Faldscreening af alle patienter med faldrisiko

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Forebygge fald ved at iværksætte tværfaglig udredning og plan for faldforebyggelse for patienter indlagt i alle psykiatriske afsnit herunder ældrepsykiatrisk afsnit, der vurderes at være i risiko for at falde. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt klinisk personale i Region Hovedstadens Psykiatri der behandler patienter med faldrisiko i alle psykiatriske afsnit herunder ældrepsykiatrisk afsnit.

Tilbage til top

Definitioner

Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et andet lavere niveau (Sundhedsstyrelsen, 2006).

  1. Fald kan opdeles i: Snublefald og andre hændelige uheld:

Oplagte (uundgåelige) snublefald hos i øvrigt raske ældre mennesker skal som hovedregel ikke udredes, da årsagen kan tilskrives en ydre faktor. Drejer det sig om gentagne tilfælde af snublen,

må man dog mistænke bagvedliggende årsag, og udredning foretages.

  1. Uforklarede fald med og uden svimmelhed:

Hvis årsagen til faldet ud fra anamnesen ikke kan forklares af en ydre faktor, er der behov for en nærmere udredning, idet mange indre faktorer kan behandles eller modificeres.

  1. Fald med bevidsthedstab:

Fald med bevidsthedstab bør altid udredes.

Faldscreening:

En systematisk undersøgelse, som har til formål at identificere patienter, der er i risiko for at falde.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Faldscreening:

Som supplement til funktionsvurderingen og faldscreening i den indledende sygeplejevurdering udføres der på alle patienter i ældrepsykiatriske afsnit screening for faldrisiko ved følgende tests:

Tests kan udføres af alle faggrupper.

Faldscreening dokumenteres i vurderingsskemaet "IP - svimmelhed og fald" (i installationspræferencelisten) eller i et vurderingsskemanotat. Vurderingsskemaerne kan lægges som foretrukne.

Er patienten vurderet i faldrisiko, popper en gul bjælke op i Resumé, hvis det er dokumenteret under funktionsevnevurdering eller i vurderingsskemaet ”generiske screeninger”, feltet ”risikofaktorer for fald”. Se desuden bilag 6.

Der er 5 trin i faldscreening:

  1. På baggrund af den indledende funktionsvurdering, faldscreening, de 2 tests og objektiv undersøgelse ved indlæggelsen tages stilling til, om patienten er faldtruet.
  2. Er patienten faldtruet skal patienten have tilsyn af relevant faggruppe, som tilrettelægger et udrednings- og behandlingsprogram.
  3. Herudover skal der tages stilling til udarbejdelse af et træningsprogram. Træningsprogram kan udarbejdes af fysio- eller ergoterapeut.
  4. Der skal ved udarbejdelsen tages stilling til hjælpemidler, og hvordan patienten støttes til at udføre træningsprogrammet.
  5. For yderligere udredning af faldrisiko kan elementer fra Senior Fitness test anvendes , f. eks. TUG.

Plan for faldforebyggelse:

For patienter i faldrisiko oprettes en tværfaglig plan for faldforebyggelse i Patientplaner.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektionen er ansvarlig for distribution af vejledningen til alle relevante afdelinger
  • Afsnitsledelsen har ansvaret for, at de nødvendige hjælpemidler er til stede, og at vejledningen implementeres 
  • Personale, der behandler patienter i ældrepsykiatriske afsnit, er ansvarlige for at kende og anvende vejledningen.

Omfang og gyldighedsområde:

Vejledningen omfatter alle indlagte patienter med faldrisiko i alle psykiatriske afsnit herunder ældrepsykiatriske afsnit.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag