Nødprocedure - hvis FMK er nede og opfølgning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte ensartede procedurer for klinikere ifm. indlæggelse, ambulante besøg og udskrivelse hvor der ikke er adgang til FMK samt opfølgning når FMK igen er tilgængeligt.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker og (læge)sekretærer og farmaceuter i somatikken og psykiatrien i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Hvis FMK-Online er tilgængelig

Hvis FMK er utilgængelig via Sundhedsplatformen, kan klinikere forsøge at skaffe sig adgang via FMK-Online mhp. indsamling af medicindata, udstedelse af recept og evt. ajourføring. Bemærk dog at data på FMK-online kun opbevares i 2 år, hvilket er én af grundene til, at brugen af FMK-Online generelt skal begrænses i klinikken.

Hvis FMK-Online ikke er tilgængelig

I de tilfælde, hvor klinikerne ikke kan tilgå FMK-Online, følges nedenstående procedure.

1. Indlæggelse når FMK er nede

  • Ordinér relevant medicin via Best.Ord., herunder på baggrund af medicinanamnese, medbragt medicinliste eller patientens/pårørende egne informationer.
  • Ordinationerne kan herefter ses og dispenseres/administreres i MDA.
  • Notér i patientjournalen (notat) hvis der er ordinationer af patientens vanlige medicin, der ikke videreføres grundet seponering eller pausering.
  • Lav liste over indlagte patienter, hvor der ikke er gennemført medicinsynkronisering mellem FMK og SP – se evt. bilag 1.

1.a Efterregistrering på indlæggelser, når FMK igen er oppe

Ud fra den udfærdigede liste over patienter, der er indlagt, mens FMK var nede, gøres følgende:

  • Via aktiviteten ”Indlæg” overføres ordinationerne fra FMK til SP – SP gør opmærksom på dobbeltordinationer.
  • Foretag en medicingennemgang.

2. Udskrivelse når FMK er nede

Mens FMK er nede, skal der oprettes en liste over patienter, der er udskrevet i perioden, og hvor FMK ikke er opdateret og markeret ajourført – se bilag 1. Alternativt kan der trækkes rapporter i SP: ”Patientadministration – Udskrivelser” (id-101952) eller ”Udskrevne patienter” (id-102270).

  • Gennemgå patientens medicin via aktiviteten Best./Ord.
  • Print medicinliste fra MDA – ”Alt aktiv medicin” til patient.
  • Ved behov for recept indtelefoneres recept til relevant apotek eller der medgives en papirrecept. OBS: Papirrecepter kræver, at der er givet dispensation fra Lægemiddelstyrelsen.
    • OBS Ved ordination af § 4 lægemidler (fx stærk morfika) skal recepter af sikkerhedshensyn påføres lægens cpr-nummer. Hvis lægen bruger fax eller telefonrecept til at videreformidle recepten til apoteket, udleveres cpr-nummeret ikke til borgeren. Se www.lægemiddelstyrelsen.dk.
    • Notér i patientjournal hvis papirrecept er medgivet eller indtelefoneret.
  • Epikrise sendes til praktiserende læge med oplysninger om medicinordinationer og om at FMK ikke er opdateret og markeret ajourført pga. nedetid på FMK.
  • Plejepersonale skal kontakte patientens kommune telefonisk, hvis pt. får hjælp til medicinadministration – eller alternativt indsættes medicinlisten i udskrivningsrapporten med besked om, at FMK ikke er ajourført, fordi FMK er nede.

2.a Efterregistrering efter udskrivelser når FMK er oppe

Ud fra den listen over patienter, der er udskrevet i perioden, hvor FMK var nede, gøres følgende:

  • Via aktiviteten ”Udskriv” foretages der medicinafstemning – SP gør igen opmærksom på evt. dobbeltordinationer.

Orange markering indikerer, at der er ny en version af FMK.

###TABEL_1###
  • Klik på knappen ”Markér FMK som ajourført og accepter”.
  • Efter endt nedetid på FMK, så vurder om en opdateret medicinliste i epikrise skal eftersendes.

3. Ambulante besøg når FMK er nede

Opret liste med de patienter, der skal have opdateret og ajourført FMK, når FMK er oppe – se bilag 2. Alternativt kan ambulante besøg ses i funktionen ”OAA – Afs. aft”, der giver adgang til SP ”Ambulante aftaler dags dato” (id-38379), hvor datointerval kan sættes frit.

  • Ordinér relevant medicin via ”Tilføj best./ord.” i proceslinjen.
  • Ved behov for recept indtelefoneres recept til relevant apotek eller der medgives en papirrecept. OBS: Papirrecepter kræver, at der er givet dispensation fra Lægemiddelstyrelsen.
    • OBS Ved ordination af § 4 lægemidler (fx stærk morfika) skal recepter af sikkerhedshensyn påføres lægens cpr-nummer. Hvis lægen bruger fax eller telefonrecept til at videreformidle recepten til apoteket, udleveres cpr-nummeret ikke til borgeren. Se www.lægemiddelstyrelsen.dk.
    • Notér i patientjournal hvis papirrecept er medgivet eller indtelefoneret.

For ambulatorier der udleverer og eller administrerer medicin:

  • Der udleveres medicin i det ambulante besøg via dokumentation i MDA.
  • Medicinliste til patient printes fra MDA – ”alt aktiv medicin”.

3.a Efterregistrering efter ambulant besøg når FMK igen er oppe

På baggrund af patientliste (bilag 2) eller funktionen ”OAA – Afs. aft” der giver adgang til SP ”Ambulante aftaler dags dato” (id-38379) gøres følgende:

  • Er der foretaget ændringer i patientens medicinering, mens FMK var nede skal ændringerne sendes til FMK. Klik ”Markér FMK som ajourført og accepter”.
  • Eventuelt klinik administreret/udleveret medicin kan efterregistreres i FMK.
###TABEL_2###

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlige for distribution af vejledningen.
  • Center, afdelingsledelser- og klinikledelser er ansvarlige for implementering og for, hvor relevant, at der indsættes lokale tilføjelser til procedurebeskrivelsen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag