Terminalerklæring og terminaltilskud

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At understøtte kendskabet til og forholdsregler i forbindelse med ansøgning om terminalerklæring og terminaltilskud.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale, der har del i det palliative patientforløb i ambulatorier og kliniske afdelinger i Region Hovedstaden.

Indlagte og ambulante patienter, der opfylder betingelserne for, at der bliver udarbejdet terminalerklæring og/eller terminaltilskud.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Terminalerklæring

Terminalerklæring og terminaltilskud hører lovgivningsmæssigt ikke under samme lov. Derfor kan der være forskel på, hvornår de kan ansøges og bevilliges.

Terminalerklæring: Begreb brugt i dagligdagen (og bruges derfor efterfølgende i dette dokument) men ikke et officielt begreb i lovgivning. I lovgivning står: Kort levetid – serviceloven (plejeorlov § 119)

Jf. Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven: VEJ nr. 9341 af 08/05/2015

229. Det er en generel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 23, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6 måneder. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp efter kapitel 23. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at den døende er plejekrævende.”

En terminalerklæring giver patienten visse muligheder og rettigheder i forhold til den sociale servicelovgivning, eksempelvis plejeorlov og plejevederlag til pårørende, sygeplejeartikler, ernæringspræparater, fysioterapi, psykologbehandling, praktisk hjælp og hjælpemidler i hjemmet/på plejehjem. Terminalerklæringen udfærdiges af hospitalslægen, patientens praktiserende læge, hospicelægen eller palliativt team og sendes elektronisk via en korrespondancemeddelelse til borgerens bopælskommune (se nedenfor) når:

  • Behandling med helbredende sigte anses for udsigtsløs
  • Levetiden forventes at være kort (op til 2-6 mdr.)
  • Patienten er plejekrævende (har behov for fysisk og psykisk pleje eller omsorg og for de pårørendes tilstedeværelse).

Hvis der opstår yderligere behov i patientens forløb, der er dækket af Servicelovens § 122 eller § 119 sender behandlende læge (på hospital eller almen praksis) en korrespondancemeddelelse om dette til hjemkommunen. Der udstedes ikke en ny terminalerklæring, medmindre den oprindelige terminalerklæring er mere end 1 år gammel.

Udarbejdelsen af terminalerklæring i Sundhedsplatformen via korrespondancemeddelelsen

I Region Hovedstadens Sundhedsplatform (SP) korrespondancemodul er oprettet en såkaldt ”smart-tekst” til Terminalerklæring. Denne indeholder indtastningsskabelon til LÆ-blanket 165-Terminalerklæring.

Hospitalerne udfylder denne i forhold til;

  • hvilke ydelser, der ansøges om tilskud til for en konkret terminal patient.
  • dato for hvornår hospitalet via det Fælles Medicin Kort har ansøgt om terminaltilskud til medicin.
  • navn på afdeling og hospital som står for udfyldelse af terminalerklæringen.

Patientens aktuelle aktionsdiagnose overføres automatisk fra SP til smart-teksten.

Smart-teksten til terminalerklæringen vil i SP’s korrespondancemodul kunne udsøges med søgeordet ”Terminalerklæring”. 

Den udfyldte smart-tekst for terminalerklæring ”indlejres” automatisk i korrespondancemeddelelsen, der derefter afsendes til ”Hjemmesygeplejen” i borgerens bopælskommunes. Ved afsendelse skal hospitalet derfor vælge ”Hjemmesygepleje” som modtager. Korrespondancen skal tilføjes ”Terminalerklæring” i emneordet/årsags feltet.

Nedenfor gengives tekst fra Sundhedsplatformens smarttekst, som også kan benyttes af andre sundhedspersoner.

Udfyldt af afdeling: ***

Patienten er i den terminale del af sit sygdomsforløb, levetidsprognosen er kort, og hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs.

For at støtte patienten optimalt, ansøges der om følgende ydelser efter Servicelovens §122, som patienten ville blive tilbudt under indlæggelse: xxxxx

Terminal tilskud efter Sundhedslovens §148 er ansøgt den xxxx

Pårørende er informeret om mulighed for plejeorlov, som kan ansøges hos kommunen.

Terminaltilskud

Terminaltilskud: Sundhedsloven (terminaltilskud § 148)

Jf. Bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud: BEK nr. 727 af 30/05/2022

”4) En erklæring om, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid (få uger eller få måneder), og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs.”

Søges til patienter, hvor hospitalsbehandling med helbredende sigte må anses for udsigtsløs og patienten kun kan forventes at leve i kort tid (få uger til få måneder).

Søges til patienter, der ønsker at dø i eget hjem eller på hospice, således de kan få dækket alle udgifter til medicin via Lægemiddelstyrelsens terminaltilskud.

Dækker al lægeordineret medicin, dvs. der skal foreligge en recept også på evt. håndkøbsmedicin. Tilskuddet er gældende i op til 1 år og kan forlænges ved ny ansøgning dagen efter ophør af tidligere tilskud.

Tilskuddet søges af egen læge, hospitalslæge eller hospicelæge hos Lægemiddelstyrelsen i Det Fælles Medicinkort under individuelle medicintilskud.

I de fleste situationer vil det være hensigtsmæssigt at ansøge om terminaltilskud og terminalerklæring samtidig.

Dokumentation:

Læger:
Det dokumenteres i journal, udskrivningsnotat/epikrise, om der er ansøgt/bevilliget terminaltilskud og om der er ansøgt/bevilliget terminalerklæring. Det dokumenteres i patientjournalen, i udskrivningsnotatet/Epikrisen (som markeres grøn/gul/rød efter behov for opfølgning ved egen læge).

Sygeplejen:
For indlagte patienter: Det dokumenteres i PFP/udskrivningsrapport om der er ansøgt/bevilliget terminaltilskud og/eller terminalerklæring.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner har ansvar for at distribuere vejledningen til alle relevante ledelser og afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for implementeringen af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag