Sepsis og septisk shock på intensivafdeling, diagnostik, observation og behandling af patienter med

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

 

Formål

At understøtte korrekt og rettidig diagnostik og behandling af voksne patienter indlagt på intensivafdeling med sepsis og/eller septisk shock.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale på intensivafdeling med ansvar for diagnostik, observation og behandling af voksne patienter med sepsis og/eller septisk shock.

Tilbage til top

Definitioner

Sepsis: Mistanke om eller påvist infektion OG organpåvirkning (stigning i SOFA score på 2 eller mere fra baseline værdi – se bilag 2).

Septisk shock: Sepsis OG vasopressor behov OG laktat på 2 mmol/L eller mere (efter relevant væskebehandling).

SOFA score: Sequential Organ Failure Assessment score - se bilag 2

qSOFA score: quick SOFA score (anvendes primært udenfor intensivafdeling til at identificere patienter i øget risiko for død) – se bilag 3).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Hvis en patient har tegn på sepsis og/eller septisk shock i henhold til ovenstående kriterier, påbegyndes nedenstående prioriterede behandling (bilag 1)

1. Initial behandling (umiddelbart efter diagnosen sepsis/septisk shock er stillet)

  1. Ved systolisk BT under 90mmHg (MAP under 65mmHg) eller laktat over 4mM gives IV væskebehandling med krystalloid til i alt ~ 30 ml/kg indenfor de første 3 timer.
  2. Behovet for fortsat væske revurderes løbende vha. vurdering af central og perifer perfusion, diureser og laktat. Mulige bivirkninger skal også vurderes løbende, inkl. forværret oxygenering og ændring i natrium- og kloridkoncentrationer.
  3. Avanceret hæmodynamisk diagnostik, herunder ekkokardiografi eller andre metoder til at vurdere hjertets pumpefunktion, kan overvejes i komplicerede tilfælde og hvor der er tvivl om årsagen til shock.
  4. Gennemdyrkning (blod, urin, trachealsekret, sår etc.).
  5. Tidlig (Indenfor max én time og helst sideløbende med pkt. 1-4) bredspektret empirisk antimikrobiel behandling efter lokal/regional instruks og så vidt muligt efter gennemdyrkning.
  6. Sanering af infektionsfokus (”source control”).

2. Yderligere behandling

  1. Noradrenalin infusion ved fortsat hypotension efter initial væskebehandling (mål: MAP 65 mm Hg).
  2. Blodtransfusion ved hæmoglobin under 4,3 mmol/L. Ved betydende kardiel komorbiditet kan blodtransfusion overvejes ved hæmoglobin under 4,7 mmol/L og/eller ved kliniske symptomer på anæmi jf. Sundhedsstyrelsens vejledning.
  3. Lungeprotektiv ventilation efter lokal instruks.
  4. Tromboseprofylakse med lavmolekylært heparin- se Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK)
  5. P-Glucose under 10 mmol/L.
  6. Hydrokortison 50 mg x 4/døgn (”shock-reversal”) kan anvendes til at afkorte tiden i shock, tiden i respirator og indlæggelsetiden på intensivafdelingen, men overlevelsen forbedres ikke. Bivirkningerne er hyperglykæmi og hypernatræmi. Effekterne på rehabilitering og livskvaliteten kendes ikke.
  7. De-eskalering af den antimikrobielle behandling ved klinisk stabilisering og/eller dyrkningssvar.
  8. Ernæring iht. ernæringsvejledning - se Ernæringsterapi - voksne
  9. Anvend IKKE HES, dextran eller gelatine til væskebehandling.
  10. Anvend IKKE dialyse/hæmofiltration uden der er definitive indikationer som f.eks. hyperkalæmi, svær uræmi, svær overhydrering eller svær acidose, som ikke kan korrigeres med IV bikarbonat)
  11. Anvend IKKE rutinemæssigt antithrombin III.
  12. Anvend IKKE rutinemæssigt stress ulcus profylakse.
  13. Anvend IKKE rutinemæssigt immunoglobulin
  14. Anvend KUN plasma og trombocytkoncentrat ved blødning eller profylaktisk ved svær koagulopati, f.eks. trombocyttal under 20 mia/l

3. Profylakse til pårørende og husstandskontakter ved Meningokok sygdom

Ved erkendt eller formodet (klinisk mistanke) meningokoksygdom skal tilbydes forebyggende behandling til personer, der bor eller har sovet hos patienten, indenfor de sidste 10 døgn. Behandlingen aftales mellem den behandlingsansvarlige læge og lægen i Styrelsen for Patientsikkerhed ifm. telefonisk anmeldelse (se nedenfor).  

4. Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed

Ved erkendt eller formodet (klinisk mistanke) om meningokoksygdom, samt ved purulent meningitis, skal dette i henhold til lovgivningen anmeldes straks hele døgnet til Styrelsen for Patientsikkerhed på telefon ###TELEFON### i dagtiden eller på ###TELEFON### udenfor dagtid.

Der skal også ske skriftlig anmeldelse på Sundhedsstyrelsens formular 1515 til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Seruminstitut af behandlende læge på hospitalet (vagthavende læge).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehus/hospitalsdirektioner, center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for formidling og implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder, der er involveret i håndteringen af patienter med septiske tilstande, er ansvarlig for at kende og efterleve vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

  • ###NAVN### et al: The Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis-3). JAMA 2016, 315(8):801-810.
  • ###NAVN### et al: Surviving Sepsis Campaign: International Guidelines for Management of Sepsis and Septic Shock: 2016. Intensive Care Med 2017.
  • Dansk Selskab for Infektionsmedicins vejledning om sepsis 2017

Tværregionalt dokument

Tilbage til top

Bilag