Tilrettelæggelse af arbejdsgange

Der skal altid foretages en individuel konkret vurdering af nødvendigheden af at anvende værnemidler i forhold til situation, opgavens karakter og omfang - sammenholdt med risikoen for at forurene udstyr og/eller arbejdsdragt.

Ved besøg i borgeres eget hjem eller på herberg vil en risikovurdering og tilrettelæggelse af arbejdsgange sikre, at personalet ikke forurenes, smittes eller bærer smitte videre.
Undersøgelses- og behandlingsprocedurer Forholdsregler ved undersøgelser og behandlingsprocedurer skal følge hospitalets øvrige vejledninger på et givent område.
Håndhygiejne

Følgende retningsgivende principper skal desuden være kendt og anvendt

Sundhedspersonale skal modtage undervisning og oplæring i de retningsgivende principper for håndhygiejne:

For at kunne udføre korrekt håndhygiejne, skal følgende medbringes på hjemmebesøg:

  • Hånddesinfektionsmiddel (70-85 % sprit) 
  • Sæbe i flydende form  
  • Éngangspapirhåndklæder
Uniform/Eget tøj

Afdelingsledelse/centerledelse er ansvarlige for aftale om personalets anvendelse af hospitalets uniform eller eget tøj. Uanset brug af uniform eller eget tøj, er det vigtigt at anvende engangsforklæde ved risiko for forurening (se personlige værnemidler).

Uniform

  • Skal vaskes og opbevares på hospitalet og skiftes dagligt
  • Overtøj skal skiftes og vaskes på godkendt vaskeri hver 3. måned eller ved synlig forurening.

Eget tøj

  • Tøjet overholder samme krav som uniform
  • Tøjet skiftes dagligt og skal vaskes på 60 grader for at sikre bakterie drab.

Se Retningslinjer for arbejdsdragt for personale ansat i Region Hovedstaden 

Personlige værnemidler

Personlige værnemidler beskytter sundhedspersonalets arbejdsdragt, hud og slimhinder og forebygger smitte.

Handling/proceduren afgør hvilke værnemidler, der skal anvendes:

  • Plastforklæde eller overtrækskittel, maske, øjenbeskyttelse/visir og handsker.

Kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller

  • Anvendes ved procedurer der skaber risiko for sprøjt og stænk.

Handsker

  • Anvendes ved risiko for forurening med blod, sekreter og ekskreter, samt anden synlig forurening. Hånddesinfektion anvendes før og efter brug af handsker.

Plastforklæde/overtrækskittel

  • Anvendes altid ved risiko for forurening af personalets tøj.

I særlige situationer

  • Skoovertræk kan anvendes i meget forurenede hjem for at hindre at der bæres evt. smitte med videre til næste besøg. Påtages og aftages med handsker.

Ved mistanke om- eller verificeret isolationskrævende mikroorganismer anvendes relevante værnemidler - se Bilag 1 Isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Når hjemmet forlades, aftages værnemidler og kasseres i medbragt plastpose som bortskaffes som restaffald.

Tasker og medbragt udstyr

Tasken pakkes ud fra dagens planlagte besøg hos patienter/borgerere. Engangsudstyr anbefales. Tasken skal være af glat materiale og tåle aftørring med både rengørings-og desinfektionsmidler.

Tasken skal kunne opdeles i rent og urent (fx. prøver).

Nødvendigt udstyr og tasker sættes på rengjorte flader eller medbragt rent afdækning. Tasken aftørres/desinficeres når hjemmet forlades.

Tasken bør som minimum indeholde

  • afdækning (evt. blåt stykke)
  • værnemidler (handsker, masker, visir/beskyttelsesbrille og plastforklæde/overtrækskittel)
  • håndhygiejnemidler (håndsprit, flydende sæbe og papirhåndklæder)
  • opbevaring til urene prøver (fx. pose, konvolut, bæger)
  • medicinsk udstyr (fx. engangspincetter til medicindosering)
  • rengørings-/desinfektionsklude
  • poser til bortskaffelse af affald mm.
Rengøring og desinfektion

Ved rengøring og desinfektion anvendes personlige værnemidler og efterfølgende udføres relevant håndhygiejne.

Rent udstyr håndteres med rene hænder og placeres på rene overflader.

Forurenes det rene udstyr, fx hvis det tabes på gulvet, skal det håndteres som urent, dvs. kasseres eller rengøres og evt. desinficeres.

Medicinsk flergangsudstyr (fx. blodtryksapparat)

  • Rengøres mellem hver patient med rengøringsklude, evt. efterfulgt af desinfektion.
  • Produkter der er markeret med symbolet  skal kasseres efter brug. Symbolet betyder; ”single patient use”. Udstyr som har været opbevaret eller anvendt i patientens hjem skal kasseres når der ikke er behov for dette mere. Dette gælder også ubrugt udstyr der ikke må anvendes ved anden patient, eller tages retur til hospital.

Skadedyr

Fnat smitter ved kontakt og det anbefales at anvende handsker og overtrækskittel. Se Fnat (Scabies) - Infektionshygiejniske forholdsregler og behandling

Væggelus gemmer sig i revner, spækker, tasker, møbler og senge om dagen og smitter ikke fra person til person. Det anbefales dog at anvende handsker og overtrækskittel. Se Væggelus

Mus og rotter og deres efterladenskaber smitter ved kontakt og det anbefales at anvende handsker og overtrækskittel.
Lugtgener

Ved kraftige lugtgener er det muligt at anvende Nosa. 

NOSA er en diskret næseprop, der effektivt reducerer dårlig lugt med op til 95 % uden at påvirke vejrtrækningskapaciteten. Produktet har en frisk mentolduft.

Laboratorieprøver Laboratorieprøver skal håndteres som urene. De skal emballeres i en ren plastikpose, konvolut eller i et lukket bæger.      
Affald

Affald kan afskaffes som almindeligt restaffald hos patienten. Det kan fx være, tomme IV-poser og infusionssæt.

Skarpe genstand (nåle/knive) skal kasseres i gul spand. Gul spand kasseres i affaldsrum på lokal hospitalsafdeling.

Der henvises til Affaldshåndtering i Region Hovedstaden for at sikre, at affald bortskaffes forsvarligt.
Yderligere krav og anbefalinger på området