Konservativ behandling

Ved det akutte stenanfald:

Førstevalg:

NSAID-præparater: Supp. Diclon l00 mg * 2 PN. Morfin er andet valg, supp. i.m. eller i.v. administration må bero på individuelt skøn.

Behandling med alfablokkerer kan eventuelt opstartes, f.eks. Tabl. Alfuzosin 10 mg gange en dagligt indtil sikker stenafgang eller i 2 uger.

Konservativ behandling kan fortsættes, hvis patienten er godt smertedækket, ingen infektion risiko, ingen mistanke om afløbshindring/normal renografi. Der skal planlægges en kontrol CT scanning i løbet af 2-4 uger.

Aflastning:

Behandling af komplicerede stenanfald med mistanke om pyeonefrose skal der straks udføres ultralydscanning og drænage med nefrostomi, samtidig indledes antibiotisk behandling. Pyonefrose er en udvidelse af nyrebækkenet og calyxsystemet, som følge af afløbshindring, hvor urinen er inficeret, som har medført pusdannelse. Diagnosen kan først stilles, når patienten er blevet aflastet.

De kliniske tegn på pyonefrose er feber, svært forhøjet infektiontal, palpationsømhed af nyrelogen og hydronefrose.

Kirurgiske stenfjernelse

Indikation for kirurgisk intervention stilles af bagvagt eller efter konference med stenteam. Se i øvrigt den skematiske fremstilling af behandlingsstrategien for urinvejssten, bilag 1

Vedr. de enkelte behandlingsmodus henvises til særskilte instrukser om ESWL, URS, RIRS, PCNL og ECIRS.

Medicinsk behandling:

Ved mistanke om metabolisk årsag til stendannelse henvises til bilag for metabolisk udredning af stensygdommen, bilag 2

Patienten konfereres med stenteam.

For gravide gælder

 

Ved graviditet kan der ikke rutinemæssigt udføres billeddiagnostik ved hjælp af rtg.

Renografi kan udføres hvis mistanke om obstruerende sten. Indikation for aflastning med enten nefrostomi som første valg, alternativt JJ-kateter er faldende nyrefunktion, stærke smerter eller infektion. UL kan ikke med sikkerhed bruges til diagnostik afklaring. Stenbehandling skal foregå efter forløsning. Der skal bestilles en CT urinveje få uger efter terminsdata. Patienter i behandling med kalium citrat skal pausere med behandlingen, hvis de bliver gravide.

Børn

Urinvejssten skal altid metabolisk udredes.

Det er en specialist opgave som for Region Hovedstaden varetages af Rigshospitalets børnekirurgiske afdeling.

De parekliniske undersøgelser som skal foretages er følgende:

P-Ca 2+, PTH, fosfat, Vit-D, basisk fosfatase, LDH, Hgb, leucocytter med diff tælling, trombocytter, CRP, Na+, K+, Creat, Carb, albumin, SB.

I døgnurinen undersøges følgende: Volumen, calcium, creat, urat, Na+, citrat, protein, oxalat og cystin samt spidsglas til metabolisk screening.