Debriefing, psykologisk

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

  • Formålet er at forebygge personalets efterreaktioner på voldsomme episoder.
  • At reducere risikoen for arbejdsrelateret stress og udbrændthed.
  • Give information om forventelige krisereaktioner og mulige opfølgende tilbud ved behov.
  • Styrke det psykiske arbejdsmiljø, så alle de involverede har en samlet viden om hændelsesforløbet, herunder undgå mytedannelse.
  • Understøtte arbejdsgruppens samlede indsats i situationen med henblik på fælles læring.
  • At opsamle erfaringer, der kan bruges forebyggende.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt personale på Psykiatrisk Center Amager

Tilbage til top

Definitioner

Debriefing er en kriseinterventionsindsats i forbindelse med særlig voldsomme episoder.


Debriefing er en organiseret støttesamtale med de medarbejdere, som har været involveret i en voldsom episode.  Den indebærer en systematisk gennemgang af hændelse og af hver enkelt medarbejders reaktioner, samt gruppens samlede indsats i situationen.

Samtalen varer ca. 1½ time under psykologfaglig ledelse. Første del adresserer reaktioner hos de enkelte deltagere, anden del adresserer gruppens samlede indsats mhbl. erfaringsdannelse og læring.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Hvornår

  • Debriefing forudsætter, at der har været iværksat og gennemført defusing på afsnittet forinden (jf. vejledning ” Defusing efter belastende episode”)
  • Debriefing bør finde sted hurtigst muligt efter episoden, dog tidligst dagen efter og som udgangspunkt senest indenfor en uge.
  • Debriefing er relevant at igangsætte ved følgende hændelser selvmord/selvmordsforsøg eller opkørte situationer, der inkluderer psykisk vold (f.eks. dødstrusler) og/eller fysisk vold (f.eks. slag, overfald, spark, forsøg på seksuelle krænkelser. Ulykker, dødsfald/livstruende akut opstået somatisk sygdom)
  • Vær især opmærksom på de ikke-synlige elementer i ovenstående hændelser, f.eks. oplevelse af egen eller andre kollegaers afmagt i den givne situation, herunder at være vidne til andre kollegaers afmagt eller traumatisering.
  • Det er tilstrækkeligt, at få blandt de medarbejdere, som har været involveret, har haft denne oplevelse for at igangsætte debriefing.

 

Hvem

  • Debriefing varetages af et to erfarne psykologer med det faglige ansvar placeret hos chefpsykolog.
  • Som udgangspunkt bør debriefing ikke varetages af afsnitspsykologen, da denne kan være for emotionelt engageret i sagen og  det pågældende personale. Der kan dog være undtagelser til dette.

 

Hvordan

  • Samtalen har til hensigt i fællesskab at udforske de indtryk, tanker og oplevelser personalet sammen har været igennem under den voldelige episode.
  • Det er ligeledes hensigten at forberede deltagerne på de mulige faser som kan følge, herunder mulige krisereaktioner og håndtering af disse.
  • Stimulere til øget følelse af kontrol gennem normalisering af egne og andres handlinger i situationen.
  • Stimulere gruppesammenhold og fælles forståelse af hændelsesforløbet.
  • Der kigges systematisk på arbejdsgruppen/ teamets indsats med henblik på læring.
  • Debriefing må så vidt muligt kunne foregå uden for afsnittet og uden afbrydelser.
  • Fortrolighed, respekt for hinanden samt tavshedspligt understreges, således at enkeltes udsagn ikke bliver refereret andetsteds.

Ved behov for individuel opfølgning er det afsnitsledelsen, som kan henvise til  Falck Healthcare.

 

Faktarunden for hver enkelt:

  • Beskriv hændelsen konkret, faktuelt og detaljeret
  • Hvad skete der egentligt?
  • Hvad gjorde du efter?
  • ”Lige for at opsummere, så er det jeg hører at…” ”Er der mere du vil tilføje?”

Indtryksrunden:

  • Hvad oplevede du?
  • Hvilke indtryk fik du?
  • Er der nogle tanker som du gjorde dig? – Prøv at fortæl om der var nogle centrale indtryk eller oplevelser under hændelsen.

Reaktionsfasen

  • Hvad med da du gik hjem? Hvordan var det at komme på arbejde igen?

 Informations/afslutningsrunden:

  • Opsummere forløbet.
  • Normaliser efterreaktioner – oplys om dem, tal med andre om det
    • Kommentering af ligheder og erfaring og reaktioner
    • Info om forventede reaktioner
    • Råd om håndteringsstrategier

 

Det kollegiale samarbejde i situationen

Kollegial erfaringsopsamling/ læring,- skabe et trygt rum til at have udvekslinger om den samlede indsats.

  • Åben runde:
  • Hvad er I lykkedes godt med under de omstændigheder der var i situationen?
  • Var der noget I kunne have gjort anerledes?
  • Hvilke initiativer blev taget i situationen, siden I klarede det godt?
  • Var der noget særligt hjælpsom en kollega gjorde du vil fremhæve?
  • Var der noget du godt kunne have brugt hjælp til?
  • Hvad er I blevet klogere på?
  • Hvad havde I lavet af aftaler før vi gik ind i situationen? Var der behov for at ændre dem,- hvordan blev det kommunikeret?

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen retter henvendelse til chefpsykolog, der koordinerer planlægningen af debriefingen.

Der gives en kort redegørelse for hændelsen samt overblik over antal personale, der forventes at deltage. Afsnitsledelsen er ansvarlig for at sikre at det involverede personale, inkl. læger, tidsmæssigt gives mulighed for at prioritere at være til stede til debriefing.

Afsnitsledelsen sørger for at indkalde personale til det aftalte tidspunkt.

Psykologerne, der leder debriefingen har  erfaring med debriefing, gruppeprocesser samt stress- og krisereaktioner.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Relevant faglig litteratur:

Arbejdstilsynet (1998): Psykisk arbejdsmiljø

Dyregrov A. (1994): Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk forlag

Dyregrov A: (2002): Psykologisk Debriefing Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. Dansk Psykologisk Forlag.

Bang, S. (2004): Rørt, ramt og rystet.

Dyregrov, A. (2002): Psykologisk Debriefing: Hvordan lede gruppeprocesser efter kritiske hændelser.

Bang, S. (2004): Rørt, ramt og rystet.

Isdal, P. (2018): Medfølelsens pris – Når professionelle hjælpere har brug for hjælp. Akademisk Forlag.

Høgsted, R. (2018): ”Grundbog i belastningspsykologi- forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde”

RHP: Guide til håndtering af psykisk førstehjælp. 2020

RHP, VIP: Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden

RHP, VIP: Tjekliste i forbindelse med voldsomme episoder: Lokal beredskabsplan for PC Amager

Tilbage til top

Bilag