Skumbandage, anvendelse af

At understøtte ensartet anvendelse af skumbandager ved sårbandager.

Klinisk personale.

Ingen.

1. Opbygning

Skumbandager er opbygget forskelligt afhængig af produkttype. De består normalt af en central absorptionsdel i polyuretanskum, en ikke-hæftende overflade mod såret og en semipermeabel overside. På markedet findes skumbandager uden klæb, samt bandager med enten en hydrokolloid-, akrylat- eller silikoneklæber. Skumbandager findes også i kombination med fiber.

2. Virkning - egenskaber

Skumbandagerne har lav, moderat eller høj sekretions håndtering afhængig af skumtype, og skaber et optimalt miljø for fugtig sårheling.

Produktet findes også med sølv (Ag).

Et enkelt skumprodukt er tilsat smertelindrende medicin. (Ibuprofen). Ligeledes findes et produkt, der er indeholder surfacant og glycerin.

3. Anvendelsesområder

Skumbandager er velegnede som primærbandage til alle sår med lav til til kraftig sekretion. Til sår i inflammationsfasen kan skumbandagen med fordel anvendes som sekundærbandage i kombination med en hydrogel, fiberbandager, sølvpasta/sølv-kulbandage, honning bandager eller  bandager med PHMB. Skumbandager leveres i forskellige størrelser og i forskellige former til specielt svært bandagerbare sår, som f.eks. os sacrum, hælen samt til kaviteter.

4. Brugsanvisning

• Såret soigneres - se Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk.
• Skumbandagen lægges på såret, så skummet går mindst 2 cm. ud over sårkanten.
• Bandagen skiftes efter behov, afhængig af sekretionen. Man kan se eksudatet som en markering på bandagen, men den behøver først at blive skiftet, når eksudatet er ca. 1 cm. fra kanten.
• Bandagen bør dog maximalt sidde i 7 døgn.
• Ved brug af bandage uden klæber, skal den fikseres med en sekundærforbinding, eksempelvis transparent film i kanten eller elastisk bind.
• Patienten kan tage brusebad med skumbandagen, såfremt den er fixeret med klæb.

Tilbage til top

• Hospitalsdirektioner/kvalitetsafdelinger har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger
• Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen
• Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje og behandlerteamet

Tilbage til top

• Red. S. Bermark, B Østergaard Melby, Sår og sårbehandling – en grundbog i sygeplejen, FADL'S Forlag, 2. udgave, 2021
• Finn Gottrup og Tonny Karlsmark. 2008. Sår, baggrund, diagnose og behandling. Munksgård. København. 2. udgave, 1. oplag.
• Christina Lindholm, Sår 2019 Studenterlitteratur Lund Oplag 4:2

Tværregional vejledning:

• Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk

Regional vejledning:

• Bandageoversigt

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top