At understøtte ensartet udredning af børn der har oplevet besvimelser mhp. at skelne mellem almindelige ufarlige autonome synkoper (refleksynkoper/vasovagale anfald, ortostatisk synkoper) og synkoper, som er betinget af hjertesygdom eller epilepsi.
Vejledningen omfatter børn og unge under 18 år, som har haft besvimelse (lipotymi, synkope) og henvender sig til læger og sygeplejersker i Børne og Ungeafdelinger, Børnemodtagelser samt Akutmodtagelser, der modtager børn og unge.
Synkope defineres som et forbigående totalt bevidsthedstab ledsaget af tonustab.
Er karakteriseret ved pludselig debut, kort varighed (sekunder - minutter) samt hurtig spontan normalisering. Mekanismen er forbigående global cerebral hypoperfusion forårsaget af blodtryksfald, hvilket adskiller synkope fra differentialdiagnoser som f.eks. epilepsi.
Synkoper er hyppigt forekommende hos børn/unge (15 % af alle børn har oplevet mindst et besvimelsesanfald før 18 års alderen) og er i langt de fleste tilfælde autonomt betingede og dermed harmløse. Sjældnere kan synkoper være betingede af en underliggende hjertesygdom, som kan være potentielt livstruende.
Udredning bygger på risikostratificering i form af grundig anamnese, objektiv undersøgelse og ekg, hvorefter de fleste kan afsluttes på lokal afdeling. I de få tilfælde, hvor der er mistanke om hjertesygdom, henvises til børnekardiologisk udredning (1).
Refleksmedierede:
Ortostatisk hypotension/intolerance:
POTS (postural ortostatisk takykardisyndrom) er en mild dysautonomi hos unge:
Både ortostatisk hypotension og POTS er kendetegnet ved, at det kommer inden for første 5(-10) minutter efter stillingsændring fra liggende eller siddende stilling, men reflekssynkoperne kan komme op til 20 minutter efter stillingsændring.
Kan være forårsaget af arytmi, iskæmi eller lavt cardiac output og forekomme primært eller sekundært til kendt eller ukendt hjertesygdom (hyppigst ved avanceret AV-blok, langt QT syndrom, katakolaminerg polymorf VT, kardiomyopati, aortastenose, koronaranomali, pulmonal hypertension eller efter operation for hjertesygdom) (1,2).
Tilstande med bevidsthedstab der ikke er forårsaget af global hypoperfusion f.eks.
Såfremt der er suspekt anamnese med faresignaler og/eller ekg forandringer henvises til børnekardiologisk undersøgelse.
Anamnesen er overordentlig vigtig og bør om muligt inddrage vidneoplysninger omkring omstændighederne ved anfaldet. For at skelne mellem autonomt og kardielt betingede synkoper er det vigtigt med flg. informationer:
Se Spørgeskema til patient/familie, bilag 1.
Faresignaler tydende på kardiel synkope:
1. Reflexbetingede og ortostatiske synkoper:
Patienten forsikres om den godartede natur af anfaldene. Det tilrådes at undgå udløsende faktorer og at reagere på prodromer ved f.eks. at lægge sig ned eller forsøge isometrisk kontraktion af muskler i over- og underekstremiteter. Langsomme stillingsskift, regelmæssig søvn og fødeindtag samt god salt- og væskebalance (op til 3-3,5 L daglig hos unge og 0,5 L ekstra for hver 1 times sport) kan være forebyggende. Medicin har ingen fast plads i behandlingen. Hvis synkoperne trods ovenstående fortsat er et betydeligt klinisk problem, bør man viderehenvise til børnekardiolog.
2. Affektanfald:
Forældrene beroliges og opfordres til at være konsekvente og undlade at understøtte/belønne barnets adfærd. Man kan evt. overveje jernbehandling (3).
3. Kardielt betingede synkoper:
Videre udredning og behandling varetages af børnekardiolog.
Tværregionale dokumenter
Regional vejledning