At understøtte korrekt udskrivning af patienter uden aktuel registrering i folkeregisteret med behov for fortsat behandling og pleje.
Sundhedspersonale på Region Hovedstadens hospitaler og i den Præhospitale Virksomhed.
Vejledningen omfatter patienter, der enten ikke aktuelt er folkeregisteret med en bopæl eller et fast opholdssted, eller som er fraflyttet den bopæl/det opholdssted, de er registreret på.
Bopæl: Det sted hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele, dvs. der hvor man har sit hjem. Sommerhuse, erhvervslejemål, hotelværelser og kolonihavehuse, der anvendes som et hjem, kan efter omstændighederne betragtes som en persons bopæl i CPR-lovens forstand og dermed danne grundlag for bopælsregistrering. Det samme gælder campingvogne, både og lignende bevægelige boliger.
Fast opholdssted: Det sted, som den pågældende ikke benytter som et egentligt hjem, men hvor vedkommende i en vis periode overnatter og kan træffes. Dette gælder f.eks. for hospitaler, institutioner og krisecentre, men omfatter også tilfælde, hvor en persons ophold på en bestemt adresse ikke kan betragtes som vedkommendes hjem, men hvor vedkommende opholder sig og overnatter i et sådant omfang, at det pågældende sted må siges at være vedkommendes hovedopholdssted.
For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder f.eks. campingvogne eller både ikke bevæges. Der kan ikke siges noget om, hvor langt opholdet skal være, men også ophold af mindre end 1 måneds varighed kan efter omstændighederne betragtes som et fast opholdssted.
Rettighederne afhænger af, hvor patienten bor eller kommer fra.
Er der ved udskrivelsen af en patient, der ikke aktuelt er registreret i folkeregisteret med en adresse i Danmark, behov for yderligere behandling og/eller pleje, skal det derfor afklares, hvor patienten bor eller kommer fra.
Kontakt hospitalets økonomiafdeling, hvis du har brug for at få kontrolleret de oplysninger, du har, i folkeregisteret.
En person har opholdskommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig, se definitionerne oven for.
Personer, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (f.eks. hjemløse), har ret til et sundhedskort og dermed de ydelser, som personer med bopæl har krav på.
Når der ikke er et kendt fast opholdssted (kendt opholdskommune), skal den seneste kendte opholdskommune kontaktes for at fastslå, hvor personens faste opholdssted er. Hvis denne kommune ikke mener at være opholdskommunen, bliver det et kommunalt anliggende at afklare nærmere.
Patienter med et blåt EU kort eller patienter, der kan dokumentere at have bopæl i Norden, har udover ret til akut og fortsat behandling også ret til den behandling, der ud fra et lægefagligt skøn er nødvendig under et midlertidigt ophold, idet der tages hensyn til opholdets længde og behandlingens karakter.
Hensigten er, at patienten ikke skal være tvunget til at afbryde et ophold og tage til hjemlandet før forventet for at modtage en nødvendig behandling. Patienten skal kunne fortsætte sit ophold på sundhedsmæssigt forsvarlige vilkår.
Det er op til den behandlende sundhedsperson at vurdere, om patienten har behov for behandling og i så fald hvilken. Behandlingen skal gives til patienten på samme vilkår, som den tilbydes dansk sygesikrede patienter.
Behovet for en given behandling skal opstå, mens man er i Danmark, medmindre der er tale om livsnødvendige behandlinger eller nødvendige kontrolundersøgelser, der skal foretages, mens man er i Danmark, og hvor formålet med rejsen til Danmark er andet end at modtage behandling.
Vær opmærksom på at tredjelandsstatsborgere sygesikret i EU-land uden for Norden ikke har ret til nødvendig behandling under ophold, men kun akut og fortsat behandling. Tredjelandsstatsborgere med nordisk sygesikringsbevis har derimod ret til nødvendig behandling under ophold.
Britisk sikrede borgere
EU's to aftaler med Storbritannien medfører at man som britisk sikret borger fortsat har ret til at modtage nødvendig behandling under et midlertidigt ophold uden for bopælslandet. Patientens dokumentation er fortsat EU-sygesikringskortet – herunder de nye typer af britiske sygesikringskort CRA EHIC og GHIC.
Bliver borgeren derfor syg eller får brug for behandling som følge af f.eks. en kronisk sygdom eller graviditet, har borgeren ret til at modtage den behandling, som er nødvendig og som ikke kan vente, til borgeren kommer hjem igen.
Situationer, hvor borgeren ikke er dækket
Når borgeren er omfattet af EU's Handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien (og har et GHIC kort), vil borgeren ikke kunne få dækket offentlige udgifter til assisteret befrugtning.
For eksempel grænsegængere, grønlandske og færøske studerende, m.fl.
Disse patienter har krav på de samme ydelser som personer med almindeligt sundhedskort. Læs her om Det særlige sundhedskort
Dette gælder også kommunale sundhedsydelser som f.eks. genoptræning. Udgiften hertil betales af den kommune, der har udstedt kortet.
Hvad den akutte behandling omfatter, er en konkret lægelig afgørelse.
Opholdsregionen yder herudover fortsat sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder
Medmindre det under de foreliggende omstændigheder undtagelsesvis skønnes rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit, opkræves betaling for akut og fortsat behandling.
Disse patienter har også ret til hjælp efter lov om social service.
Hvis en patient har indgivet eller under indlæggelsen beslutter sig for at indgive en asylansøgning, er det Dansk Røde Kors, Sandholmlejren, telefon ###TELEFON### (Sundhed direkte) eller ###TELEFON### (Receptionen), der skal kontaktes vedrørende behandling og pleje efter udskrivelsen.
Asylansøgere har ret til akut sygehusbehandling samt fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Planlagt behandling forudsætter et betalingstilsagn fra Dansk Røde Kors. Hvad den akutte behandling omfatter, er en konkret lægelig afgørelse. Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold opkræves ikke betaling for akut sygehusbehandling, uanset om det akutte behandlingsbehov kunne forudses, f.eks. akut behandling i forbindelse med kroniske lidelser, fødselshjælp m.v.
Skønnes det, at det er nødvendigt at yde behandling mv. udover den akutte behandling, kan patienten søge Udlændingeservice om at få dækket udgifterne hertil. Det er Udlændingeservice, der er ansvarlig for forsørgelsen af personer på ulovligt ophold, herunder for betaling af nødvendige sundhedsydelser. Afdelingen kan tilbyde patienten at forestå kontakten til Udlændingeservice (telefon ###TELEFON###) med henblik på eventuel kaution.
Hvis Udlændingeservice afslår at give kaution, må afdelingen vurdere, om efterbehandlingen skal gives alligevel. Dette forudsætter, at det under de foreliggende omstændigheder enten ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Medmindre det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit, opkræves patienten betaling for den behandling mv., der ligger ud over den akutte fase.
Kommunerne yder ikke hjælp efter serviceloven til asylansøgere og personer på ulovligt ophold. Der skal foreligge et betalingstilsagn fra Udlændingestyrelsen, hvis kommunerne skal iværksætte foranstaltninger over for disse. Skal dog behandle underretninger om børn.
Uregistrerede migranter har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Regionen skal som udgangspunkt opkræve betaling for akut og fortsat sygehusbehandling, medmindre det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være uregistrerede migranter, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen.
Hvis patienten ved udskrivelsen har ret til fortsat behandling og pleje jf. pkt. 1, kontaktes opholdskommunen.
Hvis patienten er beskæftiget i Danmark, er det den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, der skal fungere som opholdskommune. Det er dermed den kommune, hospitalet skal henvende sig til, når patienten er klar til udskrivelse.
Det er som udgangspunkt den kommune, hvor arbejdsgiveren/virksomheden har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren/virksomheden ikke har hjemsted i Danmark, er det den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.
Hvis der er en kommune, som patienten sædvanligvis opholder sig i under ophold i Danmark, er det denne kommune, der skal fungere som opholdskommune. Det er dermed den kommune, hospitalet skal henvende sig til, når patienten er klar til udskrivelse.
Er der ikke nogen kommune, som patienten sædvanligvis opholder sig i under ophold i Danmark, så er opholdskommunen den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har den største tilknytning til, f.eks. der hvor hotellet er beliggende eller hospitalet har hjemsted.
Hvis en person anvender flere boliger her i landet, registreres personen på den lovlige bopæl, hvortil denne har mest tilknytning.
Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune.
Vedrørende personer der ikke har haft folkeregisteradresse i Danmark se pkt. 2.2.
Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Det skal patienten selv sørge for. Afdelingen kan dog overveje, om det økonomisk eller praktisk vil være mere hensigtsmæssigt for afdelingen - efter aftale med patienten - at sørge for hjemtransporten end at afvente, at patienten bliver rask nok til at kunne transportere sig selv til hjemlandet.
For nordiske borgere, der ikke er rejst hertil for at få behandling, gælder, at opholdsregionen skal betale eventuelle merudgifter til transport, dvs. udgifter, der følger af, at patienten på grund af sin helbredstilstand må rejse på en dyrere måde, end hvis pågældende ikke var blevet syg. Kontakt Direktionssekretariatet vedrørende det praktiske.
EU/EØS-borgere, som har ret til at opholde sig her i landet som førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan efter omstændighederne få hjælp af opholdskommunen i forbindelse med hjemrejse, jf. § 12a i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte direktionssekretariatet.
Regionale vejledninger: