At beskrive sundhedspersoner og øvrige ansatte i Region Hovedstadens ansvar, når de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have brug for særlig støtte, samt at beskrive hvornår og hvordan man underretter kommunen.
Alle ansatte på hospitaler og i Akutberedskabet i Region Hovedstaden som i deres daglige arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år, eller som har kontakt med voksne patienter med børn under 18 år. Vejledningen omfatter alle kliniske og tværgående afdelinger.
Vejledningen gælder både for situationer, hvor barnet/den unge er patient og situationer, hvor barnet er pårørende til en patient. Børn som pårørende skal forstås som alle børn og unge under 18 år, som har kontakt til patienter i Region Hovedstaden. Det kan dreje sig om patientens egne børn uanset bopæl, plejebørn eller samlevers børn samt børn, som patienten i øvrigt er i kontakt med.
Underretning til kommunen: En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. En underretning kan være fra en fagperson eller en privat borger. Det kan også være barnet/den unge eller forældrene, der henvender sig.
Alle borgere har underretningspligt. Som offentligt ansat har man en særlig såkaldt skærpet underretningspligt, som går forud for tavshedspligten, jævnfør servicelovens § 153. Det er denne skærpede underretningspligt, denne vejledning beskriver.
Alle personer, der arbejder i det offentlige, har pligt til at underrette kommunen, hvis de under tjenesten får kendskab til eller grund til at antage
Underretningspligten går forud for tavshedspligten.
Den skærpede underretningspligt gælder både situationer, hvor man har direkte kontakt til et barn eller en ung, og på den baggrund får kendskab til barnets eller den unges forhold, og situationer hvor man gennem kontakt til voksne patienter med børn under 18 år får indirekte kendskab til forholdene i familien. Det kan for eksempel være situationer, hvor man får kendskab til problemer hos forældrene i form af misbrug, psykisk lidelse, nedsat funktionsevne eller sociale problemer eller andet, som kan påvirke deres forældrerolle.
Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt. Enhver er forpligtet til at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung under 18 år, som kan have brug for hjælp. Man kan altså ikke henholde sig til, at man tror eller ved, at andre har underrettet. Der skal altid underrettes ved ny bekymring, uanset om det er gjort tidligere, og uanset om man er bekendt med, at der er en aktiv sag i kommunen. Der skal også underrettes ved uændret eller fortsat bekymring, hvis der tidligere er underrettet, og man ved, at kommunen har vurderet underretningen og ikke har iværksat tilstrækkelig støtte.
En underretning forudsætter ikke ledelsens godkendelse. Der må ikke laves lokale vejledninger, der beskriver, at underretninger kun må sendes med ledelsens godkendelse. Underretningen kan dog med fordel drøftes med kolleger eller med ledelsen, som også kan være medunderskriver.
Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte eller vurdere indholdet af støtten. Denne vurdering foretages af kommunen.
Det er strafbart ikke at overholde sin underretningspligt.
Hvis der er umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed, og/eller der er tale om mistanke om strafferetslige forhold, ex. fysiske eller seksuelle overgreb, hvor der skal tages stilling til politianmeldelse, laves omgående mundtlig (telefonisk) underretning til de sociale myndigheder i barnets bopælskommune i dagtiden. Uden for dagtiden kontaktes den Sociale Døgnvagt via politiet på telefonnummer 114, hvis ikke der er døgnadgang direkte til kommunen. Mundtlig underretning skal altid følges af skriftlig underretning. Ved umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed er forældrenes samtykke ikke påkrævet, og ved mistanke om overgreb fra forældrene, må disse ikke kontaktes (se i øvrigt afsnit 3).
Hvis der ikke er umiddelbar bekymring for barnet eller den unge, skal der underrettes skriftligt.
Der er hos en del sundhedspersoner og andet personale en opfattelse af, at der skal meget alvorlige forhold til, før kommunen skal underrettes, for eksempel at barnet/den unge har været udsat for omsorgssvigt eller fysiske overgreb. Underretningen skal i mange tilfælde blot opfattes som en sikring af, at kommunen får besked om, at en familie måske skal tilbydes særlig støtte. For eksempel vil der ofte efter en konkret vurdering være grundlag for at sende underretning til kommunen, hvis et barn eller en ung diagnosticeres med en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis barnet eller den unge er pårørende til en forælder eller søskende med en alvorlig lidelse, med henblik på at kommunen kan tage stilling til, om familien har behov for vejledning eller støtte. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der skal underrettes, kan der rettes henvendelse til nærmeste leder, de lokale jurister eller socialrådgiveren, hvis afsnittet har en sådan tilknyttet. Kommunen eller Ankestyrelsen kan også være behjælpelige med vejledning.
Loven forudsætter at sundhedspersonen forsøger at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år inden der sendes underretning til kommunen. Hvis sundhedspersonen ikke kan få samtykke, skal underretning alligevel sendes til kommunen, hvis der er kendskab til eller grund til at antage, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte, jævnfør afsnit 1. Skærpet underretningspligt.
Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal begge forældre orienteres om underretningen, med mindre der er tungtvejende årsager til andet, hvilket i så fald skal fremgå af journalnotatet.
Hvis det er muligt, er det mest hensigtsmæssigt at gennemgå underretningen sammen med forældrene, eller at forældrene har læst underretningen igennem, før den sendes. Det skaber de bedste muligheder for konstruktivt samarbejde med familien, både på hospitalet og i kommunen.
Som udgangspunkt skal forældrene have kopi af underretningen, med mindre der er mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre (se nedenfor). I de situationer skal man overlade til de sociale myndigheder at orientere om underretning.
I tilfælde hvor en forælder opfører sig truende over for personalet, kan man også undlade at orientere forældrene om underretningen og overlade det til kommunen. Baggrunden for at forældrene ikke er orienterede skal fremgå af journalen.
Der er udarbejdet særskilte vejledninger vedrørende udredning og behandling af henholdsvis fysiske og seksuelle overgreb - se Seksuelle overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, diagnostik og behandling af (NBV) og Fysisk overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, udredning og opfølgning (NBV)
Såfremt underretningen drejer sig om mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre, må man af hensyn til barnets sikkerhed ikke orientere forældrene eller sende kopi af underretningen. Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller andre fysiske overgreb, bør underretteren orientere sig om det videre forløb i kommunen, herunder om der vil blive foretaget politianmeldelse. Sundhedspersonen/hospitalet kan også selv foretage politianmeldelse. Ift. journalisering i SP er det vigtigt at være opmærksom på, at forældre har mulighed for at tilgå børn under 15 års journal via MinSP. Det er derfor vigtigt at deaktivere ”del med patienten”, så forældrene ikke får kendskab til underretningen ad denne vej. Se evt. Min Sundhedsplatform - patientinvolvering, herunder videokonsultation via, afsnit 3.3.1 Juridiske forhold mht. forældres og plejeforældres adgang til Min Sundhedsplatform.
På alle kommuners hjemmeside kan man ved at søge på ”underretning” finde oplysninger om, hvilken mailadresse man kan bruge til underretninger, og mange kommuner har også skemaer liggende til brug ved underretning.
Underretningen sendes til kommunen via sikker mail (knappen ”Send digitalt” i Outlook men ikke i webmail).
Der er ingen formkrav til underretninger; lokalt i regionen kan der være skabeloner, som med fordel kan anvendes. Det er vigtigt at være så konkret som muligt, samt udelukkende at beskrive det, som er relevant for formålet med underretningen, og som må antages at have væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling. Vær meget opmærksom på ikke at skrive sundhedsfaglige vurderinger af personer, som ikke er patienten. Vær også opmærksom på at underretningen skal kunne forstås af ikke-sundhedsfagligt uddannede.
Underretningen bør om muligt indeholde:
Det er ikke en forudsætning for at kunne underrette, at man har barnets fulde data i form af navn, cpr-nummer eller adresse. Man kan skrive de oplysninger, man har, som kan identificere barnet, for eksempel barnets navn, forældres navn, skole eller lignende.
Underretningen kan afsluttes med ”vi imødeser oplysninger i henhold til Servicelovens §155b, stk. 2 om, hvorvidt underretningen har givet anledning til en undersøgelse eller en foranstaltning”.
Underskrift. Det anbefales, at underretningen underskrives af to personer, hvoraf den ene har sundhedsfaglig baggrund. Det har betydning for patientens mulighed for at klage.
Som professionel med skærpet underretningspligt kan man ikke sende underretningen anonymt. Hvis man er bekymret for sin sikkerhed, for eksempel på baggrund af truende forældre, kan man drøfte med sin nærmeste leder, om denne kan skrive under.
Underretningen sendes til kommunen via sikker mail (knappen ”Send digitalt” i Outlook men ikke i webmail). Efterfølgende dokumenteres der i Sundhedsplatformen ved at printe og scanne mailen med underretning og journalisere i patientjournalen. Hvis der lokalt er andre retningslinjer for journalisering af underretninger, følges disse. Der journaliseres i journalen på den, der er patienten. Det vil sige, at hvis det barn eller den unge, man underretter om, selv er den patient, man har kontakt til, journaliserer man i deres egen journal. Hvis man underretter om et barn eller en ung, der er pårørende til en voksen patient, man har kontakt til, journaliserer man i den voksnes journal. Selve underretningen journaliseres på samme måde som anden kommunikation/breve. Der oprettes et journalnotat, hvor det fremgår, at der er sendt underretning til kommunen, samt om der er givet samtykke fra forældrene/hvorfor der ikke er søgt eller givet samtykke. Hvis der er tale om underretning om mistanke om vold eller andre overgreb begået af forældrene, er dette ikke omfattet af aktindsigt, og notatet skal låses indtil det er forsvarligt, at forældrene/den unge over 15 år kan tilgå det via ”min sundhedsplatform”.
På det præhospitale område og i 1813 dokumenteres underretninger i CAD Computer assistent dispatch.
Kvittering for underretninger
Kommunen skal senest seks dage efter modtagelsen af underretningen bekræfte modtagelsen over for den, der foretog underretningen. (Serviceloven § 155b).
Kommunens opgave efter modtagelse af underretning
Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnet eller den unges udvikling er i fare, og om der er behov for at igangsætte akutte foranstaltninger (Serviceloven § 155, stk. 2). Kommunen skal vurdere, om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse) med henblik på at belyse barnets/den unges behov for særlig støtte. Undersøgelsen skal være afsluttet inden for fire måneder. Der kan dog iværksættes foreløbig eller akut støtte, inden undersøgelsen er færdig, hvis særlige forhold gør sig gældende (serviceloven § 52 stk. 2).
Fagpersoners mulighed for at få oplyst, hvad underretningen har givet anledning til
Kommunen skal orientere den som underretter om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltning vedrørende barnet eller den unge på baggrund af underretningen. Hvis den som underretter i sit daglige arbejde varetager en opgave over for barnet eller den unge, som giver mulighed for at understøtte en igangsat indsats for at afhjælpe de pågældende problemer, kan kommunen også orientere om, hvilken type foranstaltning som er iværksat og den planlagte varighed af foranstaltningen. I begge tilfælde gælder dette dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. (§ 155b, stk. 2 og 3). Hvis man som fagperson ikke bliver orienteret som ovenfor beskrevet, er der mulighed for selv at rette henvendelse til kommunen.
Hvis man som fagperson har lavet en/flere underretninger til kommunen, og man har indtryk af, at kommunen ikke iværksætter tilstrækkelige foranstaltninger, eller barnet/den unge ikke får tilstrækkelig hjælp, kan der underrettes direkte til Ankestyrelsen. Det er en vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det kan være relevant at underrette direkte til Ankestyrelsen, men generelt skal sagen dog have en vis alvorlighed, og som udgangspunkt bør der først have været kontakt til sagsbehandler i kommunen og eventuelt dennes leder. Underretter har ikke krav på en tilbagemelding fra Ankestyrelsen.
Underretninger direkte til Ankestyrelsen skal dokumenteres i SP på tilsvarende måde som ovenfor beskrevet.
Læs mere om underretning på Ankestyrelsens hjemmeside.
Tværregional vejledning
Regionale vejledninger
Region Hovedstadens Psykiatris vejledninger