Pseudocroup hos børn

Optimal undersøgelse og behandling af børn med pseudocroup.

Tilbage til top

Læger og plejepersonale i akutmodtagelser og børneafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Pseudocroup: Akut inflammation af slimhinden i larynx (især lige under stemmelæberne), trakea og evt. bronkier betinget af virusinfektion. Symptomer fra stemmelæber eller subglottisslimhinde vil ofte overskygge symptomer fra dybere luftveje. Diagnosen er klinisk.

Tilbage til top

Epidemiologi

• Parainfluenzavirus er hyppigste årsag. Herefter influenzavirus, adenovirus og RS-virus.
• Ses hyppigst efterår og vinter i aldersgruppen 0,5 til 3 år. Kan ses hos ældre og yngre børn og dette bør skærpe mistanken om en differentialdiagnose.

Inddeling (Westley croup score, WCS)

###TABEL_1###

 

###TABEL_2###

Tilbage til top

Symptomer og fund:

• Ofte et forkølet barn der vågner efter nogle timers søvn med søløveagtigt gøende (krupal) hoste og inspiratorisk stridor. Gråd og uro forværrer symptomerne væsentligt. Evt. andre familiemedlemmer med let øvre luftvejsinfektion,
• Typisk under 39° C, akut hæshed, stridor, indtrækninger, rødme af pharynx, evt. uro og bleghed. Forlænget eksspiration, rhonchi og produktiv hoste kan være til stede,
• Følgende taler for differentialdiagnose: Synkebesvær, savlen, fravær af hæshed, kronisk hæshed, perioral hævelse, urticaria, høj feber og påvirket almentilstand, tonsilasymmetri, uvuladeviation, hævelse af svælgets bagvæg, membraner i svælget og lymfadenitis på hals.

Tilbage til top

Differentialdiagnoser ved inspiratorisk stridor:

• Epiglottitis, fremmedlegeme, bakteriel tracheitis, peritonsillær absces, angioødem, laryngeal papillomatose, retropharyngeal absces
• Andre sjældne årsager: mononukleose, misdannelse af larynx, traume (f.eks. efter tidligere intubation), indtagelse af ætsgifte eller meget varm væske, difteri (udlændinge fra endemiske områder eller patienter med dårlig vaccinationsdækning), ekstern kompression fra hæmatom, tumor (hæmangiom) eller cyste.

Tilbage til top

Faretegn (kontakt anæstesiafdelingen):

• Alvorlige faresignaler er cyanose og faldende bevidsthedsniveau (nært forestående kollaps). Hypoxi er i sig selv et faresignal
• Tegn på udtrætning kan være: Aftagende stridor kombineret med hypoxi, stille thorax, små thoraxbevægelser, stigende PCO2 (over 6 kPa) og hypoxi, samt paradoks respiration
• Dybe indtrækninger kan hurtigt føre til udtrætning
• Pludselig forværring af almentilstand nogle dage inde i et pseudocroup-forløb kan tyde på komplicerende bakteriel tracheitis (sekundær infektion).

Tilbage til top

Undersøgelser:

• Normalt ingen, da diagnosen stilles på anamnese og objektive fund
• Gastal ved mistanke om respirationsinsufficiens (se faretegn)
• Blodprøver i øvrigt hos medtaget patient: leukocytter, differentialtælling, CRP, bloddyrkning
• Kontakt til øre-næse-hals-kirurg ved mistanke om epiglottitis, fremmedlegeme, traume, misdannelse eller anden rumopfyldende proces mhp. laryngoskopi.

Tilbage til top

Behandling
Alle børn med pseudocroup:

• Beroligelse
• Sidde op hos mor eller far
• Kølig luft. Dette giver vasokonstriktion i luftvejsslimhinden og reducerer derfor ødemet. Ingen dokumentation for at fugtig luft skulle være gavnligt. Tilbyd en sodavandsis og/eller koldt at drikke
• Overvej paracetamol
• Der er sjældent behov for ilt, og hypoxi er et alvorligt faresignal, da lungerne normalt er raske
• Kontakt anæstesiafdelingen ved faretegn (jf. ovenfor).

• Hos børn med stridor i hvile eller WCS over eller lig 2 er der behov for følgende:

  • Adrenalin-inhalation 2 mg (fortyndes i iso. NaCl til samlet volumen på 6 ml). Kan gentages ved recidiv, f.eks. efter 20 min. Inhaleres med flow på 6-8 l/min (ilt). Virkningsvarighed er under 2 timer. Forsigtighed hos hjertepatienter (f.eks. Fallot). Giv 1 mg ad gangen til hjertepatienter.
  • Steroid: Kan gives både som inhalation og peroralt (po.). Begge dele er effektivt. Po.-behandling har måske længere effekt, men ikke sikker evidens. Ingen sikker ekstra effekt ved at kombinere inhalation og po.-behandling. Po.-behandling kan gentages hjemme (prednisolon), men dexamethason kan gives som enkeltdosis med effekt i ca. 72 timer og anbefales. Effekten indtræder inden for 6 timer. Prednisolon kan gentages efter 24 timer i 3 døgn ved vedvarende symptomer (medgives ved udskrivelse ved sandsynligt behov). Po. steroid kan gives på mange måder afhængigt af, hvilket produkt hospitalet fører. Smag er en væsentlig faktor. Betapred® og Dexsol® skulle have acceptabel smag. Prednisolon smager stærkt bittert. Intramuskulære injektioner skal undgås.
  • Budesonid-inhalation (Spirocort) 2.000 mikrogram (2 mg) per dosis (4 ml). Kan blandes med adrenalin.

Tilbage til top

Steroider – alternativer (Dexsol® anbefales)

• Dexsol® (dexamethason mikstur, 0,4 mg/ml). dosering: 0,6 mg/kg (maks. 16 mg). Virkningsvarighed ca. 72 timer.

Eller:

• Betapred® (betamethason, vandopløselige tabletter af 0,5 mg). Dosis: børn under 10 kg gives 4 mg (8 opløste tabletter) og børn lig med eller over 10 kg gives 6 mg (12 tabletter). Virkningsvarighed ca. 48 timer

Eller:

• Prednisolon (mikstur 5 mg/ml og 20 mg/ml). Dosis 1 mg/kg p.o. (maks. 25 mg). Virkningsvarighed ca. 24 timer
• Hvis der lægges venflon pga. dehydrering kan fint gives methylprednisolon (1 mg/kg i.v., maks. 25 mg) i stedet
• Rehydrering ved tegn på dehydrering: 1,5 x basalbehov.

Tilbage til top

Udskrivelse, hvis:

• Der ikke foreligger stridor i hvile 3 timer efter sidste adrenalininhalation
• Der foreligger normal respiration i øvrigt, normale farver og normalt bevidsthedsniveau.

Tilbage til top

Råd til forældre:

• Barnet skal sove med eleveret hovedgærde (f.eks. i klapvogn)
• Ved anfald vejrtrækning i kølig luft. Gå evt. en tur med barnet
• Ved anfald afledning og beroligelse
• Koldt at drikke eller is at spise
• Evt. paracetamol
• Stående indlæggelse i 24 timer
• Kontakt Børnemodtagelsen ved forværring i vejrtrækning, savlen, tiltagende uro eller sløvhed. Ring 112, hvis der er blå læber
• Symptomerne svinder hos de fleste i løbet af 2-3 dage, men kan vare op til en uge.

Tilbage til top

• Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen. 

Tilbage til top

• UpToDate April 2023

Tværregional vejledning

• Astma, akut forværring - moderat astmaanfald og status asthmaticus hos børn og unge

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top