Psykiatriloven - Aflåsning af døre i afdelingen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

Formålet er at sikre en korrekt procedure i forbindelse med aflåsning af (yder)døre i afdelingen.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale på de psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

1. Psykiatrilovens §§ 18 e-f

Patienten skal informeres om afdelingens indretning

Patienten skal i forbindelse med indlæggelse på afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder om forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflåses, hvis sådanne mindre enheder findes på afdelingen.

Lægen kan beslutte døraflåsning

Lægen kan beslutte, at der skal foretages aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over for

  1. patienter, der er frihedsberøvede efter psykiatrilovens kapitel 3, og
  2. patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.
    • Det drejer sig om samme gruppe af patienter, som er omfattet af muligheden for beskyttelsesfiksering. I praksis er der tale om patienter, der lider af demens eller demenslignende tilstande, er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i en forvirringstilstand. Overfor denne patientgruppe kan dørlåsning ske ved anvendelse af særlige dørlåse. Dette omfatter f.eks. dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning, forsinket døråbningsmekanisme, kodelåse og lign.

Døraflåsning efter patientens anmodning

Lægen kan endvidere beslutte, at der skal foretages aflåsning af døre, dog ikke af døre til patientstuer, over for en patient, der ikke er omfattet af ovenstående, hvis patienten selv anmoder herom. På patientens anmodning skal aflåsningen straks ophæves.

Dokumentation

Alle beslutninger om aflåsning og om ophævelse af aflåsning skal dokumenteres i journalen for de patienter, som beslutningerne vedrører.

Krav til enheden

De enheder, hvortil der kan aflåses døre, skal som minimum indeholde spise-, bade- og opholdsfaciliteter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befinder sig i disse enheder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed.

Patienter for hvem, der ikke er truffet beslutning om aflåsning af døre i afdelingen

Alle patienter på afdelingen skal, straks efter at en beslutning om aflåsning er truffet, underrettes herom, herunder om muligheden for at kunne forlade afdelingen.

Patienter, der ikke er omfattet af en beslutning om aflåsning af døre i afdelingen, skal ved henvendelse til afdelingens personale straks tilbydes mulighed for at kunne forlade afdelingen, hvis de anmoder herom.

Underretning, klagevejledning og beskikkelse af patientrådgiver

Patienten skal underrettes mundtligt og skriftligt om aflåsning af døre, herunder om baggrund og formål.

Patienten skal endvidere vejledes om adgangen til at klage, og patienten skal have beskikket en patientrådgiver.

Se Psykiatriloven - Klagesystemet

Eftersamtale

Patienten skal efterfølgende have tilbud om en samtale.

Se Psykiatriloven - Eftersamtaler efter brug af tvang

2. Udfyldelse af tvangsprotokol, skema 3B

Aflåsning af døre i afdelingen skal føres i tvangsprotokollen – se bilag 1 (Gælder kun for Region Hovedstaden). 

Se Psykiatriloven - Indberetning og registrering ved tvangsprotokoller, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/sygehusledelser er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante psykiatriske afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i psykiatrien er ansvarlige for at dokumentet efterleves i relevante afdelinger
    • Beslutning om iværksættelse af døraflåsning træffes af læge, medmindre omgående iværksættelse er nødvendig.
    • Beslutning om ophør af døraflåsning kan træffes af læge eller plejepersonale.

Tilbage til top

Referencer

Bilag