Alle medarbejdere med patientkontakt på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.
Vejledningen skal hjælpe til at sikre individuelt tilpasset håndtering af børn som er pårørende til patienter med psykisk sygdom. Vejledningen gælder ved alle behandlingsforløb.
Vejledningen omfatter patienter med pårørende børn, herunder hjemmeboende og udeboende børn og unge i alderen 0-17 år, som har kontakt med patienten.
Børn som er pårørende :
Børn er egne børn og mindreårige søskende, uanset bopæl, samt plejebørn eller samlevers børn, der bor i patientens hjem, samt børn, som patienten i øvrigt er i kontakt med. Alle pårørende børn og unge vil i vejledningen være omtalt som børn og unge.
Familiesamtale:
Familiesamtalen er en samtale med patient, børn og eventuelt andre pårørende. Familiesamtalen kan også være en samtale med patient og pårørende med fokus på børnene, selvom børnene ikke deltager.
Familiesamtalerne har ikke til formål at være familiebehandling eller anden terapeutisk behandling. Samtalerne er en pårørendesamtale rettet mod børnene, hvor indholdet er gensidig information, afdækning af behov og har støttende karakter.
Nøgleperson:
Medarbejder på afsnittet/ambulatoriet der er særligt uddannet til at tale med børn og familier om psykisk sygdom.
Ved den første samtale med patienten bør medarbejderen komme ind på følgende emner:
Se også vejledning om Børn som pårørende af patienter med psykisk sygdom.
Før familiesamtalen anbefales det, at der afholdes en forsamtale, hvor familiesamtalen forberedes. I forsamtalen kan man få mere information om barnet, familien og dennes dagligdag, om/hvordan der er blevet talt om den psykiske sygdom samt afklare forventninger til, hvad der kan siges til en familiesamtale. Deltagerne i forsamtalen er patienten, eventuelle andre pårørende og den eller de medarbejdere, herunder nøglepersonen, der deltager i familiesamtalen.
Forsamtalen kan afholdes pr. telefon, hvis det ikke er muligt at holde forsamtalen ved fremmøde.
Det er hensigtsmæssigt, at der deltager to medarbejdere til samtalen, da det kan være udfordrende at have professionel opmærksomhed på såvel patienten som et eller flere børn med forskellilge behov, samt avt. andre pårørende. Medarbejderdeltagerne i samtalen bør være patientens kontaktperson/behandler og en nøgleperson for børn som pårørende.
Såfremt det kun er muligt at afholde familiesamtalen med deltagelse af én medarbejder, bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre familiesamtalen.
Samtalen bør foregå et uforstyrret sted i afsnittet eller i hjemmet. Der skal afsættes god tid - gerne en time.
Det kan være en god ide, hvis medarbejderne tilbyder at vise barnet/familien rundt på afsnittet/ambulante enhed. At få sat billeder på hvor forælderen får behandling, kan hjælpe barnet med at få afmystificeret forældrens indlæggelse og behandling.
Der bør være saftevand, te og kaffe til samtalen, samt visuelle materialer som tavle eller lignende. Der bør derudover være noget alderssvarende legetøj, tegneting og andet til barnet.
Følgende punkter er vigtige at holde sig for øje, når der afholdes familiesamtale:
Samtalen indledes med det aktuelle, om dagligdagen og hvordan den opleves for familien. Hvis patienten er indlagt fortælles der om hverdagen på afsnittet eksempelvis hvilke aktiviteter der er, hvad man får at spise, hvor man sover osv. Patienten inddrages så meget som muligt, så det er patienten selv, der fortæller om sygdommen, afsnittet, behandlingen osv.
Tal med familien om, hvordan de håndterer deres aktuelle situation. Undersøg hvilke forklaringer, der er givet til børnene, og supler undervejs med det du ved om patientens sygdomsforløb, og hvordan det er kommet til udtryk.
Spørg ind til, hvordan børnene har det i forhold til patienten, og giv mulighed for, at børnene kan lufte følelser – f.eks. skyldfølelse, loyalitet, sorg, vrede, ensomhed.
Brug gerne generaliseringer og normaliseringer ved at fortælle om andre børn i lignende situationer og gør det, så der er plads til forskellighed. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle oplever den samme psykiske sygdom på samme måde.
Eksempelvis: "I sidste uge talte jeg med en anden dreng, som også er 9 år. han havde tænkt over, om hans far ville blive rask igen, og om sygdommen smittede. Har du også tænkt på det?" Vær opmærksom på, at det eksempel der gives, er tilpasset barnets alder og behov.
Drøft desuden familiens netværk, både privat og professionelt netværk, og eventuelle behov for støtte. Spørg gerne ind til, om skolen er orienteret om situationen, og om barnet ønsker, at for eksempel klasselæreren skal orienteres. Ofte er det tryghed for barnet at vide, at der er andre voksne i barnets hverdagsliv, som ved, hvad der fylder i familien.
Børn har ofte de samme spørgsmål som voksne pårørende, men for mange børn kan det være svært at formulere spørgsmålene. Derfor skal vi hjælpe dem ved selv at stille spørgsmålene. Det er ikke nok at stille spørgsmålet: "Har du nogle spørgsmål?".
Efter samtalen drøftes informationer og indtryk fra samtalen. Det afklares hvilke oplysninger, der skal bringes videre i behandlingsteamet og eventuelt andre parter.
Samtalen og hvilke temaer, der blev bragt op samt eventuelle aftaler til opfølgning, dokumenteres i patientjournalen, herunder i børneskemaet.
Henvisninger og links
Relevante hjemmesider
Ekstern litteratur på området:
Bilag 1: Familiesamtale til familier med børn – et tilbud til voksne, der er indlagt eller i ambulant behandling
Pjece vedr. familiesamtale2014.pdf
Pjecen kan også bestilles i Trykportalen.