Reaktiv artrit hos børn og unge - udredning og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

Understøtte ensartet udredning og behandling af reaktiv artrit hos børn eller unge.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker på børneafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Afgrænsning

Omhandler ikke behandling af septisk artrit eller mekaniske ledskader.

Tilbage til top

Definitioner

Artrit viser sig ved ledhævelse og nedsat bevægelighed i et led og er som oftest forbundet med smerter.

Reaktiv artrit er en ikke-infektiøs artrit, der debuterer fra dage til uger efter en infektion udenfor bevægeapparatet. Der er tale om en immunologisk reaktion og ikke om en infektion. Der er endvidere tale om en godartet selvlimiterende lidelse.

Ved børneleddegigt forstås uforklaret (idiopatisk) artrit i mere end 6 uger hos et barn under 16 år. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Anamnese

Anamnesen kan kun i visse tilfælde give klar oplysning om en forudgående infektion. Typisk vil der da, ved et mindre barn i børnehavealderen, være tale om en gastroenteritis eller en luftvejsinfektion, samt hos et lidt større barn evt. en urinvejsinfektion. Ved unge seksuelt aktive patienter bør man tænke på urogenital infektion.

Længerevarende artrit og/eller påvirket almentilstand med feber og nedsat trivsel skal altid medføre differentialdiagnostiske overvejelser.

Symptomer og objektive tegn

Ledhævelse og nedsat bevægelighed i et led, oftest et hofte- eller et knæled, typisk forbundet med smerter, som barnet forsøger at mindske ved at holde leddet i en bestemt stilling og undgå belastning, men smerte er ikke et obligat fund. Bortset herfra er barnet alment relativt upåvirket. Reaktiv artrit er ikke i sig selv forbundet med feber og barnet vil ikke have forhøjede akutfase reaktanter.

Evt. supplerende udredning

  • Blodprøver: Hg, leukocyttal med differentialtælling, trombocyttal, CRP.
  • Diagnostisk ledpunktur og bloddyrkning ved mindste mistanke om infektiøs artrit.
  • Ultralydsundersøgelse kan understøtte diagnosen "reaktiv artrit". Såfremt der ikke ved ultralydsundersøgelse findes ledansamling eller tegn på synovitis bør andre årsager til smerterne og funktionsnedsættelsen eftersøges.
  • Røntgenundersøgelse udføres ved mistanke om traume (alle aldre) eller Calvé-Legg-Perthes (halvstore drenge), Epifysiolysis Capitis Femoris (halvstore adipøse drenge) eller andre knogleforandringer som Chronic Nonbacterial Osteomyelitis/Chronic Recurrent Multifocal Osteomyelitis (CNO/CRMO).
  • MR-scanning er indiceret ved vedvarende uafklarede symptomer.

Behandling

NSAID evt. Naproxen 10-20 mg/kg fordelt på 2 doser til symptomfrihed (typisk nogle dage til en uge).

Opfølgning: Ambulatoriekontrol eller henvendelse til egen læge ved symptomvarighed over 2 uger, feber eller spredning af artrit til flere led.

Vigtige differentialdiagnoser

Septisk artrit eller lednær osteomyelitis, traume, malign sygdom specielt ALL, Calvé-Legg-Perthe, Epifysiolysis Capitis Femoris, Idiopatisk Juvenil Artrit eller anden bindevævsinflammation, Inflammatorisk Tarmsygdom, CNO/CRMO.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i relevante afdelinger er ansvarlige for at implementere vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tilbage til top

 

Bilag