Venøse bensår opstår hos patienter, hvor venepumpen ikke er i stand til at sænke trykket i venerne effektivt. Den venøse dysfunktion opstår pga. klapinsufficiens og/eller okklusion af venerne og deraf følgende refluks eller ophørt funktion i venerne.
Klapinsufficiens kan opstå i en eller flere af underekstremiteternes overfladiske, dybe eller perforantvener.
Klapinsufficiens opstår som følge af:
- DVT, familiær disposition, overvægt, stående arbejde, hormonel påvirkning, graviditet og iv-misbrug. Okklusion kan opstå i de dybe vener i underekstremiteterne og bækkenet som følge af dyb vene trombose.
- Klapinsufficiens i de overfladiske vener er årsag til dilaterede vener (varicer) og kan føre til at klapperne i perforantvenerne bliver insufficiente. I det dybe venesystem fører klapinsufficiens til et meget højt venetryk.
- Sekundært til lymfødem, traumer, operationer og erysipelas.
Sværhedsgraden af den venøse insufficiens er ikke alene afgørende for om patienten kan udvikle venøse bensår. Derimod kan sværhedsgraden af den venøse insufficiens og tendensen til ødem have betydning for prognosen for heling af venøse bensår.
Kendetegn ved venøse bensår:
- Opstår på underbenene hyppigst placeret i ankelområdet og omkring malleolerne.
- Sårkanterne er ofte uregelmæssige ("landkortagtig").
- Sårstørrelsen kan variere fra "knappenålshoved" store sår til at omfatte hele underbenet.
- Er altid overfladiske, involverer ikke dybereliggende strukturer som muskel, sene og knoglevæv.
- Hyppigt med rødt granulationsvæv og evt. gule fibrinbelægninger.
- Kan være moderat til svært væskende. Er sårsekretet grønlig (mistænk pseudomonas aeruginosa).
- Nekroser kan ses ved infektion.
- Omgivelserne er præget af klinisk inflammation (rødme, varme, ødem) og maceration.
- Eksem (Stasedermatit) – ses som tør eller væskende dermatit.
- Der kan, over tid, ses brunlige pigmentforandringer (Hæmosiderinaflejring).
- Lipodermatosclerose som forårsages af den kronisk inflammation. Huden bliver indureret, fibrøs, af og til i en mere akut form præget af rubor og ømhed (hypodermatit).
- Atrophia blanche kan forekomme ved kroniske sår. Det er avaskulære, hvide områder omgivet af dilaterede kapilærer. Huden er atrofisk og ofte sæde for kroniske smertefulde sår.
- Smerter er relateret til sår og ødem. Intensiteten af smerten er individuel og meget varierende.
Diagnose
Diagnosen stilles på baggrund af ovenstående kliniske kendetegn og patientanamnese, og kan suppleres med følgende kliniske undersøgelser:
Behandling
Kompressionsbehandling: Ifølge National klinisk retningslinje for kronisk ødem anbefales det at behandle patienter med kronisk ødem, herunder venøs insufficiens, med kompressionsbehandling samt efterbehandling med kompressionsstrømper. Internationalt er der ligeledes konsensus for behandling af venøse bensår med kompressionsbehandling. I nogle tilfælde kan patienter med varicer og venøse bensår profitere af venekirurgi kombineret med kompressionsbehandling.
Typer af kompressionsbandager
Elastiske bandager - se vejledningen Kompressionsbandager, anlæggelse af
Uelastiske bandager - se vejledningen Kompressionsbandager, anlæggelse af
Multikomponet bandager - se vejledningen Kompressionsbandager, anlæggelse af
Behandling af omkringliggende hud:
- Der smøres altid dagligt med fugtighedscreme på omkringliggende hud for at forebygge maceration. Hvilket produkt der skal anvendes, afhænger af hvor tør huden er. Jo mere tør, jo højere fedtprocent:
- Gel lotion Liniment: 13-15 % fedt
- Cremer: 20-30 % fedt
- Fedtcremer: 70 % fedt
- Salver og Fedtsalver: ca. 100 % fedt
- Er huden macereret kan den beskyttes mod væske med en barrierecreme eller f.eks. en strømpe ("Zipzok"), som indeholder paraffin og vaseline anvendes max seks uger.
Behandling ved Stasedermatit
Ødemer kan over tid medføre stasedermatit (eksem). Enten et tørt eller et væskende eksem.
Lokalbehandling med steroid creme/salve, eventuelt tilsat et antibakterielt eller antimykotiskt middel. Behandlingen nedtrappes over tid, i takt med effekten. Behandlingen skal være lægeordineret.
For at den lokale steroid behandlingen har effekt, kan det være nødvendigt først at fjerne de tykke hudflager.
- Hudflager smøres med fugtighedscreme med højt fedtindhold eller produkter med keratinolytisk effekt. Efter ca. 10 minutter kan hudflager fjernes med pincet
- Huden vaskes og smøres herefter med lokalsteroid, gerne Gruppe III eller IV.
- Tørt eksem smøres med lokalsteroidsalve
- Væskende eksem smøres med lokalsteroidcreme. Det kan være svært at få cremen til at hænge fast, hvorfor man eventuelt kan smøre cremen på et sårkontaktlag og herefter applicerer sårkontaktlaget på den væskende hud.
- For at udtørre og desinficere den væskende dermatit, kan der suppleres med Kaliumpermanganat 3 % som bade eller omslag. 10 ml kaliumpermanganat 3 % opløses i 1 liter vand. Eller Eddikesur lerjord kutan opløsning 0,05 % (anvendes i ufortyndet form).
Lokal sårbehandling henvises til gældende vejledninger.
Tilbage til top