Socialt udsatte patienter med stofbrug

At understøtte kendskab til tilbud og behandling i relation til socialt udsattes brug af rusmidler mhp. at patienten oplever sig mødt og forstået samt får den rigtige behandling under indlæggelse og ved udskrivelse, herunder:

• Adækvat abstinensbehandling
• At sikre at patienten bliver på hospitalet og modtager tilstrækkelig sundhedsfaglig behandling, ved at personalet etablerer en behandlingsalliance med patienten og understøtter compliance
• At der etableres relevante aftaler i forbindelse med udskrivelse.

Tilbage til top

Sundhedspersonale i akutmodtagelser og i sengeafdelinger i somatikken og psykiatrien der modtager og behandler socialt udsatte patienter med forbrug af rusmidler.

Tilbage til top

Socialt udsatte patienter er mennesker med flere forskellige sociale og sundhedsmæssige problemstillinger, ofte i form af hjemløshed, fattigdom, brug af legale og illegale rusmidler, somatisk sygdom, psykisk sygdom, sexarbejde m.m.

Substitutionsbehandling (kaldes også vedligeholdelsesbehandling): Er en behandlingsform, hvor man erstatter et illegalt stof med et mere hensigtsmæssigt, legalt og mindre afhængighedsskabende lægemiddel med det formål at reducere brugen, eller få borgeren med stofbrug til helt at ophøre med brugen af det illegale stof. Formålet med denne behandling er at forbedre helbredstilstanden og den psykiske og sociale funktion. Substitutionsbehandling er i princippet tidsubegrænset. Det klassiske eksempel er metadonbehandling ved opioidafhængighed.

Tilbage til top

1. Mødet med patienten

Socialt udsatte patienter med stofbrug møder ofte mange barrierer og har ofte negative erfaringer med sundhedsvæsenet fra tidligere indlæggelser. De får derfor ofte ikke den relevante sundhedsfaglige behandling og risikerer at forlade behandlingen, før denne er færdiggjort.

Det er derfor centralt:

• At patienten mødes med en imødekommende, professionel og rummelig tilgang for at understøtte patientens compliance og evne til at opfylde aftaler, herunder ift. fremmøde
• At der udvises fleksibilitet i behandlingen, dvs. at sundhedspersonalet er parate til at afvige fra vanlige procedurer, for at opnå samarbejde med patient og opnå behandlingsmål
• At behandling af rusmiddelrelaterede tilstande, som fx abstinenssymptomer eller smerter skal betragtes og håndteres på samme niveau som enhver anden sygdom
• At der etableres en behandlingsalliance med patienten, og at patienten inddrages i tilrettelæggelsen af den sundhedsfaglige behandling, herunder abstinensbehandling
• At personalet er opsøgende ift. socialsygeplejersker og andre med specialistviden og erfaring med målgruppen
• At der tages højde for, at behandlingsforløb for socialt udsatte borgere med rusmiddelbrug kan være mere ressourcekrævende end for andre borgere med en tilsvarende sygdom eller problematik.

Se film med stofbruger der fortæller om mødet med sundhedsvæsenet

Tilbage til top

2. Indhold i indledende vurdering, herunder rusmiddelanamnese

Den bedste rusmiddelanamnese opnås ved at være åben og neutral i sin udspørgen. Forklar patienten, hvorfor det er vigtigt, at vedkommende er så ærlig som mulig mhp. at afdække, hvilke abstinenssymptomer der kan forventes.

1. Resume af tidligere stofbrug/stoffrihed:

• Type og varighed, evt. tidligere vedligeholdelsesbehandlinger og erfaringer

2. Nuværende stofbrug, hyppighed, mængde og administrationsform (fx p.o., i.v., nasalt):

• Stofgrupper (central stim. psykedelika, cannabinoider, benzodiazepiner, opioider, alkohol) inkl. ikke-lægeordineret supplerende medicinindtag

• Lægeordineret vedligeholdelsesbehandling, smertestillende og beroligende
• Abstinenssymptomer. Bemærk at abstinenssymptomer vil være forskellige, alt efter hvilke rusmidler patienten har indtaget
• Evt. aktuelt selvbrug af medikamenter til smertedækning

• Hvis patienterne modtager behandling for sit stof/alkoholbrug i kommunalt regi, skal den kommunale rusmiddelbehandling kontaktes mhp. indhentning af relevante oplysninger, hvis patienten giver samtykke til dette. Den ordinerede dosering samt telefonnummer til kommunal rusmiddelbehandling fremgår af FMK.

3. Somatisk:

• Smerter, målt på en skala fra 0-10 med VAS eller NRS
• Ernærings- og væskestatus (screening)
• Gastro-intestinal funktion
• Tandstatus
• Systemiske og regionale infektioner (sår og bylder)
• Kroniske infektioner eller smittebæreregenskaber (HCV, HBV, HIV)
• Ekg med QTc beskrivelse for alle metadonbehandlede patienter.

4. Social anamnese:

• Bolig, økonomiske- og arbejdsforhold samt familie og netværk
• Væsentlige sociale forhold, som har betydning for indlæggelsen, eller som indlæggelsen risikerer at påvirke i negativ retning (eks. huslejebetaling, kæledyr og lign).

5. Psykiatrisk/psykologisk status:

• Stressniveau, psykiske lidelser og evt. behandlingstilknytning.

Tilbage til top

Planer og aftaler

Sundhedspersonen skal sikre sig, at patienten inddrages i og oplyses om plan for indlæggelse, herunder:

• Hvad der undersøges for
• Behandlingsplan, inkl. medicin for abstinenser
• Hvilke observationer der foretages
• Planer for indlæggelsesvarighed
• Plan for udskrivelse, herunder samarbejde med fx rusmiddelcenter eller herberg
• Andre aftaler om kæledyr, pn medicin, udgang i forbindelse med indlæggelse i psykiatrien mv.

Tilbage til top

3. Abstinenssymptomer og smerter

###TABEL_1###

 

Patienten vil ofte opleve abstinenssymptomerne og smerter som meget ubehagelige eller uudholdelige. Ved nogle rusmidler kan abstinenssymptomerne være direkte livstruende, fx ved alkohol- og benzodiazepinabstinenssymptomer. Erfaringen er, at patienten kan ”tage sagen i egen hånd”, hvis vedkommende ikke får adækvat behandling for sine abstinenssymptomer og/eller smerter. For at sikre patientens compliance, ift. relevant sundhedsfaglig behandling, er det afgørende, at patienten forsikres i, at adækvat abstinens- og smertebehandling vil blive tilbudt. Bemærk at smertedækning kan indebære, at der skal administreres usædvanligt høje doser analgetika.

For yderligere information om behandling af henholdsvis abstinenssymptomer og smerter se:

• Akut smertebehandling af indlagte voksne aktive eller tidligere brugere af højdosis opioid
• Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af
• Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring
• Vejledning til læger der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, Sundhedsstyrelsen 2017

Tilbage til top

4. Opmærksomhed på mulige kognitive begrænsninger hos den socialt udsatte patient

Kognitive vanskeligheder kan være både subtile og udtalte, veksle med indtaget af rusmidler og antage en mere permanent form. De kan også være en del af reel udviklingshæmning/demens, en følge af hovedtraume pga. faldulykker eller vold, eller en følge af psykiatrisk lidelse. Både psykiske sygdom i sig selv og psykofarmakologisk behandling, herunder bivirkningsmedicin, kan give kognitive vanskeligheder.

Uanset årsag, er følgende ofte påvirket:

• Hukommelse
• Bearbejdningshastighed
• Sproglig præcision
• Overbliks- og udførelseskompetencer.

Ved kendt psykiatrisk lidelse/psykofarmakologisk behandling kan man rådføre sig med psykiatrisk bagvagt.

Tilbage til top

5. Kontakt socialsygeplejerske

Hospitalernes socialsygeplejersker (findes også i psykiatrien fra 2021) støtter patienterne under indlæggelsen, ved ambulante forløb og formidler kontakt til eksterne samarbejdspartnere ved udskrivelse.

Socialsygeplejersken har specialistviden om socialt udsattes komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer og et særligt kendskab til de tilbud, der findes til blandt andre mennesker med stofbrug, hjemløshed, alkoholafhængighed og psykisk sygdom inde på livet. En central del af socialsygeplejerskernes opgave er at yde tæt faglig sparring til det øvrige sundhedspersonale i forbindelse med det enkelte patientforløb.

Se kontaktoplysninger til hospitalernes socialsygeplejersker

Tilbage til top

6. Øvrige tiltag til at understøtte compliance

Personalet bør have en særlig opmærksomhed på forhold, der kan vanskeliggøre patientens gennemførsel af behandlingen. Se film.

Husdyr

Mange socialt udsatte har dyr som deres primære livsledsagere, og de har derfor stor emotionel betydning. Det er centralt at respektere dette i kommunikationen med patienten. Ved akut pasningsbehov for husdyr kan det være nødvendigt at kontakte politiet eller dyreværn.

Se mere herom i bilag 2.

Tilbage til top

Rygning

Hvis rygeforbuddet på hospitalets matrikel er en ultimativ barriere for patientens fortsættelse af behandlingen, opfordres til at patienten kan henvises til et sted på hospitalet, hvor rygning kan foregå.

Tilbage til top

Illegale rusmidler, ikke ordinerede lægemidler eller andre rusmidler under indlæggelse

###TABEL_2###

Tilbage til top

Hjælp til transport

Afdelingen bør ved behov økonomisk understøtte, at patienten kan transporteres til behandling, forsorgshjem, aflastningspladser, herberger, herunder overholde aftaler om ambulante besøg på hospitalet. Patientens tilstand afgør valg af transportform.

Tilbage til top

Injicerbar substitutionsbehandling (Metadon/heroin)

I Danmark tilbydes visse borgere med stofbrug behandling med henholdsvis iv. eller im. heroin eller metadon.

Lægeordineret iv./im. Metadon

• Skal sidestilles med p.o. substitutionsbehandling med fx tabl. Metadon eller resoriblet buprenorphin, og den injicerbare ordination bør videreføres under indlæggelse
• Patienten kan selv injicere sin ordinerede medicin, da der i forbindelse med behandling for opioidafhængighed i rusmiddelcentrene oplæres i det. Se Vejledning til læger, der behandler opioidaf hængige patienter med substitutionsmedicin.

Lægeordineret heroin (tabl. og iv./im.).

Lægeordineret heroin (Diacetylmorfin) er en højt specialiseret behandling, der varetages på heroinklinikker i Danmark, som drives af kommunerne. Heroinklinikkerne har åbent alle årets dage og har en læge i vagt i åbningstiden. Ordinationen på lægeordineret heroin og kontaktoplysninger på klinikken fremgår af FMK. Patienterne bliver visiteret til behandlingen og denne behandling skal sidestilles med øvrig behandling.

Se mere i Vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed.

Under indlæggelse skal patienten tilbydes et alternativ til den lægeordinerede heroin.  Behandling med Diacetylmorphin kan omstilles til behandling med p.o. metadon eller depot morfin. Se Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af

Tilbage til top

7. Særlige forhold ved udskrivelse af udsatte patienter med stofbrug

Ved indlæggelse af en patient, hvor det forventes, at der vil være behov for opfølgning i kommunalt regi ved udskrivelse, bør kommunen adviseres så hurtigt som muligt. Dette gælder også, selvom patientens relation til kommunen synes sparsom, og sundhedspersonen ikke er sikker på, at patienten kan gennemføre det planlagte forløb. Det er især vigtigt med tidlig kontakt til kommunen, hvis der efter udskrivelse er behov for en plads i et døgntilbud. Det samme gælder ved behov for opfølgning i psykiatrisk regi, der bør planlægges så tidligt i forløbet som muligt.

Når man planlægger udskrivelse af en socialt udsat patient med stofbrug, skal man være opmærksom på de forhold patienten udskrives til og patientens ressourcer og egenomsorg og indtænke disse forhold i planlægningen. Det drejer sig fx om:

• Er de fysiske rammer egnede til den sundhedsfaglige opfølgning? Egen bolig, herberg eller natcafe?
• Vil patienten være i stand til at fortsætte den igangsatte medicinske behandling og opfølgning?
• Er der etableret den nødvendige kommunale støtte, fx gadesygeplejerske, hjemmesygeplejerske, støttekontaktperson m.m.?

###TABEL_3###

 

Se intra for gratis overnatningsmuligheder.

Tilbage til top

Rusmiddelbehandling efter udskrivelse

Hvis abstinensbehandling eller substitutionsbehandling er opstartet under indlæggelse, har afdelingen pligt til at sikre, at behandlingen overtages af relevant rusmiddelcenter. Socialsygeplejerskerne kan være behjælpelige med at skabe denne kontakt.

Der er 14 dages behandlingsgaranti på rusmiddelbehandling for borgere, der ikke i forvejen er i behandling. Det betyder, at kommunen skal tilbyde behandling inden for 14 dage, men i større kommuner kan dette i praksis ske efter få dage. Borgeren har frit valg af behandlingssted mellem de forskellige offentlige og godkendte private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til.

Kontaktoplysninger til og relevante oplysninger om den kommunale rusmiddelbehandling kan findes på den enkelte kommunes hjemmeside.

Se SOFT-portalen.

Vælg kommune og herefter kan vælges link til hhv ”alkohol” og ”misbrug”.

Bemærk at rusmiddelcentrenes åbningstider kun er hverdage og i dagtiden.

Epikrise: Epikriser kan, med patientens samtykke, sendes til det rusmiddelcenter, som skal varetage den videre rusmiddelbehandling. Der kan aktuelt ikke sendes epikrise direkte til rusmiddelcentre fra Sundhedsplatformen. Epikriser kan sendes med sikker mail eller printes og sendes med posten. Hvis patienten ikke ønsker at give samtykke, tilbydes patienten en printet version af epikrisen til eget brug.

For udlevering af medicin: Der udleveres lægemidler, så tidsbegrænsede kure, herunder antibiotikabehandling, kan gennemføres uden egenbetaling. Desuden udleveres abstinensmedicin, efter aftale med og indtil rusmiddelcentret kan overtage nedtrapning eller substitutionsbehandling.

Hvis der fx er tale om store doser morfika eller benzodiazepiner, bør ambulant udlevering på hospital tilbydes, indtil rusmiddelcentret kan overtage behandlingen - se Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af

Tilbage til top

Borgere fra andre regioner/kommuner

Som udgangspunkt er det den kommune, hvor en borger opholder sig, der har pligt til at handle, det vil sige træffe beslutninger om kommunal støtte. Der kan dog være aftalt andet for den enkelte borger. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal betale, må ikke stå i vejen for, at borgeren får den støtte, der er brug for. Hvis kommunerne ikke kan blive enige om, hvor en borger har handlekommune, skal den kommune, hvor borgeren sidst havde folkeregisteradresse, fungere som handlekommune, indtil spørgsmålet er afklaret. Kontakt samordningskonsulent eller socialrådgiver.

Tilbage til top

Udenlandske borgere

Akut behandling skal også ydes til personer, der ikke har adresse i DK, uanset hjemland.

Særligt vedrørende uregistrerede migranter

Uregistrerede migranter er udlændinge, som opholder sig her i landet uden myndighedernes accept og viden. De har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der skal opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling, medmindre regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit. Sådanne undtagelsestilfælde kan fx være hjemløse og andre, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Der kan herudover være konkrete tilfælde, hvor regionen vurderer, at behandlingen ydes vederlagsfrit.

For ikke-akut opfølgende behandling, kan der evt. henvises til Røde Kors’ sundhedsklinik i København. Klinikken tilbyder basal sundhedshjælp til mennesker uden dansk cpr. nr. men ikke rusmiddelbehandling. Klinikken kan kontaktes på ###EMAIL### eller på telefon ###TELEFON###.

Se Selvbetalere - planlagt sygehusbehandling af udenlandske patienter mod betaling

Tilbage til top

8. Kommunikation med kommunen i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse

Hospitalets opgaver og ansvar i forbindelse med borgerens indlæggelse og udskrivelse

• I Plejeforløbsplanen udfyldes felter under yderligere koordinering, for at sikre dialog mellem hospital og kommune. Kontaktperson skrives i Plejeforløbsplan, fx Socialsygeplejersken efter aftale med denne
• Ved længere og mere komplicerede forløb, hvor der er behov for en særlig indsats i forbindelse med udskrivelse, bør der afholdes en udskrivningssamtale på hospitalet med de involverede parter, for at sikre et optimalt forløb for borgeren. Møder kan afholdes virtuelt. Alle de involverede parter kan anmode om en udskrivelsessamtale
• Der skal ikke sendes Plejeforløbsplaner i forløb under 48 timer, men i tilfælde hvor en borger fx gentagende gange indlægges i Akutmodtagelsen, eller hvor en borger selv ytrer et ønske om at opstarte rusmiddelbehandling, kan der efter aftale med borgeren sendes en Plejeforløbsplan, hvor der gøres opmærksom på, at der her er behov for en særlig indsats i kommunen.

Kommunens opgaver og ansvar i forbindelse med borgerens indlæggelse og udskrivelse

• Jf. kommunikationsaftalen vender kommunen tilbage til hospitalet inden for 24 timer mhp. det videre forløb, hvis de modtager en Plejeforløbsplan, hvor det fremgår, at der er behov for yderligere koordinering
• At kontakte hospitalet, hvis kommunen har oplysninger, der er vigtige for borgerens videre forløb på hospitalet
• At vurdere, hvilke indsatser borgeren skal bevilges efter udskrivelsen. Hospitalets ansvar er at beskrive borgerens tilstand og ønsker, så kommunen ud fra denne kan vurdere og bevilge den rette indsats.

###TABEL_4###

For grundlæggende aftaler om kommunikation mellem hospitalerne og kommunerne om indlæggelser og udskrivninger (Kommunikationsaftalen) – se under Referencer.

For lokale samarbejdsaftaler mellem hospitaler og kommuner - se under Referencer.

Tilbage til top

• Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser i Akutmodtagelser og kliniske afdelinger har ansvar for at vejledningen er kendt og at der i nødvendigt omfang foreligger lokal konkretisering ifht. afdelingens patientpopulation.

Tilbage til top

• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for opioidabstinenser
• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forgiftninger og behandling af abstinenser udløst af centralstimulerende stoffer
• Vejledning til læger der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, Sundhedsstyrelsen 2017
• Vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed
• SOFT-portalen
• Oversigt over socialsygeplejersker i Region Hovedstaden - OBS REGI er ikke tilgængelig udenfor regionens netværk
• Kommunikationsaftalen
• Lokale samarbejdsaftaler med kommuner om udsatte borgere
  • Det psykiatriske område for Region Hovedstadens Psykiatri og de 29 kommuner
    • Netværksmøder som en metode til at understøtte det tværsektorielle samarbejde. Netværksskabelonen
• Film med stofbruger der fortæller om mødet med sundhedsvæsenet
• Gratis overnatningsmuligheder - OBS REGI er ikke tilgængelig udenfor regionens netværk

Tværregional vejledning

• Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring

Regionale vejledninger

• Akut smertebehandling af indlagte voksne aktive eller tidligere brugere af højdosis opioid
• Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af
• Selvbetalere - planlagt sygehusbehandling af udenlandske patienter mod betaling

Tilbage til top

Bilag 1 Actioncard/Flowdiagram

Bilag 2 Håndtering af husdyr ved indlæggelse

Tilbage til top