Raynauds fænomen  

Raynauds fænomen er en abnormitet i mikrocirkulationen, der ved den primære form er betinget af karspasmer, mens det ved de sekundære former overvejende er betinget af en kombination af karspasmer og strukturelle skader i kapillærerne. En kombination af neurogene, vaskulære og rheolære (hæmo-viskøse) forhold medvirker til patogenesen.

Raynauds fænomener viser sig ved paroxystiske (anfaldsvise) karspasmer akralt, typisk i fingre og tæer, oftest udløst af kulde. Hvis der ikke sker regelrette farveskift, men billedet domineres af mere vedvarende blåmarmorering, benævnes det akrocyanose.

Primært Raynauds fænomen

• Mindst to farveskift (bleghed, cyanose, hyperæmi) udløst af kulde eller emotionel stress
• Optræder symmetrisk
• Normal puls i palpable arterier
• Ikke tilstedeværelse af "iskæmiske sår" (på fingerspidser)
• Ingen umiddelbar tilgrundliggende lidelse
• Varighed over 2 år

I øvrigt:

• Ses hyppigst hos kvinder under 40 år
• Ses ofte hos hypermobile
• Familiær disposition
• Sjældent smerter ved anfald
• Sjældent svær cyanose (pga. fravær af strukturelle forandringer/skader i karrene)
• Negative autoantistoffer mod cellekernen (ANA)
• Normal kapillaroskopi (mikroskopi/dermoskopi af kapillærerne i neglevoldene)

Sekundært Raynauds fænomen

• Ofte asymmetrisk
• Hyppigst hos personer over 40 år
• Ingen sikker arv
• Der kan være trofiske, iskæmiske forandringer (pulpa sår eller ar)
• Ofte cyanose ved anfald (tyder på strukturelle forandringer og/eller øget blodviskositet)
• Abnorm neglevolds kapillaroskopi (ses ved visse bindevævssygdomme)
• Frembyder andre symptomer på tilgrundliggende sygdom