatisk helbredsforstyrrelse.

GULT forløb

Patienter der udviser moderat fare for sig selv eller andre, patienter der er psykiatrisk og/eller somatisk påvirket.

GRØNT forløb

Patienter der ikke udviser fare for sig selv eller andre, patienter med kendt psykiatrisk patientforløb, der muligvis har et hastende problem, patienter der allerede har tilbud om opfølgning, patienter med ingen/få somatiske problemstillinger.

BLÅT forløb

Patienter der ikke udviser fare for sig selv eller andre, patienter der ikke er akut oprevet eller ikke fremviser adfærdsmæssige forstyrrelser, patienter med ingen/få psykiatriske symptomer, patienter der ikke frembyder somatiske symptomer.