Palliative faser og lindring af symptomer hos den døende patient

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

  1. Palliativ indsats
  2. Palliative faser og interventioner
  3. Behandling og pleje af den døende
  4. Håndtering af de hyppigst beskrevne symptomer

Formål

At understøtte hurtig og ensartet diagnosticering, behandling og lindring af symptomer hos døende.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til sundhedspersonale i somatiske afdelinger, der behandler og plejer døende samt patienter i sen og/eller terminal fase i Region Hovedstaden og i Region Sjælland og i mindre omfang sundhedspersonale i de specialiserede palliative enheder.

Tilbage til top

Definitioner

WHO om palliativ indsats: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial, eksistentiel og åndelig art.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Palliativ indsats

Den palliative indsats

  • Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer.
  • Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces.
  • Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden.
  • Integrerer omsorgens psykiske og åndelige aspekter.
  • Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe pt. til at leve så aktivt som muligt indtil døden.
  • Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet.
  • Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt.
  • Har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb.

Den palliative indsats kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet og i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som f.eks. kemo- og stråleterap. Indsatsen inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer.

Tilbage til top

2. Palliative faser og interventioner

###TABEL_1###

Tilbage til top

3. Behandling og pleje af den døende

Overordnede mål for behandling og pleje af den døende

  • At den døende patient lindres fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt
  • At livets afslutning bliver så fredelig som muligt og i overensstemmelse med patientens værdier
  • At mindet om dødsprocessen bliver så positivt som muligt for de efterladte.

I behandling og pleje af den døende er det helt centralt, at man tværfagligt forsøger at identificere det tidspunkt, hvor patienten må betragtes som værende uafvendeligt døende.Målet for behandling og pleje bliver nu alene at lindre de symptomer, som kan opstå i den terminale fase.

Diagnosticering af den døende i terminal fase:

  • Øget træthed og nedsat kognitiv funktion
  • Nedsat fysisk aktivitet og tiltagende sengeleje
  • Nedsat interesse for hvad der sker i omgivelserne
  • Nedsat interesse og behov for mad og drikke
  • Svært ved at synke medicin.

Disse symptomer kan også optræde i andre sammenhænge, men sammenholdt med at pt. er livstruende syg, kan de være tegn på at pt. er uafvendeligt døende.

Tilbage til top

4. Håndtering af de hyppigst beskrevne symptomer

Ud over grundlæggende pleje i form af lejring, personlig hygiejne, mundpleje o.lign. skal pleje og behandling rette sig mod at lindre symptomer, hvoraf de fem hyppigst beskrevne hos den døende er:

  1. Smerter hos den døende patient, se Bilag 1. Lindring af smerter hos den døende patient
  2. Dyspnø hos den døende patient, se Bilag 2. Dyspnø og sekretraslen hos den døende patient
  3. Sekretraslen hos den døende patient, se Bilag 2. Dyspnø og sekretraslen hos den døende patient
  4. Delirium hos den døende patient, se Bilag 3. Delirium hos den døende patient
  5. Kvalme ogopkastning hos den døende patient, se Bilag 4. Kvalme og opkastning hos den døende patient

Ved symptomlindring er det generelt vigtigt at overveje om man kan fjerne udløsende årsager.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner har ansvar for at distribuere vejledningen til alle relevante ledelser og afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for implementeringen af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag